Berlingske Business

Virksomheder lover flere job

Virksomheder  lover flere job - 1

Virksomhederne i servicesektoren er nu blevet så fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden, at de vil til at ansætte flere.

For første gang siden 2002 siger de danske virksomheder nu, at de vil ansætte flere folk i de nærmeste måneder. Og det gør de vel at mærke i en undersøgelse, der stort set er gennemført før, regeringens forårspakke blev præsenteret. Det er servicesektoren, der trækker væksten, mens der stadig varsles fyringer i industrien og byggeriet.

Det fremgår af en stikprøveundersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget. Ifølge den forventer 19 procent af servicevirksomhederne - som er alt fra hoteller til EDB-virksomheder - at øge beskæftigelsen i perioden fra marts til maj. Kun 11 procent regner med at reducere beskæftigelsen.

Det er normalt sådan, at der bliver flere serviceansatte i foråret, hvor blandt andet turismen blomstrer.

Men selv korrigeret for det er optimisterne i overtal, viser Danske Banks beregninger.

»Det er jo en indikator, så man kan ikke være sikker. Men der har været en rimelig langstrakt bevægelse i den retning siden foråret sidste år, så mon ikke det er ved at lysne lidt,« siger chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank.

Fald i industrien
I industrien - der beskæftiger under halvt så mange som servicesektoren - står barometret fortsat på fyringer, om end ikke i samme omfang som i målingen fra februar.

Men det er heller ikke realistisk at tro, at industrien skal gøre noget større indhug i ledighedskøen, mener senioranalytiker Jes Asmussen fra Nordea.

Højst tre procent af tallene i den nye måling er indsamlet efter, at regeringen præsenterede sin forårspakke, oplyser Danmarks Statistik. Og i brancheorganisationen Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) mener cheføkonom Jens Brendstrup, at den pakke vil sætte yderligere fut i servicesektoren og byggeriet.

»Forårspakkens cirka ti milliarder kroner i skattelettelser og cirka fem milliarder i fremrykkede offentlige investeringer har for alvor skabt optimisme i servicebranchen og i bygge- og anlægsbranchen.

Det forventes, at cirka 22.000 flere vil komme i beskæftigelse som en direkte følge af lettelserne, heraf alene 18.000 i de to sektorer,« siger han. Også byggeriets humør er lysnet i den nye måling. En lille overvægt af virksomhederne regner med at ansætte flere folk. Men byggeriet er meget sæsonbetonet, og korrigeret for det er der stadig tale om en overvægt af virksomheder, der vil skære ned.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen