Berlingske Business

Vismændene afdramatiserer globaliseringen

Det er ikke kineserne eller inderne, men den nye teknologi, som er den største trussel mod danske arbejdspladser. Globaliseringen skal imødegås med større lønspredning og mere uddannelse, siger vismændene.

Der er ingen klare tegn på, at udflytningen af arbejdspladser er ved at tage overhånd. Globaliseringen er ikke accelereret, lyder konklusionen, i den nye vismandsrapport.

Inden for industrien nedlægges knap 4.000 job hvert år som følge af outsourcing af opgaverne til udlandet, Hertil kommer et beskedent antal tabte jobs i andre brancher.

»Det samlede tab af job skal ses i sammenhæng med, at der hvert år nedlægges 260.000 job. Outsourcing er således kun direkte årsag til en begrænset del af de mange jobnedlæggelser, der finder sted hvert år. Ny teknologi har i den henseende langt større betydning,« skriver vismændene i rapporten.

På pressemødet i går, hvor rapporten blev offentliggjort, supplerede overvismand Peter Birch Sørensen:

»Outsourcing er en del af den internationale arbejdsdeling. Det er et led i globaliseringen,« sagde han.

Politiske tiltag
Men selv om man ikke statistisk kan aflæse Kina og Indiens indtræden i verdensøkonomien, i forhold til det danske arbejdsmarked, så kan det få stigende betydning, mener vismændene. Og uanset hvor mange flere arbejdspladser der udflyttes fremover, så vil alene mulighed påvirke lønningerne. Dertil kommer, at outsourcing påvirker arbejdsmarkedet på nær samme måde som den teknologiske udvikling - der i vismændenes optik er en større udfordring - og derfor er de mulige løsninger på problemerne ensartede.

»Generelle arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der kan fremme beskæftigelsen for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, vil være relevante i relation til outsourcing,« lyder det i vismandsrapporten.

De udsatte er først og fremmest de ufaglærte, vurderer vismændene. De står til at være den gruppe, som først og fremmest rammes af den internationale arbejdsdeling, der vil stille store krav til hurtig tilpasning.

For hovedforklaringen på, at den internationale konkurrence ikke har været hårdere ved det danske arbejdsmarked, er, ifølge vismændene, at arbejdsstyrken er langt bedre uddannet i dag end tidligere. Den udvikling bør fortsættes.

»Hvis det ikke lykkes at mindske tilgangen af ufaglærte, som vi har gjort historisk, vil der komme et pres på de ufaglærte,« sagde Peter Birch Sørensen på pressemødet.

Helt konkret kunne personlige uddannelseskonti for lønmodtagere være et redskab, mener vismændene. De forestiller sig, at et sådant system målrettes ufaglærte og personer med korte uddannelser, som typisk deltager mindst i efteruddannelse.

Statsregulering
I fremtiden, forudser vismændene, vil højtuddannede sætte sig på en større andel af lønkagen og finde beskæftigelse til en løn, der set i forhold til de ufaglærtes løn vil blive højere og højere. Den stigende lønspredning behøver ikke at skabe ulighed i samfundet, for indkomsten kan omfordeles, hvis der er politisk flertal herfor. Men til gengæld kan stive strukturer i løndannelsen betyde, at der ikke vil være noget incitament til at tage et ufaglært arbejde, mener vismændene. De peger på, at satsreguleringen, der regulerer stigningstakten i overførselsindkomsterne, afhænger af lønudviklingen på hele arbejdsmarkedet. Og øges lønspredning, vil gevinsten ved at tage et ufaglært arbejde for en ledig blive mindre og mindre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen