Berlingske Business

Wall Streets moralske fallit

Wall Streets omdømme ligger i ruiner oven på fremkomsten af en hel serie skandaler fra de glade halvfemsere, der risikerer at underminere tilliden til hele den finansielle sektor.

NEW YORK

Debases Kanjilal havde det dårligt med den større portion aktier i internet-selskabet Infospace, som han på anbefaling af investeringsbanken Merrill Lynch havde købt. På det tidspunkt var internet-boblen endnu ikke bristet, men blævrede faretruende. Men da børnelægen fra New York ringede til sin vekseler hos Merrill, sagde denne, at det ville være vanvittigt at sælge en aktie, Merrills analytikere kraftigt anbefalede. Kanjilals tillid endte med at koste ham 500.000 dollar i takt med, at den varme luft sev ud af Infospace.

Børnelægen havnede dermed i fint selskab med USAs investorer, der tilsammen tabte ufattelige fire milliarder dollar, da ballonen revnede med et brag.

Forskellen er, at han omgående gjorde noget ved det. Hurtigt rejste han sag mod selskabet for svigagtig rådgivning fra analytikere, der godt vidste, at den var gal, men som selv tjente millioner på at promovere aktier i selskaber, som deres bank selv havde som kunder.

Brug for syndebukke

Kanjilals sag blev symbol på de hundredetusiner af småsparere, der blev trukket med ned i dybet, da aktiemarkedet sank. Sagen blev den direkte anledning til, at en række offentlige myndigheder med New Yorks statsadvokat Eliot Spitzer i spidsen indledte en serie invaliderende undersøgelser af Wall Streets måde at drive forretning på. Resultatet er, at Wall Street i dag befinder sig i den måske værste krise i et kvart århundrede - en krise, der kun synes at blive værre hele tiden.

Først holder man fest. Siden kommer tømmermændene. Sådan er det i selskabslivet, og sådan har det altid været på Wall Street, hvor spekakulær fremgang altid er blevet efterfulgt at et gevaldigt dyk - og en kæmpe skandale, når ansvaret for de tabte milliarder hybris skal placeres.

»Ingen vil reformere noget i et brølende »bull market«, fordi alle tjener penge,« som Wall Street-historikeren John Steele Gordon udtrykte det. »Men når »bull-markedet« pludselig ender, er der brug for syndebukke.«

Denne gang er ikke anderledes. Men denne gang er Wall Street ved at forbløde fra en hel række af selvpåførte skudsår.

Til en start er der den svigagtige rådgivning. Som udgangspunkt tjener Wall Street to herrer samtidig: Selskaberne, som bruger investeringsbankerne til at rådgive dem om deres finanser og til at sælge deres egne aktier. Og investorerne, som køber aktierne. Denne dobbeltrolle har man traditionelt søgt at indhegne ved at oprette interne Berlinmure mellem investeringsbankernes sælgere og de analytikere, som skal levere neutrale råd og vurderinger af de selskaber, som bankerne på den ene side rådgiver og på den anden side sælger til investorerne.

Affald

Men under 1990ernes gallopperende »bull market« brød disse mure totalt sammen. Intet sted sås det tydeligere, end da Spitzer for et par uger siden offentliggjorde kopier af interne emails fra Merrills analytikere, hvor de brugte ord som »affald« og det, der var værre, om selskaber, som de samtidig anbefalede glødende til offentligheden.

Men da analytikere er aflønnet efter, hvor meget forretning til banken, de genererer, skulle de ikke have noget af at lufte deres interne betragtninger offentligt. På sin side tjente bankerne ikke alene tykt på at handle med investorerne - men også på at sætte nye og ofte luftige selskaber på aktier. Så de skulle heller ikke have noget af at være ærlige.

Selv i dag er kun to procent af alle aktier behæftet med en »sælg«-anbefaling fra Wall Street-analytikerne. Det tal var én procent før internet-boblen brast.

Det er derfor, at Kanjilal og hans lidelsesfæller har sådan en god sag - en sag, der udgør en seriøs trussel mod Wall Streets økonomi, og som ifølge iagttagere kan koste alene Merrill to milliarder dollar i erstatning.

»Vi har fejlet i at leve op til de høje standarder, der er vores tradition, og jeg vil gerne bruge denne anledning til at undskylde offentligt til vores kunder, aktionærer og ansatte,« sagde Merrills øverste direktør, David Komansky, overraskende på et aktionærmøde i april. Men undskyldninger alene kommer ikke til at gøre det.

De svigefulde analytikere er kun en side af problemerne. Netop de lukrative aktieemmissioner er målet for en anden undersøgelse fra de amerikanske børsmyndigheder. Meget tyder på, at bankerne, der udførte aktieemmissioner, hvor prisen ofte skød mod månen den første handelsdag, selv manipulerede priserne ved at love nogle investorer billig adgang til emmissionerne, før aktierne kom på markedet, mod til gengæld at love at købe flere aktier på første markedsdag - og dermed sende prisen kunstigt til vejrs. Over 300 grupperetsager er på vej mod 45 banker i den anledning.

Regnskabsfusk

Tredje front i krigen mod Wall Street er en udløber af Enron-skandalen. Den faldne energigigant holdt som bekendt store gældsposter ude af regnskaberne gennem yderst komplicerede transaktioner via eksterne fup-partnerskaber. Og hvem ser mon ud til at have hjulpet Enron med at lave disse partnerskaber? Rigtigt gættet: Wall Street igen. Wall Street har tjent talløse milliarder på Enron og blev i øvrigt ved med at anbefale »køb« hele vejen op til selskabets konkurs.

Siden har det vist sig, at Enron langtfra var alene om kreativiteten i bogholderiafdelingen. Næsten hver dag bringer for tiden en ny historie om et stort amerikansk selskab, der bliver afsløret i regnskabsfusk. Det kan meget vel vise sig, at Wall Street også her har snavsede fingre.

Alle disse sager kan udvikle sig til en katastrofe. Ikke bare for Wall Street-bankerne selv, men for hele det finansielle system. Wall Streets funktion er dybest set at formidle kontakten mellem dem, der har penge (investorerne) og dem, der har brug for dem (virksomhederne). Systemet er dermed et helt essentielt hjul i hele den økonomiske maskine. Men det er et hjul, der er drevet af tillid. Hvis investorerne mister tilliden til Wall Street, holder pengene op med at strømme ind, og det kan blive markant sværere for virksomheder at rejse penge og dermed holde økonomien igang.

Derfor er en hel bølge af reforminitiativer på vej mod det nedre Manhattan. Til en start har bankerne selv foreslået relativt milde reformer - primært for at undgå værre initiativer fra myndighederne. Dem slipper de nu ikke for. Børsmyndighederne arbejder i øjeblikket med regler, der skal genoprette adskillelsen mellem analytikere og sælgere. Flere udvalg i Kongressen kigger også på en bred vifte af stramninger - som imidlertid let kan køre fast i partipolitisk ideologi.

Hvor det hele ender, er det endnu for tidligt at sige. Ikke alle er optimistiske i troen på systemets evne til at reformere sig selv.

»En gigantisk tillidskrise,« forudser kommentatoren John Ellis i Fast Company. »Det er, hvad vi står overfor, medmindre Wall Street, børsmyndighederne og det politiske system tager sig sammen. Men regn ikke med det.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen