Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Vindues-imperium i storopkøb

Velux-ejeren VKR Holding køber to vinduesfabrikker af investeringsfonden Axcell. Nyt forretningsområde får omsætning på næsten to mia. kr.

VKR Holding, moderselskab for det danske vinduesimperium Velux, ruster sig til skærpet kamp på det nordeuropæiske marked. Koncernens hovedområde er fortsat ovenlysvinduer, men med købet af Rationel Vinduer og Svenska Fönster fra investeringsfonden Axcell er der skabt basis for en styrket indsats på markedet for facadevinduer.

Det sker ved at forene aktiviteterne i de to virksomheder med VKR-datterselskabet Velfac. Virksomhederne skal fortsætte som selvstændige enheder men samarbejde, hvor det er oplagt. Manøvren skaber et aktivitetsområde, der i 2003 omsatte for 1,9 mia. kr.

Styrket i Storbritannien
Købet forbedrer især VKR koncernens styrke på det danske, svenske og ikke mindst britiske marked, hvor VKR Gruppen bliver i stand til at betjene flere kunde-segmenter end hidtil.

»Købet gør vores produktprogram bedre og bredere. Vi får adgang til en større kundekreds, og vi får et større distributionsnet. Det er vigtigt for os i Nordeuropa, hvor konkurrencen er særdeles hård,« siger Leif Jensen, adm. direktør i VKR Holding.

Rationel Vinduer har produktion i Polen. Om kommende produktionsudvidelser vil ske i Danmark eller udlandet, tør Leif Jensen ikke sige.

»Vi skal forbedre vores konkurrenceevne. Nærhed til markedet, logistik og transport gør det ikke naturgivet, at man bliver stærkere af at producere i udlandet. Omvendt gør niveauet for de danske timelønninger generelt ikke Danmark til det bedste sted at være,« siger Leif Jensen.

VKR Holding havde rekordomsætning i 2002 på 9,7 mia. kr. Overskudet før skat var 976 mio. kr. og overskudsgraden på 11,8 procent. Hvor langt over ti mia. kr. opkøbet vil sende VKR Holding op på - og hvor meget de to virksomheder skal bidrage med til bundlinien - vil Leif Jensen ikke gå i detaljer med.

Regnskabet for 2003 er endnu ikke afslutter for hverken VKR Holding eller for de to ny-indkøbte virksomheder.

»Men i runde termer det set pænt ud i 2003. Der har været tale om ganske pæne vækstrater,« siger Leif Jensen.

Stabil organisk vækst
VKR Holding er kendt for stabil organisk vækst frem for aggressive opkøb. Men der er ikke tale om et stilskift, siger Leif Jensen.

»Købet er ikke udtryk for en ændret strategi. I første omgang skal vi udnytte potentialet i de nye virksomheder. Men vi vil ligesom enhver anden virksomhed til stadighed holde øje med, om der er andre virksomheder, der vil kunne styrke os.«.

Alene i Danmark er der op mod 250 vinduesfabrikanter, som konkurrerer om ordrerne på facadevinduer.

»Det er en branche, hvor det er meget svært at opnå stordriftsfordele. Der er mange meget profitable små virksomheder, som er specialister inden for deres felt. Det øger konkurrencen. Derfor er det afgørende for os at optimere de to virksomheder, så de kan fortsætte deres vækst,« siger Leif Jensen.

I de henholdsvis tre og fem år, hvor VKR Holding og Axcell har dannet parløb om Rationel Vinduer og Svenska Fönster, har det ifølge Chr. Frigast, adm. dir. i Axcel, ligget i kortene, at VKR på længere sigt ville være en naturlig ejer af de to virksomheder.

Ingen af parterne ønsker at nævne handlens pris eller andre detaljer, men Leif Jensen siger:

»Vi er kommet frem til den konklussion, at det er et fornuftigt tidspunkt at lade ejerskabet overgå til en ren industriel ejer frem for et blandet ejerskab mellem os og en institutionel investor«.

Chr. Frigast vil ikke oplyse om Axcels gevinst på handlen.

Ventureselskabet Axcel har siden 1995 investeret i 2,5 mia. kr. i 21 selskaber, og salget af RV Holding er det syvende frasalg.mcr@berlingske.dk

jha@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen