Berlingske Business

Vestas får ordre på belgisk vindmøllepark

Vindmøllekoncernen Vestas har modtaget en stor ordre på en havvindmøllepark ud for den belgiske kyst.

Vestas har modtaget en ordre på en havvindmøllepark i Belgien med en total kapacitet på 165 megawatt.

Vindkraftværket vil blive opført 46 kilometer ud fra den belgiske kyst ved Zeebrugge i den zone, som den belgiske regering har udpeget til opførelse af vindmølleparker.

Ordren omfatter design, levering, installation, test og idriftsættelse af 55 vindmøller samt en femårig service- og vedligeholdelsesaftale og er modtaget fra Belwind N.V., som ejes af et konsortium, bestående af belgiske og hollandske investorer.

- Vi er stolte over at skulle levere vindmøller til Bligh Bank Offshore Wind Farm-projektet. Vi glæder os samtidig meget over, at denne gruppe af investorer ser et stort potentiale i offshore-vind, siger Anders Søe-Jensen fra Vestas Offshore i en pressemeddelelse.

Leveringen og installationen af møllerne forventes at finde sted i løbet af næste år, hvorimod den endelige færdiggørelse af vindkraftværket forventes i begyndelsen af 2011.

Den belgiske ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2009.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen