Berlingske Business

Ejendomsmarked sendt i koma af bankpakke

Forhåbningerne om en optøning af markedet blev gjort til skamme i andet kvartal, der tværtimod bød på en overraskende nedgang i antallet af handler. Bankpakke II bliver udpeget som synder.

Hele foråret og forsommeren har man ventet på, at ejendomsmarkedet skulle vende. Men det er ikke sket. Tvært-imod er markedet gået endnu mere ned – til et historisk lavpunkt målt på antallet af handler.

De fem største mæglere laver en statistik til internt brug. Den viser, at der i første kvartal i forhold til det i forvejen triste fjerde kvartal var tilbagegang. Håbet var, at det skulle begynde at lysne i andet kvartal. Men i stedet gik man – noget overraskende – endnu mere tilbage og skrabede bunden.

Det er direktør Kenneth Hofman fra Colliers Hans Vestergaards afdeling i København, der refererer den interne statistiks hovedresultater over for Business Ejendomme. Han kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor markedet var så negativt i andet kvartal. Men hans bedste bud er, at det hænger sammen med Bankpakke II.

For bankerne var soliditeten en af de afgørende parametre for, hvor meget kapital staten stillede til rådighed for dem. Derfor, lyder tesen, ville de hverken sælge ejendomme, de havde overtaget fra nødlidende kreditorer, eller presse andre kreditorer til et salg. Det ville nemlig tvinge dem til at bogføre tab, der ville reducere deres soliditet, og dermed adgangen til den store, skattefinansierede pengetank.

- I hvert fald må vi konstatere, at det har været stort set umuligt at komme i dialog med bankerne. De er kommet med en blank afvisning. Så kan man gisne ud fra det, siger Kenneth Hofman.

- Det er ligesom med renoveringspuljen. Man laver den for at sætte gang i renoveringsopgaver. Men den første og umiddelbare effekt er den modsatte. Alle afventer at se, hvor meget de kan få i tilskud. Sådan er det, når man sætter markedsøkonomien ud af kraft, uddyber han.

Han hæfter sig ved, at ejendomsbranchen er præget af en række af det, som man må opfatte som stille konkurser. Det er selskaber og investorer, der ikke kan betale deres regninger, men som kreditorerne heller ikke ønsker at skubbe ud over kanten. Således er selv antallet af tvangsauktioner stagneret.

Fare for konkurs

Den gode nyhed er, at hvis tesen holder, kan der til gengæld være handler på vej. Deadline for Bankpakke II var 30. juni – altså udgangen af andet kvartal. Dermed ved bankerne nu, hvad de har at gøre med, og de kan begynde at rydde ud i de ejendomme, de er brændt inde med, og tage tabene på bøgerne.

Men selv hvis bankerne ikke rykker, er der en type aktører, der vil presse hårdt på for at få gennemført handler. Det er virksomheder, der er desperate efter likviditet.

- Vi har et antal aftaler med virksomheder, der slet og ret går konkurs, hvis de ikke får solgt ejendomme inden for tre til seks måneder. Det er normalt for kort tid til at gennemføre en handel, men det er betingelserne nu, fortæller adm. direktør Thor Heltborg fra Gaarde Erhverv.

Han peger også på, at for eksempel de islandske selskaber, der gik ind i Danmark mens alt gik godt, nu i mange tilfælde skal ud igen. Også de vil formentlig være til at tale med ved forhandlingsbordet.

Kenneth Hofman bekræfter, at mange af de handler, der har været i den seneste tid, har været tvangssalg eller noget, der mindede stærkt om det.

Ligeledes forventer han, at der i den kommende tid vil komme mere af den slags. Men for at salgspresset skal udmønte sig i konkrete handler, kræver det immervæk købere. Og det ligger det stadig meget tungt med. Pensionssektoren og de store institutionelle investorer virker uinteresserede på det nuværende prisniveau.

GN Store Nord solgte i maj en del af sit hovedsæde i Ballerup til C.W. Obel for 153 millioner kroner. Men det var blot undtagelsen, der bekræfter reglen.

- Men der er også positivt nyt fra markedet. Køberne er der og byder, både på tvang og udenfor. Vi skriver et stigende antal købsaftaler, som blot i mange tilfælde er faldet på finansieringen. Men det ændrer sig formentlig til det bedre nu. Vi regner i hvert fald med en stigende aktivitet i andet halvår, siger Kenneth Hofman.

Stigende tomgang

Et andet forhold, der er medvirkende til, at humøret trods alt ikke går helt ned på frysepunktet, er, at der så småt begynder at komme gang i segmentet under de største ejendomme. Ejendomme op til en værdi på til cirka 50 millioner kroner er inden for rækkevidde for private investorer med likvide midler, og noget tyder på, at de begynder at slå til nu.

DN Erhverv har sprunget sommerferien over, og det har givet bonus. Selskabet har formidlet to handler, hvor det ikke i begge tilfælde er private investorer gennem investeringsselskaber, der er købere.

Det handler dels om en blandet kontor- og boligejendom på Nørrebro i København, hvor Nordicom var sælger og ejendomsselskabet Sct. Clemens Torv stod som køber. Dels om en kontorejendom på 1.600 kvadratmeter i Roskilde med en meget solid lejer på langtidskontrakt.

I det sidste tilfælde var køber et mindre, jysk ejendomsselskab. DN Erhverv har flere handler i pipelinen, og administrerende direktør Jakob Dalhoff tolker det som en klar forbedring af denne del af markedet.

- Sælgerne lader til at have indset, at de er nødt til at sænke priserne. På den anden side har køber også indset, at ting ikke bliver foræret væk, hvorefter markedet er ved at finde sit niveau og der igen kan handles, siger han.

Festen er dog ikke større, end at det fortsat kun er de bedste ejendomme, der handles. Her er det ikke mindst lejekontrakterne, der er afgørende.

- Tomgangen er stigende, og det er noget, investorerne er rigtigt bange for. Folk er blevet meget fokuserede på lejerne og muligheden for genudlejning, såfremt en lejer fraflytter, siger Jakob Dalhoff.

Kenneth Hofman påpeger, at de private investorer med likvide midler har en stor fordel på markedet lige nu.

Med de aktuelt lave renter er der et meget fornuftigt spænd mellem det afkast, man for tiden får på en ejendomsinvestering, og så den rente, man betaler på et realkreditlån.

Men det får man kun glæde af, hvis man har penge til at betale den del af prisen på ejendommen, der ikke kan belånes i realkreditinstitutterne, for de øvrige finansieringskilder er fortsat knastørre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen