Berlingske Business

Virksomheder imod forslag om at fjerne revisionspligten

Kontrol En undersøgelse konkluderer, at langt hovedparten af de mellemstore virksomheder ønsker at bibeholde revisionspligten.

Trods regeringens planer om at afskaffe revisionspligten for de små og mellemstore virksomheder, så ønsker virksomheder selv at bibeholde pligten til at få revideret regnskaberne.

Det konkluderer en ny undersøgelse fra Dansk Handel & Service (DHS), hvori hele 83 procent af 128 adspurgte medlemsvirksomheder svarer, at de ikke ønsker revisionspligten afskaffet for de såkaldte B-virksomheder. Kun syv procent mener, at det er en god ide.

»Det giver stof til eftertanke. Flere organisationer har været hurtigt ude og fastslå, at det var en god ide at afskaffe revisionspligten, fordi det vil lette B-virksomhedernes administrative byrder. Virksomhedernes tilbagemelding viser imidlertid, at sagen er noget mere nuanceret,« udtaler erhvervspolitisk chefkonsulent i Dansk Handel & Service, Charlotte Biil.

Krav fra banker
I bestræbelserrne på at styrke danske virksomheders konkurrenceevne over for en lang række selskaber i lande, der på baggrund af et EU-direktiv har valgt at lempe revisionsreglerne, arbejder dele af dansk erhvervsliv og de store borgerlige partier på Christiansborg på at fjerne revisionspligten for omkring 115.000 selskaber i regnskabsklasse B med en nettoomsætning på op til 58 mio. kr. om året.

Undersøgelsens pointe er, at virksomhederne vil blive afkrævet en revision af deres regnskaber uanset, om der er revisionspligt eller ej. Kravet vil nemlig komme fra pengeinstitutter eller andre finansielle virksomheder samt fra kreditorer, kunder og leverandører.

»Den administrative byrde for de små og mellemstore virksomheder vil ikke nødvendigvis mindskes, hvis revisionspligten afskaffes. De fleste virksomheder vil fortsat skulle have revision, mens de resterende virksomheder givetvis vil blive mødt med skærpede krav fra omverdenen for at skabe den nødvendige tryghed og tillid,« siger Charlotte Biil.

Flere pengeinstitutter har allerede tilkendegivet, at de fortsat vil stille krav om et revideret regnskab.

En regeringsanalyse udarbejdet for Erhvervs- og Selskabstyrelsen konkluderer, at det årligt koster de små og mellemstore danske virksomheder 1,4 mia. kr. at få revisors blå stempel på regnskabet.

Det har fået blandt andre Dansk Industri og Håndværksrådet til at tale for en lempelse af revisionspligten.

Men undersøgelsen fra DHS slår samtidig fast, at blot 15 pct. af B-virksomhederne vil undlade at få foretaget revision af deres regnskaber, hvis revisionspligten blev afskaffet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen