Berlingske Business

Virksomheder venter opsving

Virksomheder venter opsving - 1

Et klassisk økonomisk opsving i erhvervslivet er undervejs. Tre ud af fire af de største danske virksomheder venter øget omsætning. Men opsvinget kan hurtigt løbe af sporet, hvis ikke det offentlige får styr på finanserne, advarer vismændene.

Erhvervslivets ledere står klar med ordrebog, ansættelseskontrakter og checkhæfte. I løbet af de kommende måneder vil 40 procent af de største danske virksomheder foretage væsentlige nyinvesteringer, 40 procent vil ansætte flere medarbejdere, og tre ud af fire virksomheder med mere end 300 ansatte forventer stigende omsætning i løbet af de næste seks måneder.

Der er dømt opsving af Berlingske Erhvervspanel, hvor 135 ledere af danske virksomheder med flere end 300 ansatte, nu giver deres bud på konjunkturudviklingen det kommende halve år.

»Det ser klassisk ud. Temmelig mange forventer øget omsætning, men mange vil gerne se det realiseret, før de foretager nye investeringer eller ansætter nye medarbejdere. Det er et opsving i sin vorden,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Virksomhedsledernes vurdering deles af de økonomiske vismænd, som i en ny rapport forudser, at dansk økonomi vil vokse med 1,5 procent i år og 2,2 procent til næste år. Til gengæld advarer de om, at der er klare grænser for den økonomiske vækst.

»Afmatningen forventes at blive af kort varighed, sådan at væksten allerede i løbet af i år vil nærme sig det niveau, der kan opnås, givet den lave ledighed samt den beskedne stigning i arbejdsstyrken,« skriver vismændene.

Fordi virksomhederne under afmatningen i vid udstrækning valgte at fastholde medarbejderne, er forhåbningerne til fremgangen i beskæftigelsen afdæmpede.

»Virksomhedsledernes vurdering tyder på, at produktionen pr. beskæftiget vil øges. Med den store kapacitetsudnyttelse som allerede er i dansk økonomi, er det tegn på, at man er nødt til at holde igen på de offentlige finanser,« advarer Claus Vastrup, tidligere overvismand og professor i nationaløkonomi.

Men de nuværende vismænd tror ikke på, at regeringen kan holde sin målsætning om begrænset vækst i det offentlige forbrug. Vismændene venter markante overskridelser til næste år og i 2004.

»Med en forventning om faldende ledighed i de kommende år er der imidlertid hverken et behov for eller plads til yderligere finanspolitiske lempelser i form af ufinansierede skattelettelser eller øgede offentlige udgifter,« skriver vismændene, der samtidg regner med, at virksomhedernes konkurreneevne vil lide skade de kommende år, fordi de danske lønstigninger er højere end udlandets.

Men finansminister Thor Pedersen (V) lover, at han vil gøre vismændenes frygt til skamme:

»Jeg forstår godt, at vismændene tvivler på, at målsætningen overholdes. Hvis aftalerne (med kommunerne, red.)ikke overholdes, så er det min opfattelse, at regeringen er tvunget til at gribe ind, for at løfte det ansvar, vi har for den samlede økonomi,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen