Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Virusangreb skal være et statsanliggende

Virusangreb skal være et statsanliggende - 1
Der er sket en enorm udvikling i virusskabelsen, siden Mikko Hypponen og F-secure gik ind i sikkerhedsbranchen for 14 år siden. PR-foto

Virus og hackerangreb er i dag så omfattende et problem for internettet og brugerne, at FN og landenes regeringer bør gribe ind. Det mener det finske sikkerhedsfirma, F-Secure, mens en ødelæggende hackerkrig rammer internet.

Virus, orme, spam og hacking. Ord som er synonymer med kaos, tabte indtægter og ødelagte data på alverdens computere. Og i dag er problemet med især spam, virus og internetorme så stort, at det finske sikkehedsfirma F-Secure, beder regeringerne og FN om hjælp.

»Internettet er i dag så centralt for virksomhedere og private brugere, at vi ikke kan leve med, at virusangreb og internetorme får så stor skadelig effekt, som de gør,« siger Mikko Hyppönen, chef for virusbekæmpelsen i F-Secure. Han er en af de mennesker, der i dag har det største overblik over virusangreb og hackeres skadelige effekt på nettet og hans konklusion er, at omfanget har antaget et helt uacceptabelt omfang.

Lige nu verserer en blodig krig på nettet, hvor virusmagere bekriger hinanden med vira og orme rettet mod hinanden. Har en virusmagers orme inficereret en computer, så skriver de andre virusmagere en ny orm, der sletter den første og lægger sig ind i stedet. Og det er med millioner af helt almindelige computerbrugere som sagesløse ofre.

Hastig vækst
»Da jeg begyndte i denne branche for 14 år siden, kæmpede vi med en lille håndfuld af vira. I dag er der over 19.000 forskellige og hastigheden og omfanget på deres ødelæggende indgreb på nettet og brugerne er nået dimensioner, der for alvor gør det nødvendigt, at sagen bliver taget op på allerhøjeste sted,« siger Mikko Hyppönen.

Han fortæller, at ensartede regler verden over for retsforfølgelse af nettets terrorrister ville gøre indsatsen langt mere effektiv.

»Når vi forfølger bagmanden for en virus eller en orm i dag, går efterforskningen ofte gennem mange lande og tager lang tid, fordi man ser forskelligt på sagen i land for land. Men jeg er dag bekymret for, at vi alle er gamle og sidder i rullestol den dag, man har besluttet ens regler på dette område,« siger han.

Baggrunden for den finske viruschefs opfordring er, at udbredelsen af vira og orme sker med enorm hastighed i dag.

»Modsat tidligere, hvor vira bredte sig verden over i takt med tidszonerne, altså i takt med, at folk vågnede og tændte for deres PC, så kan effektive orme i dag inficere hele internettet på 15 minutter. Før havde vi flere timer til at komme med opdateringer til virusbekæmpelsessystemerne, men den tidsramme er meget lille i dag,« siger Mikko Hyppönen.

Virusskabere i udvikling
Så sikkerhedsbranchen er på hælene, når det gælder effektiv bekæmpelse af orme og vira. Det skyldes blandt andet, at bagmændende er gået fra at være umodne pralehoveder, der kæmpede om at opnå størst mulig udbredelse af deres ødelæggende opfindelser, til i dag at være et vigtigt led i nettets sorte økonomi. For med de senste versioner af internetorme, så bruger bagmændende de almindelige brugeres ofte ubeskyttede computere til at videresende spammails fra. Her skal en internetorm forberede computeren for virusmageren.

Ulf Munkedal fra sikkerhedsfirmaet Fort Consult mener, at løsningen må være, at Microsoft i langt højere grad bygger beskyttelse mod hacking, vira og orme ind i deres Windows-system.

»Men jeg tror, Microsoft holder sig tilbage for ikke at ødelægge sikkerhedsbranchen med den kritik, det kunne medføre,« siger Munkedal.

I dag planlægger Microsoft en massiv opgradering af deres XP-operativsystem mod flere sikkerhedsrisici. Desuden har Microsoft indgået samarbejde med 32 internetudbydere, blandt andre TDC, mod virusmagere under navnet Global Infrastructure Alliance for Internet Safety, forkortet GIAIS.

Men Mikko Hyppönen har svært ved at se, at Microsoft skulle overtage hans område.

»Dels tror jeg, det ville give en konkurrencesag mod dem og desuden skal Microsoft så erkende, at de skal ind på et helt nyt marked, hvor de ikke nødvendigvis har den store erfaring,« siger han.

'

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen