Berlingske Business
12:46Positiv stemning i Europa styrer uden om Madrid

Essex øger sine investeringer i boligejendomme

Det giver et højere afkast at investere i erhvervsejendomme end i boligejendomme. Men markedet for erhvervsejendomme er trængt,

og der er krise i den del af ejendomsmarkedet, mener direktør og ejer af Essex Invest i Århus, Peter Halvorsen.



-

Det kan lyde mærkeligt at tale om krise, når vi i øjeblikket har en historisk lav rente. Men i dag er mange erhvervsejendomme

ledige, og det presser indtægtssiden nedad, påpeger han.



Peter Halvorsen vil derfor øge andelen af selskabets

investeringer i boligejendomme fra omkring 60 pct. til 65 pct.

Krav på syv pct.

Essex Invest ejer boligejendomme til

en værdi af ca. 1,5 mia. kr. og erhvervsejendomme for ca. 1,0 mia. kr.



- Vores krav til forretning på boligsiden

er minimum syv pct. netto. Men det er svært at finde boligejendomme, der opfylder vore krav, da andre i markedet (læs

pensionskasser) er tilfredse med et lavere afkast. Vi kan bygge nye boliger billigere, end vi skal betale for gamle ejendomme. Og det

gør vi så.



I øjeblikket står Essex Invest bag et opførelse af 100 rækkehuse i Lystrup ved

Århus, hvor huslejen bliver fra 6.900 kr. og op til 9.000 kr. pr. måned.



Husene opføres i god kvalitet med

bl.a. mahognivinduer. Et prøvehus står færdig 5. januar næste år, mens de øvrige er klar til

indflytning i april/maj.

Essex Park-model

Essex Invest ejer og beholder projektet i Lystrup, der er udviklet i samarbejde

med ArkitektGruppen i Odense efter Essex Park-modellen.



Den går ud på, at Essex Invest præsenteres for et

projekt/koncept, som selskabet er med til at designe færdig med hensyn til størrelse af lejligheder, materialer m.m.

med udgangspunkt i, hvad udlejningsmarkedet kan bære.



Til maj næste år tager Essex Invest fat på opførelse

af 151 lejligheder til 300 mio. kr. ved havnefronten i København, knap to km fra Fisketorvet. Alle lejligheder får havne/kanaludsigt

og to altaner.



En treværelses lejelejlighed på 88-90 kvm. koster ca. 9.700 kr. pr. måned.



Essex Invest

har købt projektet af ArkitektGruppen i Odense og har som ved andre projekter koblet Ole Blenstrup, Cubo Partners, Horsens,

på som byggeherrerådgiver.



- Københavns Kommune vil meget gerne have boliger ved havnen, og vi er de første,

der bygger boliger ved den del af havnen. Vi kan godt sælge dem som ejerlejligheder, men vi ønsker at beholde dem og

leje dem ud, fastslår Peter Halvorsen.



Han har yderligere to-tre store projekter i ærmet, men de er ikke så

langt fremme, at han vil fortælle nærmere om dem.

Varsom med erhverv

Opførelse af erhvervsejendomme holder

Essex Invest sig langt væk fra.



- Vi tør ikke stå med et halvtomt erhvervsbyggeri ved indvielsen. Men vi tør

godt købe erhvervsejendomme med gode, lange lejekontrakter, betoner Peter Halvorsen.



Essex Invest udvælger nøje

de erhvervsejendomme, selskabet investerer i. Nogle finder investeringschef Claus Bo Nielsen, som har en fortid hos ejendomsmæglerfirmaet

Hans Vestergaard, Århus, inden Peter Halvorsen hentede ham over til Essex Invest. Claus Bo Nielsen fortæller, at han hver uge

bliver tilbudt adskillige erhvervsejendomme. Han vurderer, at af 100 salgsopstillinger, bliver de ti undersøgt nærmere.

Og det ender med, at Essex Invest måske køber én ejendom.

Skal give overskud

- Vore høje krav

om sikkerhed gør det til en lang proces. Vi køber ingen ejendomme, der ikke giver overskud det første år,

fastslår Peter Halvorsen.



Han ser lyst på fremtiden. Selskabet har succes med Essex Park-modellen, og renten er historisk

lav.



- Vi har lige fået tilbudt et etårigt flexlån i Euro til 3,3 pct. Det tør vi godt tage, siger han.



Finansieringen

i Essex Invest er sammensat af:



l20 pct. et-årige flexlån



l25 pct. fem-årige



l55 pct. 10-30 årige

lån.



Peter Halvorsen karakteriserer selskabets rolle som semi-developer.



- Vi kan lide, at nogen komme med et projekt,

som vi kan være med til at udvikle. Vi har gennemført projekter i samarbejde med bl.a. Skanska, MT Højgaard, KPC

og J&B Entreprise. Sidstnævnte renoverede Essex Invests nye hovedsæde i Århus - Studestalden fra 1865. Den er

i dag et flot kontorhus, hvor de 40 medarbejdere er samlet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen