Berlingske Business
17:16

Webnet til boligforeninger

TDC Kabel TV lancerer nu et nyt billigere bredbåndsprodukt til landets boligforeninger, som skal udkonkurrere private internetløsninger. WebNet bygger på den eksisterende kabel TV-adgang. Målet er 50.000 kunder i år.

Den voldsomme vækst i billige bydelsnet og bredbåndsforbindelser blandt boligforeninger får nu TDC Kabel TV til at svare igen.

Et helt nyt bredbåndsprodukt under navnet WebNet lanceres således i denne uge til kunder i antenne- og boligforeringer i alle størrelser.

Premieren var planlagt til senere i år, men frygten for at miste store dele af fremtidens bredbåndskunder får nu TDC Kabel TV til at rykke hurtigere ud. Målet er 50.000 kunder allerede i år.

»Det er klart, at det her er vores forsøg på at sige til boligforeningerne: Pas på med jeres investeringer. Vi har altså et nyt produkt, der modsvarer de mange bolignet rundt i landet, der tilbyder bredbånd, og så slipper I for at investere 5.000-7.000 kr. pr. hustand til etablering,« siger Niels Breining, adm. direktør i TDC Kabel TV.

Det nye WebNet bygges nemlig oven på det eksisterende kabel TV-net, som mange boligforeninger allerede har tilsluttet sig. Man kan så enten vælge den lille model ved navn WebNet Modul, som henvender sig til boligforeninger med op til 200 husstande eller WebNet Plus til de større foreninger. Uanset om man er fem-seks lejligheder, der går sammen eller flere hundrede i en boligforening, der kobler sig på, bliver prisen dog den samme pr. hustand. En nethastighed op til ca 256 Kbit/sek leveres til 79 kr. om måneden mens man for 149 kr. om måneden får en hastighed, der svarer til ca. 1 Mbit/sek. Dertil kommer en kollektiv afgift til det fælles net, som vil blive på mellem 30 og 60 kr. om måneden - afhængig af, hvor mange beboere, der tilslutter sig.

»Vi har meget store forventninger til vores nye produkt. Ud af de 500-600.000 husstande, der har kabel TV-net via boligforeninger, er det min vurdering, at 200.000 endnu ikke har truffet beslutning om valg af bredbåndsnet og derfor er potentielle kunder,« siger Niels Breining, der forudser, at også blandt de nuværende 120.000 brugere af TDC's individuelt tilpassede WebSpeed, vil mange skifte over til WebNet.

»Jeg tror vi kan nå 10.000 kunder til WebNet i foråret og 50.000 i indeværende år,« siger han med henvisning til, at der allerede i dag er en kollektiv betalingsvilje i boligforeningerne til at investere i bredbåndsnet og at folk er villige til at dele hastighed.

»Typisk deler man en hastighed på 2 Mbit. Men når vi så kan tilbyde det samme uden større etableringsomkostninger og tager hånd om det hele, så bliver det interessant for mange boligforeninger,« mener Niels Breining, der fremhæver, at TDC Kabel TV's løsning indebærer hotline service og senere også mulighed for etablering af intranet.

Det nye WebNet minder altså i store træk om mange af de private bolignet - eksempelvis bryggenet.dk, bolignet.dk og firkantnet.dk - hvor hver husstand deler en ekstra hurtig forbindelse med naboerne. TDC's svaghed er dog, at man endnu ikke har et telefoni-produkt med i pakken, som mange af de alternative bolignet har.

»Vi tilpasser os selvføgelig en udvikling, vi allerede ser. Og det handler om en frygt for at miste for mange kunder,« siger Niels Breining, der understreger, at TDC Kabel TV's fordel i forhold til konkurrenterne er, at boligforeningerne slipper for den store engangs investering.

»Og hvis det viser sig om et år, at en boligforening skal have fordoblet deres hastighed på bredsbåndsforbindelsen til to Mbit/sek, så skruer vi bare op. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi kommer til at forøge hastigheden markant de kommmende år, og at prisen samtidig vil falde.«

Niels Breining bemærker iøvrigt, at TDC Kabel TV venter en økonomisk stor gevinst på WebNet.

»Det her produkt vil vi tjene store penge på. Og det lægger jeg ikke skjul på,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen