Berlingske Business

Vi må ånde os selv i nakken

Vi må ånde os selv i nakken - 1
Ernst Lunding har stået i spidsen for Leo Pharma siden 1. januar 1995. Siden da er indtjeningen vokset støt. Hvor længe han bliver ved, vil han ikke røbe. »Vi har en planlægningsprocedure, der rækker langt ud i fremtiden. Bestyrelsen ved, hvornår jeg går på pension. Men foreløbig er det en sag mellem os.« Foto: Christian Als

Fondseje Leo Pharma skal ikke tjene penge ind til aktionærer. Vi må selv sikre, at ressourcerne udnyttes optimalt, siger Ernst Lunding. Han er koncernchef i en medicinalvirksomhed, hvor kvinderne står stærkt.

Demokratisk er ikke ordet, der falder koncernchef Ernst Lunding på tungen, når han skal beskrive sin egen ledelsesstil eller organisationen i den danske medicinalvirksomhed Leo Pharma.

»En virksomhed er ikke en demokratisk institution; men jeg lytter gerne,« smiler Ernst Lunding.

»Det er man simpelthen nødt til, som leder af en virksomhed, der er baseret på viden, og som hele tiden har en stribe projekter i gang, hvor vi forventer, at folk tager ansvar.«

Er Leo Pharma således ikke en plenumforsamling, så lægger Ernst Lunding vægt på, at ledelsen lytter til medarbejderne.

Til gengæld tillægger han ikke sin egen person så stor værdi, at han finder det nødvendigt, at være synlig alle vegne i organisationen. Men han lægger vægt på, at alle kender virksomhedens mål og værdier, og at kommunikationen er direkte og klar.

»Når så mange mennesker skal arbejde sammen, og ofte med meget komplicerede opgaver, må man være tydelig over for hinanden både med ros og kritik. Man skal behandle hinanden med respekt og under ingen omstændigheder gå bag hinandens ryg.

Men høflighed kan være en måde at dække sig ind på. Jeg er langt mere tilhænger af, at man siger tingene ligeud,« forklarer Ernst Lunding.

»Konflikter kan jo også være positive. Man kan vende en kritisk situation om og sige:

Hvordan gør vi det bedre? Det kan være med til at forbedre samarbejdet. Vi kan jo ikke bare sidde i et elfensbentårn.

Vi skal skabe resultater, og det kræver, at vi kan lære af hinanden og forholde os til virkeligheden.«

Projektet der røg
I de sidste tre uger op til aflæggelsen af årsregnskabet i næste uge har Ernst Lunding været på rundrejse til datterselskaberne ude i verdenen for at deltage i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, og for at orientere de lokale ledelser om virksomhedens status.

To tredjedele af medcinalvirksomhedens medarbejdere arbejder uden for Danmark.

En af de kommunikationsopgaver, han har måttet bruge tid på siden efteråret, er at få stemningen vendt, efter at Leo Pharma måtte opgive et lovende forskningsprojekt i kræftbehandling.

I en forskningsbaseret virksomhed kender alle medarbejdere reglerne, og de ved, at meget kan gå galt.

»Når sådan noget sker, opleves det selvfølgelig stærkt deprimerende for medarbejderne.

Min opgave er at få organisationen op igen. Jeg siger til dem, at nu er det altså historie og nu må vi videre.

Der falder ingen »Fars hammer« på grund af et fejlslagent projekt. Ingen skal frygte afskedigelser af den grund.

Det er nu engang de vilkår, en forskningsbaseret virksomhed arbejder under.

Vi er heldigvis økonomisk polstret til at kunne klare det, selv om vi selvfølgelig ikke på langt sigt kan se bort fra en mulig indtjening,« siger Ernst Lunding.

Opgivelsen af et forskningsprojekt har tre hovedvirkninger, forklarer han:

»For det første er der gode medarbejdere, som har arbejdet med det i mange år, som bliver skuffet.

Dernæst må vi jo vinke farvel til en forventet indtægt.

Men mindst lige så hårdt er det, at vi må opgive håbet om at kunne præsentere et nyt middel mod bestemte cancersygdomme.

Et område, hvor der virkelig er behov for, at der sker noget nyt.

En af glæderne ved at være i medicinalbranchen er faktisk, at vi er med til at skabe produkter til gavn for andre.«

Værdier skal forstås
At virksomheden også tjener godt på det, lægger Ernst Lunding på ingen måde skjul på.

»Jeg forstår slet ikke den modvilje, nogle erhvervsledere kan udvise mod at sige, at de tjener penge.

Vi bidrager til samfundet gennem vores overskud. Uden velstand, ingen velfærd. Vores forpligtelse som virksomhed er skabe så god indtjening som muligt, udnytte ressourcerne fornuftigt og skabe effektive lægemidler.«

Denne holdning indgår også som en undertone i det værdisæt, som Leo Pharma har udarbejdet.

Det omfatter fire hovedtemaer: Resultatorientering, innovation, engagement og etik.

»Nogle vil formentlig finde, at det er ganske indlysende,« kommenterer Ernst Lunding.

»Men en virksomheds værdier handler i mine øjne ikke om at finde de smarteste begreber, men at formulere holdninger, som danner en ramme for virksomheden.

Man skal emotionelt kunne forstå, hvad det er virksomheden vil, og hvor man selv befinder sig i forhold til virksomhedens overordnede mål.«

Formidleren
I en virksomhed, der er så geografisk spredt som Leo Pharma, bliver koncernchefens ledelsesform indirekte i forhold til mange medarbejdere.

Ernst Lunding er ikke den, der dagligt trasker rundt på gangene, men bruger blandt andet emails som værktøj for sine ledelsesbudskaber.

»I en forskningsvirksomhed er der nogle sikkerhedsforeskrifter. Så rent fysisk er der grænser for, hvor meget man kan komme ud i de enkelte afdelinger.

Jeg tror helt ærligt også, at mange ville studse og spørge: Hvad laver han her, hvis jeg pludselig dukkede op. Det er ikke min stil.

Men jeg tror på at være den, der kan formidle ledelsesværdierne og den overordnede strategi ud i hele koncernen, selv om der kan være store forskelle på kulturer og de daglige arbejdsgange i de enkelte lande.«

Leo og kvinderne
At skabe en arbejdsplads, folk er glade for at være på, og sørge for et økonomisk sikkerhedsunderlag, så virksomheden ikke må handle i panik, betragter Ernst Lunding som nogle af sine vigtigste ledelsesopgaver.

Leo Pharma har, selv om koncernen lever en mere stille tilværelse end konkurrenterne Novo Nordisk og Lundbeck, ingen problemer med at hyre gode medarbejdere.

Uofficielt har Leo Pharma en position som en af de virksomheder, der har flest kvindelige medarbejdere og kvindelige ledere på alle niveauer.

Men ikke udfra en bevidst politik, pointerer Ernst Lunding.

»Jeg er næsten ked af at sige det; men det er faktisk ikke noget, vi tænker over.

Der er mange kvinder inden for den lægevidenskabelige branche; og det spiller selvfølgelig ind.

Men det eneste, der tæller for os, når vi ansætter nye medarbejdere, er, at de er dygtige og ubetinget loyale. En anden og helt afgørende forudsætning, når vi ansætter nye medarbejdere er, at deres personlige overbevisning ikke hindrer dem i at arbejde sammen med nogen som helst andre.«

Corporate Governance
Som fondsejet virksomhed har I ikke et aktiemarked til at vurdere jer. Hvem ånder jer i nakken?

»Det gør vi selv. Vi har en moralsk forpligtelse til at udnytte vores ressourcer optimalt, og jeg betragter det som en stor fordel, at vi ikke skal tjene et overskud hjem til nogle ejere, men kan bruge vores indtjening på at konsolidere os.

Det, der betyder noget, er, at vi har en fornuftig bundlinje.

Vi har af gode grunde heller ikke aktieoptioner for lederne; og jeg tror ikke altid, det er et positivt fænomen.

Vi har til gengæld et bonussystem for cheferne i datterselskaberne, der er relateret til de fælles resultater, vi opnår.

Et godt samarbejde er i mine øjne den vigtigste resultatskaber, og samarbejdet bevirker, at vi også er i stand til at kigge kritisk på hinanden i ledelsen.«I behøver på grund af fondsejerskabet ikke at forholde jer til begrebet corporate governance, god selskabsledelse, men har I gjort det alligevel?

»Vi har diskuteret det. Men grundlæggende mener jeg, det er forkert at tro, at man kan sikre en redelig opførsel fra en ledelse, blot fordi man har trykt nogle regler på et stykke papir.

Man kan sagtens i en årsrapport skrive 15 sider om corporate governance af hensyn til investorerne og så lulle sig i søvn ved det.

En virksomheds ejere må sørge for, at den ledelse, den har ansat, er ærlig og har en ordentlig moral - at den er godt opdraget.

Til syvende og sidst handler det om, at man, når man ser på regnskabet, også har tillid de mennesker, der står bag det.«mcr@berlingske.dk

lw@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen