Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Vil vi have en Dell i dagligstuen?

Vil vi have en Dell i dagligstuen? - 1
Med især TV som salgsvare melder Michael Dell sig i krigen om en placering i hjertet af forbrugernes bevidsthed ¿ i deres dagligstue. Foto: Henrik Ole Jensen<br>

Dell har udvidet sit vareudvalg markant fra kun at være computere. Nu skal MP3-afspillere, TV, lommecomputere og printere styrke Dell, og man kan sagtens sælge et TV uden at have en forhandler til det, siger Dells stifter, Michael Dell.

LAS VEGAS: Kan man sælge et TV over nettet eller gennem telefon?

»Naturligvis!« Svaret kommer prompte fra Dells stifter, Michael Dell. Med et smørret smil står han over for presse- og branchefolk på forbrugermessen CES i Las Vegas for at forklare, hvorfor Dell har kastet sig over salg af alt muligt andet end computere den seneste tid.

Fladskærms-TV, MP3-afspillere og storskærmsprojektorer er nu med på listen over produkter, som Dell sælger på sin banebrydende metode »uden om mellemmanden.« En metode, der har gjort Dell til en prispresser i en ellers hård PC-branche og metoden, skal nu bredes ud.

»I takt med, at TVet bliver digitaliseret, mindskes behovet for at stå i en forretning og se på varen, inden man køber den. Nu er billedkvaliteten i orden som udgangspunkt, og så spiller andre ting ind som eksempelvis prisen,« siger han.

Michael Dell kalder Dells forretningsmetode med direkte salg til forbrugere og erhvervsliv effektiv nok til, at Dell ikke er på vej ud i en blindgyde med det kraftigt udvidede sortiment.

»Vi er gået fra, at de fleste af vores kunder var erhvervsvirksomheder, til at en stadig større del af vores produkter henvender sig til privatkunder,« siger Michael Dell.

Han mener, at det direkte salg har skabt en så stor forståelse for kundernes behov, at Dell har carte blanche til at prøve nye veje.

Men bag den nye mængde varer ligger også en erkendelse af, at PCens rolle som central spiller kan udspilles stille og roligt i takt med, at radio-TV-branchens tiltag med TV og musikanlæg knyttet sammen i netværk vinder frem. Derfor har Dell kastet sig ud i satsningen.

»Vores strategi er et understøtte og udvide PCens rolle ved at tilbyde andre produkter,« siger Michael Dell.

Ud over det er Dells strategi at understøtte udbredelsen af bredbånd, at hjælpe med til gennemførelsen af ens standarder, der øger muligheden for netværk bestående af et hav af tekniske apparater, hvor Dell altså også gerne vil have en del af salget.

Dell er sjældent først med ret meget, men de slår til, når nye produkter har grundfæstet sig og sætter ind på prisen. Michael Dell kalder det »Dell-effekten« og viser en brat faldende kurve over priser på computere.

Med især TV som salgsvare melder Dell sig i krigen om en placering i hjertet af forbrugernes bevidsthed, i deres dagligstue, og TV er en oplagt vare for Dell at sælge, siger han.

»Hvad er centeret i folks hjem - PC eller TVet?« spørger han og svarer, at det er begge dele, men at det er forbrugerne, Dell i sidste ende vil vinde.

Michael Dell stiftede Dell Computer i 1984. Med 1.000 dollar og en idé har han skabt en succes, der i dag sidder på solide dele af markedet.

Michael Dell er den øverste direktør i et computerfirma, der har siddet længst på posten, og han var den yngste topchef, der nogensinde har gjort sin entré i det amerikanske indeks over rige erhvervsfolk, Fortune 500.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen