Berlingske Business

Lavprishotel på luksusadresse

arp hansen
Dorte Krak, adm. direktør i Arp-Hansen gruppen. Foto:

Københavns største hotelgruppe er på vej med et lavprishotel på en af byens bedste adresser.

Københavns hotelkonger i Arp-Hansen-gruppen har købt en af byens bedste adresser til sit næste hotel, som efter planen åbner i 2014, skriver standby.dk.

Grunden ligger i Borgergade tæt på Kgs. Nytorv, og hotellet får 340 værelser med to stjerner. Dermed bliver hotellet kædens andet tostjernede hotel i stil med Wakeup Copenhagen, som i 2009 åbnede som nabo til Tivoli Hotel & Congress Center, der også hører under Arp-Hansen Hotel Group.

Hotellet i Borgergade bliver det 12. hotel i gruppen, som allerede udbyder hvert femte af hovedstadens hotelværelser.

Prisen på grunden eller det nye hotel ønsker gruppens koncerndirektør Dorte Krak ikke at oplyse til standby.dk. Men som tommelfingerregel koster et nyt hotelværelse ca. en mio. kroner, så prisen på det nye hotel med 340 værelser bliver formentlig på den anden side af 300 mio. kroner,  skriver standby.dk.

Hotellet skal tegnes af hotelgruppens sædvanlige arkitekt Kim Utzon, som også har tegnet kædens hoteller Copenhagen Island, Wakeup Copenhagen og Tivoli Hotel & Congress Center.

Det er succesen med Wakeup, der får Arp-Hansen til at gentage konceptet med det kommende hotel.

"Over 500.000 gæster har boet på Wakeup siden åbningen. Vi har derfor stort ønske om at udvikle konceptet med endnu et hotel - nu blot på en central beliggenhed i den anden ende af København. Borgergade er et levende kvarter med restauranter, shopping, parkering og god infrastruktur med tog, bus og metro," siger Dorte Krak.

De københavnske hoteller oplevede i 2012 en gennemsnitlig belægning på næsten 70 pct.

"Selv om nogle hoteller har det svært, var belægningsprocenten sidste år udtryk for et historisk sundt niveau," siger Dorte Krak, som kalder bookingtallene for 2013 pæne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen