Berlingske Business

Koralrev bliver socialt samlingspunkt i Sydhavnen

.
Foto: Scanpix

Københavns Havns kommende havnebad henter inspiration fra et koralrev.

Københavnerne elsker muligheden for at bade i havnen. Det ses på Islands Brygge, hvor badesæsonen netop er skudt i gang. Endnu er trængslen begrænset, men så snart temperaturen stiger i vandet, ja så flokkes Københavnerne om bademulighederne i Havnen. Til næste år åbner endnu et havnebad.

Det bliver placeret ved det nye byområde ved Sluseholmen i Københavns Sydhavn og vil have både baby-, børne- og motionsområde – plus naturligvis et udspringstårn.

- Vi har taget det bedste fra de eksisterende havnebade og så lavet det lidt bedre, siger Malin J. Meyer, cand.arch. og arkitekt og partner i Kasper Danielsen arkitekter, der står bag havnebadet.

Badet har fået navnet »Koralbadet«. Som navnet antyder, er havnebadet inspireret af et koralrev og bygger på ideen om den svingende bløde form, som også er kendetegnende for det store byggeri på Sluseholmens yderste mole, Metropolis.

Skaber sammenhæng

Ifølge arkitekten, skal havnebadet være med til at skabe sammenhæng mellem den store Metropolis-bygning, der ligger helt ude på molen, og kanalbyen på Sluseholmen.

- Området ved Sluseholmen repræsenterer et helt nyt og anderledes byliv. Nærheden til vandet og boligkarreernes varierede facader giver området et homogent udtryk og indbyder til pauser og liv. I den sammenhæng er havnebadet et vigtigt element, der gør den lidt afsidesliggende mole mere tilgængelig. Molen kan føles meget privat, men med havnebadet er det igen tilgængeligt, siger Malin Meyer, der også håber, at havnebadet vil tiltrække københavnerne til det nye byområde, så de også kan nyde arkitekturen og facadevariationerne.

Kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev glæder sig over projektet, som hun mener, vil styrke bylivet i området.

- Det er et fantastisk flot projekt, som jeg er sikker på bliver til stor glæde for københavnerne. Betydningen af et havnebad for bylivet kan ikke overvurderes. Se bare på det liv, som udspiller sig på Islands Brygge, når vejret er godt. Havnebadene er også med til at positionere København i konkurrencen med andre storbyer. Når jeg har gæster fra udlandet, er de imponeret over, at det i København er muligt at bade i havnen, siger Pia Allerslev.

Nemt at bygge

Havnebadet bliver bygget på flydepontoner med pæle, der er forankret i havbunden. Med flydepontonerne vil havnebadet i højere grad kunne tilpasse sig vandets niveau. Der vil være tre adgangsbroer til badebassinerne, som også kan lukkes af, når havnebadet er lukket. I forbindelse med havnebadet vil der, ifølge arkitekten, også komme andre faciliteter, som for eksempel kiosk og omklædningsrum.

Det er By & Havn og Københavns kommune, der står for byudviklingen af Sluseholmen. 2.000 er flyttet ind i området, siden de første lejligheder blev færdige i 2006.

- Vi arbejder for at skabe levende byer i international klasse, og det er i høj grad lykkes på Sluseholmen. Og det kommende havnebad er lige prikken over i’et, siger projektchef Jens Ove Krusaa, By & Havn.

Og hvis beboerne ikke orker, at deres nye bydel igen skal omdannes til byggeplads, så kan de ånde lettet op: Havnebadets udformning og konstruktion er meget enkel og kan præfabrikeres på fabrik og monteres direkte på vandet. Der skal dog stadig etableres underjordisk hegn, påsejlingsbøjer, adgangsbroer og andet sikkerhedsudstyr, før havnebadet er klar til brug. Det forventes, at havnebadet åbner i juni 2010.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen