Berlingske Business
17:16

Produktnyt

Dybelsystem til facadeisolering

Med introduktionen af et helt nyudviklet dybelsystem inden for facadeisolering styrker Saint-Gobain

Isover sin position inden for dette område. Nyheden hedder Isover Thermodybel, der ikke alene minimerer kuldebroer og giver

en endnu stærkere forankring af isoleringen i muren, men også sikrer en helt glat isoleringsoverflade til efterbehandling.





Thermodybelen fræses og skrues ind i isoleringen i én arbejdsgang, idet den komprimerer isoleringen foran sig,

når den skrues ind, så den bliver 20 mm forsænket. Dette foregår med et specielt fræseværktøj,

der kan anvendes på en helt almindelig boremaskine. Herefter monteres der en isoleringsrondel ovenpå dyblen, i plan med

isoleringen. En skruedybel har generelt en stærkere forankring end en traditionel sømdybel og kan klare sig med en monteringsdybde

på 35 mm, i modsætning til sømdyblens 50 mm. Den nye dybel fås til isoleringstykkelser fra 80 til 160 mm.



Yderligere

oplysninger: Saint-Gobain Isover a/s, tlf. 72 17 17 17, fax 72 17 19 19, e-mail: isover@isover.dk, www.isover.dk

Nemme

ekstra-stik

Situationen med den irriterende forlængerledning med stikdåsen i enden gemt mere eller mindre af vejen bagerst

på køkkenbordet kender de fleste til, men sådan behøver det ikke at være. Med Primos nye Futura Multiliste som

afslutning langs køkkenbordpladen kan man nu uden store håndværksmæssige indgreb skjult fremføre el

til nye ekstra vægstik.



Montagen af listen er nem. En montageskinne, der også fungerer som ledningsbakke, fastgøres

til væggen. Med en fintandet geringssav afkortes Multilisten og klikkes let på plads på montageskinnen. En blød

"gummilæbe" på undersiden af montageskinnen (evt. forseglet med silicone) sørger for tæt afslutning

ned mod bordpladen. Skal listen føres rundt i eller omkring hjørner - eller afsluttes ved bordenden - fås diverse

tilbehørsdele, så afslutningerne bliver pæne og harmoniske.



Nærmere oplysninger: Primo Danmark A/S,

tlf. 75 29 91 77, e-mail: jpj@primo.dk, www.primolister.dk

Den elektroniske tommestok

Leicas Disto-serie af handy afstandsmålere,

der med sin beskedne størrelse omtales som tommestokkens afløser, har nu taget Bluetooth-teknologien i brug. Dermed

kan opmålingsdata overføres trådløst og direkte til PC eller PDA (lommecomputer), så målingerne

bliver lettilgængelige med det samme.



Blot ved at trykke på en enkelt tast kan man måle afstand, areal eller rumfang

- alle afstande mellem to mm og 200 meter kan måles på mindre end 1 sekund, således at man slipper for at skulle

notere en masse måleværdier ned undervejs.



Leica har udviklet to softwareprogrammer, PlusDraw og PlusXL, der følger gratis

med Disto Plus-versionen. PlusDraw giver brugeren mulighed for at lave 2D-skitser af opmålingerne og sende dem som grafiske

filer til PC/PDA, mens PlusXL sørger for at de registrerede data gemmes i en Excel-fil eller direkte i et Excelark, klar til

viderebearbeldning. Ifølge det oplyste skulle prisniveauet på Disot-serien tilmed være så lav, at både

små og store virksomheder kan få gavn af produktet.



Nærmere oplysninger: Leica Geosystems a/s, tlf. 44 54 02

02, www.disto.com og www.leica.dk

Ny vindueskonstruktion

Vindueskonsulent Hans Nielsen i Egå har i seks år arbejdet

på at udvikle en helt ny vindueskonstruktion, Zenit vinduet, som det nu i samarbejde med Funkis Vinduer og Døre A/S er

lykkedes at få sat i produktion. Der er tale om en konstruktion, hvor vinduesrammen ligger helt uden på karmen, altså uden

traditionel karmfals.



Karmtræ er lamineret fyr af knastfri kvalitet, mens der til rammetræ anvendes Sipo-mahogni,

som standard leveret med laserende behandling (natur). Alternativt kan ud- og/eller indvendig rammedel leveres med en dækkende

overfladebehandling, eller den udvendige rammedel kan være udført af aluminium. Ved disse valg af konstruktion og træmaterialer

er der ikke krav om eller behov for den traditionelle vakuumbehandling. Mere lys og mindre varmeregning har været vigtige mål

under udviklingsarbejdet, og Zenit-vinduet skulle derfor være tæt på en neutral energibalance over vinterhalvåret

(forskellen mellem varmetabet gennem vinduet og den tilførte solenergi). Ruderne er som standard energiruder, der endvidere altid

leveres med Ývarm kantÝ, så den sidste risiko for kondens langs rudekanten er elimineret.



Nærmere oplysninger: Funkis

Vinduer og Døre A/S, tlf. 86 61 41 22, fax 86 61 19 03, e-mail: e-mail@funkis.dk, www.funkis.dk

Kraft og præcision

med ny sav

GCM 10 S kap-/geringssaven er en del af Bosch'' nye stationære program, der med sin kraftfulde 1800 W motor problemfrit

klarer alle opgaver i træ og aluminium. GCM 10 S er med sin skærekapacitet på 305x87 mm den sav på markedet,

der klarer de bredeste snit. Drejebordets ni faste låsepositioner sikrer, at savearbejdet altid er let og præcist at gå

til.



Geringsvinklen kan tilpasses fra 52 grader i venstre side til 62 grader i højre side, hvilket gør at alle

tænkelige vinkler kan nås. GCM 10 S bliver leveret med en 254 mm 60 tands hårdmetal savklinge, der sikrer en lang holdbarhed

og som er specialdesignet til anvendelse i træ. Derudover leveres GCM 10 S med en praktisk støvpose samt et udvalg af specialdesignet

tilbehør, der gør GCM 10 S velegnet til en stribe opgaver.



Derudover kan der som ekstra tilbehør leveres

flere forskellige klinger til skæring i aluminium. Spindellåsen sørger for hurtig og nem udskiftning af savklingen.

Savbladets hylster beskytter både brugeren under arbejdet og savklingen mod stød og slid. Med en vægt på

kun 21,5 kg og målene 68 x 54 x 78 cm (b x h x d) er GCM 10 S fleksibel i brug og nem at transportere. Savskæret foldes

let sammen ved hjælp af den specialudviklede lukkemekanisme, hvilket gør det både let og bekvemt at have GCM 10

S med på farten.



Yderligere oplysninger: Bosch Danmark, tlf. 44 89 84 15,



www.bosch-t.com/dk/da/stationary/stationary_service.htm

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen