Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Virksomheder tester prishop på forsikringer

Markant præmiestigninger har fået mange virksomheder til at teste deres forsikringsforhold hos andre selskaber. Det kan medføre forskydning af markedsandele mellem forsikringsselskaberne.

De fleste større forsikringsselskaber benyttede årsskiftet til at hæve præmierne betragteligt for erhvervskunderne, men en stor del af erhvervskunderne har tøvet med at betale den nye, højere præmie.

I stedet for blot at sende girokortet videre til bogholderiet med et »OK«, har mange virksomhedsledere og økonomiansvarlige henvendt sig til forsikringsmæglere, for at få dem til at indhente tilbud fra andre forsikringsselskaber. Det mærker forsikringsvirksomheden Gerling, der er specialiseret i at forsikre virksomheder.

»Der er 20-25 procent flere udbud end ellers, men det er helt naturligt, at virksomhederne tester markedet, når præmierne sættes op,« siger direktør Stig Jensen, der har ansvaret for Gerlings aktiviteter i Skandinavien.

Markedsandel på vandring
Med udbud menes forsikringsmæglernes indhentning af tilbud hos forsikringsselskaberne. For industrivirksomhedernes tilfælde domineres forsikringsmarkedet af Tryg, Codan og til dels If og Gerling.

Med de voldsomme præmiestigninger, som virksomhederne er blevet præsenteret for, løber forsikringsselskaberne også en risiko for, at kunderne løber i armene på konkurrenten.

»Der sker selvfølgelig nogle flytninger. Henover tid vil det her kunne ses i form af forskydninger i markedsandelene,« siger Stig Jensen.

Gerling er ikke kendt i den brede offentlighed i Danmark, men kontoret og de 20 ansatte i Danmark er en del af global virksomhed med rødder hos den tyske familie Gerling. Selskabet kan fejrer 100 års jubilæum i år, og det kan ske efter at have været igennem en særdeles svær periode - akkurat som flere andre forsikringsselskaber, der har været i dyb krise.

Elendige afkast
Terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 angives ofte som årsag til forsikringsselskabernes nedtur. Men den ulykkelige begivenhed bærer ikke skylden alene. Naturkatastrofer i de senere år har også slidt på nerverne hos forsikringsdirektørerne. Dertil kommer, at afkastet af investeringerne har været elendigt. Tidligere betød det ikke så meget, at forsikringsselskabernes erstatninger og omkostninger løb op i 105 kr. for hver 100 kr. der kom ind i præmier, fordi præmierne blev betalt et år forud. Forsikringsselskaberne investerede blot pengene i aktier og obligationer, som gav gode afkast.

Da kursfesten på verdens børser ebbede ud, måtte forsikringsselskaberne til at tjene penge på selve forsikringsdriften, og det er da også ved at lykkes for flere af dem. I den kommende tid vil en del af de danske forsikringsselskaber formentlig være i stand til at præsentere resultater for 2003, hvor udgifter til driften og udbetalte erstatninger for skader ikke krydser 100-kroners grænsen.

»Vi kommer ud af 2003 med en combined ratio, der er væsentligt under 100,« siger Stig Jensen. Combined ratio er netop betegnelsen for, hvor mange penge et forsikringsselskab bruger på erstatninger og omkostninger i forhold til præmieindtægterne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen