Berlingske Business

Byggenoter

Ingeniører vil have faglighed

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) belyser i en netop offentliggjort rapport, hvilke krav de rådgivende ingeniørvirksomheder stiller til nyuddannede bygningsingeniørers kompetencer for at sikre en fortsat faglig og forretningsmæssig udvikling i branchen.

FRI mener, at høj teknisk viden i virksomhederne og hos enkeltpersoner er afgørende for løsning af komplicerede projekter, hvor der er stillet krav til avancerede løsninger, fremtidssikrede løsninger osv. Det er også høj teknisk viden, der er betingelsen for, at danske virksomheder inden for en række fagområder løser specialistopgaver i udlandet.

Derfor ønsker FRI en fastholdelse af det høje tekniske niveau blandt danske ingeniører. Det kræver, at der i uddannelserne fokuseres på høj faglighed med udgangspunkt i de såkaldte "hardcore-fag". Hardcore-fagene indeholder den viden og kompetence, som virksomhederne efterfølgende har vanskeligt ved at bibringe medarbejderne. Derfor vækker det bekymring, at FRI''s medlemsvirksomheder gennem de sidste 10-15 år har konstateret et generelt fald i det ingeniørfaglige niveau hos de nyuddannede. krone

Nederlag til malere

Malerforbundet i Danmark har lidt et klart nederlag i Arbejdsretten i en sag mod en malervirksomhed i Næstved, der er medlem af Dansk Byggeri. Sagen går i al sin enkelthed ud på, om en virksomhed, uden at det står i overenskomsten, kan lade sine medarbejdere benytte moderne it-teknologi til indberetning af løntimer og udfærdigelse af arbejdssedler.

Arbejdsrettens kendelse er ifølge sekretær i Dansk Byggeris Malersektion, Jørgen Heien, helt klar. Det kan man godt. Den nu afsagte kendelse kan få betydning for danske virksomheder bredt, idet dommeren fastslår, at en overenskomst, som er lavet for mange år siden, ikke bør være til hindring for at anvende den moderne teknologi, skriver Licitationen. krone

Ny betonsygdom

En betonsygdom, der hidtil primært har været kendt fra England, er ved at få fodfæste i Danmark. Thaumasit-sygen angriber beton og omdanner det til en hvid og fedtet masse med samme konsistens som tandpasta. Betonen bliver så blød, at den kan skrælles af med håndkraft. Omdannelsen sker hurtigst ved 5-15 grader Celsius. krone

Fremgang for træhusfirma

Regeringens forårspakke og holdningsændringer hos boligkøberne har sat gang i salget hos Skovbo A/S, der er en af Danmarks største producenter af træhuse. Alene i første halvår af 2004 var ordretilgangen 70 pct. større end samme periode sidste år, og omsætningen i første halvår af 2004 var større end omsætningen for hele året 2003. Væksten trækkes af øget efterspørgsel i såvel Danmark som Tyskland. krone

Glade installatører

De tekniske installatørers brancheforening TEKNIQ ser gode effektiviseringsgevinster for den enkelte installatør i de regelforenklingsaktiviteter, som regeringen netop har præsenteret. Direktør Flemming Preisler fra TEKNIQ har fulgt regeringens arbejde mod det administrative bøvl med interesse. Han var ikke videre imponeret over de første initiativers effekt, men vurderer, at der er ved at være hul igennem til gavn for blandt andre de tekniske installatører.

¿ Kampen mod det administrative bøvl har haft lidt af en svær fødsel. Men nu er der ved at komme gang i de initiativer, der har reel effekt for virksomhederne. Her tænker jeg selvfølgelig på at antallet af statistiske indberetninger nedbringes, digitaliserede regnskabsoplysninger og på et enklere sygedagpengesystem, som vi ser frem til. Men vi glæder os også til de initiativer, som er specielle for vores medlemmer: Her ser der ud til at komme en række lettelser, hvor man udnytter vores medlemsvirksomheders kvalitetsstyringssystemer i stedet for at besvære virksomhederne med ekstra indberetninger til myndighederne, fortæller Flemming Preisler.

Han refererer til, at man også i Det Tekniske Sikkerhedsråd har drøftet administrative forenklinger. Det gælder f.eks. planer om at ændre kravene til kontrol af gasinstallationer, hvor man diskuterer stikprøvetest i stedet for at alle anlæg skal testes. Et andet eksempel er planer om at afskaffe forhåndsanmeldelse af installationsarbejder til gasleverandøren i forbindelse med standardinstallationer. krone

En markant klapbro, der minder om en boomerang, skal sandsynligvis med tiden forbinde Operaen med Det Kongelige Teaters nye Skuespilhus over Københavns Havn. I september vandt det franske arkitektfirma Marc Mimram Ingénierie og COWI som rådgiver projektkonkurrencen, som Københavns Kommune udskrev om at udforme en ny klapbro over havnen.

Vinderforslaget kommer til at præge arkitekturen i København. Broen, som er for fodgængere og cyklister, er fra kajkanterne udformet med to ensartede bropartier, som rækker ud i havnebassinet.

I midten er der en fast tværgående platform, hvor man kan opholde sig og en oplukkelig klapbro, der leder tankerne hen på en boomerang med tynde wirer. Men broen får også en funktionel betydning, mener stadsarkitekt Jan Christiansen fra Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune:

- Broen får byen til at hænge sammen mellem Frederiksstaden og Holmen. Hvor man i dag skal over Knippelsbro for at komme til Chistianshavn og Holmen, åbner broen op for en ny mulighed for at krydse havnen til fods eller på cykel. Vi regner med, at omkring 10- 15.000 københavnere hver dag vil bruge broen. Og endelig vil operagæster bruge broen før og efter hver forestilling, når de benytter den underjordiske p-kælder, som er planlagt under Kvæsthusbroen.

I forbindelse med Folketingets beslutning om at modtage Operaen som gave aftalte et flertal af partierne i Borgerrepræsentationen, at man ville medvirke til at etablere et underjordisk parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen og en forbindelse over havnen til Operaen. Broen venter dog stadig på en politisk beslutning. krone

Nyt energiudspil

Landbrugsrådet, TEKNIQ, Håndværksrådet, Foreningen for Slutbrugere af Energi og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har sendt et fælles forslag til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen, om organisering af en effektiv energirådgivning.

Baggrunden for henvendelsen er, at Regeringen inden udgangen af 2004 skal fremlægge en handlingsplan for øget energieffektivisering og energibesparelser. Med udspillet fra de fem organisationer, leverer dansk erhvervsliv et fælles konstruktivt forslag, til hvordan de dele af handlingsplanen der vedrører elselskabernes vederlagsfri energirådgivning, kan se ud.

Ønsket om en ny organisering af den vederlagsfrie energirådgivning blev aktualiseret af en analyse i oktober måned, der stillede spørgsmålstegn ved kvaliteten af den eksisterende energirådgivning. krone

Gulvfirma ekspanderer

Det midtjyske gulvfirma Hewikut med hovedkontor i Bryrup udvider med åbningen af en afdeling i Brøndby. Herfra skal aktiviteterne øst for Storebælt øges. Hewikut er specialiserede i fugefri industrigulve og har siden starten i 1974 udlagt mere end tre mio. kvm. gulvbelægning. På referencelisten står store virksomheder som Københavns Lufthavne og Danish Crown. krone

Nyt fritidshus

Husproducenten EBK Huse udvider sortimentet med en ny type fritidshus. Der er tale om en luksusmodel med navnet "Sort Søholm".

Huset består af eksklusive materialer og er udstyret med en lang række faciliteter. Det er udviklet for at være på forkant med tidens tendens, hvor danskerne bruger mere og mere tid i deres fritidshuse og kræver masser af komfort og luksus, når de er der. krone

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen