Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Yukos-selskab ender alligevel hos Putin

Efter mange omveje ender Yukos-datterselskabet, der blev bortauktioneret søndag, hos et statsligt olieselskab under regeringens kontrol. Perspektiverne er forurolignede.

Pludselig falder alle brikkerne på plads i Yukos-farcen - og af en farce at være er den slet ikke morsom.

Sent onsdag aften meddelte det statsejede russiske olieselskab Rosneft, at det har købt Baikal - det mystiske og hidtil ukendte selskab, der på søndagens auktion købte Yukos' vigtigste datterselskab for ni milliarder dollar. Det er formentlig halvdelen af den reelle markedsværdi.

Dermed havner Yukos-olieselskabet Yugansk som forventet direkte under den russiske regerings kontrol. Ingen ved fortsat, hvem der står bag Baikal-selskabet, som ingen havde hørt om før auktionen i søndags - de fleste gættede på Kreml-stråmænd. Men nu kan det være lige meget.

Præsident Putins forsøg på at renationalisere den russiske olieindustri er for alle praktiske formål lykkedes - endda til billige penge.

Yukos-advokat Robert Amsterdam rasede højlydt over komplottet: »Det er ufatteligt, at min klient (Yukos-direktør og -hovedaktionær Mikhail Khodorkovsky, red.) er i fængsel for korruption, mens staten kan slippe af sted med dette,« spruttede han og lovede at sagsøge alle, der lagde hånd på Yukos-aktiviteter på den ene eller anden måde.

Kommende fusion
Men historien bliver bedre endnu. Alle havde troet, at det ligeledes statsejede russiske gasmonopol Gazprom ville løbe af med Yugansk under søndagens auktion, der kun havde to deltagere (Baikal og så Gazprom, der endte med ikke at byde).

Men Yukos søgte om betalingsstandsningsbeskyttelse hos en amerikansk domstol, der kvitterede med at nedlægge internationalt forbud mod salg af Yugansk - der producerer 15 procent af Ruslands olie - til Gazprom. Det fik internationale banker til at trække sig fra handlen og væltede dermed Gazproms finansiering af købet.

Nu ejes Yugansk så af Rosneft. Og gæt, hvem der næste år skal fusioneres med dette selskab? Nemlig - med den kommende fusion mellem Rosneft og Gazprom sidder præsident Putin atter solidt på en stor del af den russiske energiproduktion, som dermed er under præsidentens direkte politiske kontrol.

Og da Rusland er en af verdens største energiproducenter, som navnlig Europa er stadig mere afhængig af, er dette ikke godt nyt for den internationale magtbalance.

I en pressekonference torsdag gjorde Putin sig ikke engang den ulejlighed at skjule sine politiske motiver: »I ved alle, hvordan vores privatiseringer blev udført i 1990erne. Og hvordan folk brugte forskellige tricks, herunder massive lovbrud for at få fat i statsejendom i multi-milliardklassen,« sagde præsidenten med henvisning til den kaotiske privatiseringsproces under Yeltsin, hvor få, velforbundne oligarker berigede sig på massernes bekostning. Han glemte at nævne, at Yukos faktisk var landets bedst drevne, »vestlige« olieselskab - uheldigvis med en direktør og hovedejer, hvis politiske ambitioner kom på tværs af Putins.

Skuffeselskabet
Men hvorfor gå den besværlige nationaliserings-omvej via Baikal-skuffeselskabet? Formentlig af juridiske årsager. Med kendelsen fra den amerikanske domstol ville Yukos, der stadig kæmper for sin overlevelse med alle juridiske midler, kunne have sagsøgt Gazprom internationalt og kræve Gazprom-aktiver uden for Rusland beslaglagt.

Ved at lade Baikal-luftkastellet købe Yuganz har Kreml skudt en juridisk stødpude ind imellem køber og sælger. Og ved at videresælge til Rosneft og ikke til Gazprom, har man solgt Yuganz til et selskab uden internationale interesser af betydning, som Yukos kan angribe.Og hjemme i Rusland gælder loven tydeligvis ikke.

Putins åbenlyse foragt for ordnede forhold for erhvervslivet er dårligt nyt for dem, der mener, at nok er Putin stadig mindre demokratisk, men i det mindste er han økonomisk liberal med markedsreformer og økonomisk åbning mod Vest på programmet.

Held og reformer
Ganske vist er økonomien vokset støt under hans relativt sunde makroøkonomiske politik, en masse held og høje oliepriser. Men markedsreformerne er gået i stå i takt med de stigende oliepriser og deraf følgende mindre pres på økonomien. Samtidig synes en del af Yukos-vendettaen at være motiveret af Kremls forsøg på at berige sig selv - i hvert fald er nogle af folkene bag Rosneft også blandt Putins nærmeste rådgivere. Og korruptionen i Rusland har aldrig været værre end under Putin, som ikke har travlt med at slå ned på den.

»Spil efter Putins regler, og du vil tjene gode penge i Rusland,« sagde David Buik fra Cantor Index til CNN som reaktion på Yukos-sagens seneste udvikling.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen