Berlingske Business

Københavnernes by på Carlsberg

Kulturen er allerede flyttet ind i Københavns nye bydel. Nu gælder det om at tiltrække de rigtige typer af virksomheder.

Den sidste almindelige pilsner har for længst forladt Carlsbergs tappehaller i Valby, og nu skal de mange bygninger udnyttes bedst muligt over de næste tre-fem år, inden man for alvor går i gang med at bygge nyt blandt de mange fredede og unikke industribygninger.

Det er tydeligt, at københavnerne endnu ikke har fået øjnene op for den nye bydel. Kun Europarks tydelige skiltning om, at det koster at parkere på de 1.200 pladser det meste af døgnet, vidner om, at man er klar til et stort rykind af både virksomheder, kunstnere, iværksættere og turister.

Kulturen har været først til at indtage den 33 hektar store grund, som Carlsberg håber vil udvikle sig til en bydel, hvor de fine fredede bygninger i samspil med nyt kan udvikle sig til en frodig bydel over de næste 10-20 år.

Ejendommes chef, Lars Holten, viser hjemmevant rundt i de mange bygninger. Han har en fortid som rådgivende ingeniør; men det er tydeligt, at Carlsbergs spændende historie er gået ham i blodet. Nu er udfordringen at finde de helt rigtige lejere til områdets mange industribygninger.

Skal dele området

- Det svære bliver at finde de rigtige virksomheder at leje ud til. Det bliver et puslespil. Desuden skal vi i Carlsberg vænne os til, at det ikke længere er »Vores By«. Nu skal vi dele den med resten af København, og det kræver en mental omstilling, vurderer han, mens vi gør holdt i en af områdets mest spændende bygninger.

Det er den såkaldte maskincentral, der stadig er delvis i brug. Bygningen er fra 1925 og har siden da sørget for strøm, varme, damp og kulde til områdets mange maskiner. I hovedrummet er det tydeligt, hvor stor pris brygger Jakobsens satte på bygningskunst. Marmor og granit er de fremherskende byggematerialer, og alle detaljer i bygningen vidner om kærlighed til byggehåndværket.

Midt i rummet står en kæmpemæssig seks-cylindret dieselmotor fra B&W, og i fem meters højde er der et omløbende galleri, hvorfra man har kunnet betragte arbejdet i behørig sikkerhedsmæssig afstand. Stedet emmer af industrihistorie, men er samtidig et eksempel på de udfordringer, som Carlsberg står overfor. For vist er det en spændende og fredet bygning, men hvordan får man den integreret i en ny bydel?

- Gamle bygninger skal have et nyt liv, ellers bliver de uinteressante, og det bliver uhyre spændende at se, hvad det ender med i en bygning som denne. Når nye mennesker rykker ind i gamle bygninger, opstår der en ny slags liv. Hvad der kommer til at ske i denne bygning, tør jeg ikke gætte på, siger Lars Holten.

Udlejningen af bygninger og kontorer er i øjeblikket i fuld gang. En del af den store bygning, Ny Tap, har Carlsberg dog droppet at leje ud, fordi moderne regler for f.eks. dagslys gør det meget kostbart at indrette lokalerne, så de lever op til lovgivningen.

For langt de fleste lejemål gælder, at kontrakten maksimalt kan blive på fem år med mulighed for en forlængelse. Priserne svinger mellem 400 og 800 kr. pr. kvadratmeter afhængig af placering.

- Det betyder, at de virksomheder, vi tiltrækker, er iværksættere og små kreative firmaer på vej frem. Desuden har vi den fordel sammenlignet med vores konkurrenter, at vi ‘blot’ skal have vores driftsudgifter hjem. Derfor vurderer jeg, at vores lejemål prismæssigt koster omkring det halve af tilsvarende moderne byggeri, siger Lars Holten.

Forhandler allerede

Størrelsen på lejemålene svinger fra enmands kontorer til hele etager eller bygninger. Carlsberg forhandler således i øjeblikket med investorer, der vil leje en lagerhal på 7.000 kvm. for at omdanne den til Go Kart-bane.

Hos Nybolig Erhverv København vurderer man, at Carlsberg nok skal få gang i udlejningen.

- Man vil primært kunne tiltrække skabende virksomheder. Beliggenheden er rigtig fin, og mange efterspørger ejendomme med en historie. Det må man sige, at hele området har, og priserne lyder fornuftige. Naturligvis vil Carlsberg opleve samme situation i markedet som alle andre; men området er attraktivt med sin bynære beliggenhed, siger Mikkel Andersen, statsaut. ejendomsmægler og partner i Nybolig Erhverv København A/S.

Han vurderer, at Carlsberg alene i kraft af sit image som støtte af kulturen vil kunne tiltrække mange kreative vækstvirksomheder.

Carlsberg-området er ikke alene om at kunne tilbyde rustikke lejemål i København; men lige nu er det suverænt det største område med den slags udlejning, hvor lejer går efter beliggenhed og rustikke industrilokaler.

Carlsberg benytter først og fremmest internettet til at annoncere efter lejere, men har også kontakt til de etablerede mæglere.

- Men den typiske lejer til et lokale i denne type byggeri går ikke til en mægler. Vedkommende bruget sit netværk og hører om stedet via god gammeldags mund til mund metode, vurderer Lars Holten.

100 meter langt rum

Området består af omkring 70 bygninger, der veksler i størrelse og udtryk.

Et af de bedste indtryk af områdets muligheder får vi ved at besøge Dansehallerne. Her er Dansens Hus, Dansk Danseteater og Dansescenen netop flyttet sammen. Ved hjælp af enkle virkemidler har man fået liv i den store tappehal, hvor der før var produktion af sodavand. En del af bygningen stammer fra 1922, og på bagsiden finder man Københavns bedst bevarede park-hemmelighed. Her ligger Carlsberg Akademis Have som en oase af grønt liv.

Der er tale om et haveanlæg med engelsk forbillede, og fordi J.C Jacobsen fik indforskrevet sjældne planter og træer fra hele verden, er oplevelsen mest af alt at sammenligne med en botanisk have med egen lille sø.

De største bygninger er i sagens natur de gamle tappehaller, hvor øl og sodavand i årevis er blevet hældt på flasker. Dem er der flere af, og dimensionerne skal opleves på egen krop, for at det trænger ind.

Det mest oplagte er, at hallerne skal benyttes til events og fester. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan bruge eksempelvis Tap 1 til, der måler over 100 gange 80 meter.

Selv det maritime har fundet vej til mangfoldigheden af bygninger på Carlsberg i form af et vaskeægte fyrtårn. Det hedder i daglig tale Kridttårnet og er opført i 1883 ved hovedindgangen til Gamle Carlsberg ved Alliancevej (nu Pasteursvej).

Porten kaldes Stjerneporten efter Gl. Carlsbergs varemærke. Gl. Carlsberg indførte elektrisk lys i 1882, og tårnet blev forsynet med dette lys, der på daværende tidspunkt havde ringe udbredelse i København. Fyrtårnet blev derfor brugt som søkendemærke fra Kalvebod Brygge.

I forbindelse med fyrtårnet blev der indrettet en portnerbolig. Bygningen blev senere anvendt som kontorer og er nu lejet ud til en kunstner. Oprindelig lå bygningen mere frit på grunden, men er nu klemt lidt inde mellem mange store bygninger og ved siden af findes Stjerneporten, der engang var hovedindgang til Gl. Carlsberg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen