Berlingske Business

Verdens økonomi i bedring

Opsvinget er ikke til diskussion, men eksperterne strides om, hvor holdbart det er. Store underskud i USA og Japan udgør en trussel, og det samme gør dollarfaldet.

DAVOS/KØBENHAVN

Væksten er vendt tilbage til USA, den fortsætter i Kina og ser ud til at være vel undervejs i Japan. Kun i Europa mangler verden endnu at få syn for sagn; opsvinget er i gang.

»Jeg er optimist på USAs vegne, og dermed også optimist på verdensøkonomien vegne,« siger Jacob A. Frenkel, bestyrelsesformand for Merrill Lynch International og tidligere cheføkonom i Den Internationale Valutafond (IMF) samt tidligere centralbankchef i Israel.

Han mener, at USAs økonomi fundamentalt set er robust.

»Til forskel fra den europæiske er det en meget fleksibel økonomi, der hurtigt kan reagere politisk. Vi har også set, at produktivitetsvæksten er fortsat med at være høj med for eksempel fem procents vækst i årets tredje kvartal. Det kan selvfølgelig ikke fortsætte, men det vidner om, at de strukturelle forhold er på plads. Uddannelsessystemet fungerer, mobiliteten er høj, og entreprenørånden bliver ikke brandbeskattet,« siger Jacob A. Frenkel.

Men der er et stort men. Det amerikanske budgetunderskud og betalingsbalanceunderskud er, ifølge nogle af verdens mest respekterede økonomer, en alvorlig trussel mod det ventede opsving.

»Motoren i amerikansk økonomi har flere byrder. Ikke kun er budgetunderskuddet og betalingsbalanceunderskuddet et problem. Opsparingen er også lav, og økonomien skaber ikke nogen nye arbejdspladser,« siger Stephen S. Roach, cheføkonom i investeringsbanken Morgan Stanley.

Det jobløse opsving er på alles læber i Davos. Det er normalt, at en økonomi i begyndelsen af et opsving er længe om at skabe nye arbejdspladser, præcis som at virksomhederne er længe om at indlede fyringsrunder i begyndelsen af en lavkonjunktur. Det ved Stephen S. Roach, men alligevel er han bekymret.

»Mangelen på nye jobs kan ikke kun forklares af produktivitetsvæksten. Vi ser, at globaliseringen fører til, at højtlønnede jobs flytter til lavtlønslande. Og uden nye arbejdspladser, hvad skal den amerikanske økonomi så holdes i gang af? Jeg mener, at økonomiens motor kun kører på benzindampe, holdt i live af skattelettelser, høje huspriser og lav opsparing. Problemet er, at vi er ved at danne et grundlag for nye spekulative bobler,« siger Roach, der dog erkender, at verdensøkonomien set under et har det bedre.

Japan endelig på vej
Det skyldes blandt andet, at Japan er på vej efter mere end ti år med lavkonjunktur. Takatoshi Ito, professor ved Tokyos Universitet, regner med mindst to procents økonomisk vækst i Japan i 2004. Men det betyder ikke, at Japans sorger er forbi endnu.

»Vi har i årevis haft et stort underskud på de offentlige finanser, og i 2004 ser det ud til at ende på seks procent af bruttonationalproduktet. Hvis to procents vækst skal skabes af et underskud på seks procent, er der jo noget, som går tabt. Deflationen er et andet problem, for tager man højde for den, så er den økonomiske udvikling faktisk svagt negativ,« siger Ito.

Trods de pessimistiske indvendinger er Takatoshi Ito dog stadig fortrøstningsfuld. For selv om yennen er steget med rundt regnet 15 procent i kurs det sidste år, så er aktiekurserne i Japan steget.

»Det skyldes, at udlandet investerer i Japan. Tænk så på, hvor meget de vil investere, hvis yennens valutakurs var stabil,« siger han.

Den japanske nationalbank har opkøbt milliarder af dollar de seneste måneder for at undgå en kraftigere styrkelse af yennen. Og tirsdag meddelte banken, at den vil pumpe endnu flere penge ud i omløb for at gøre den japanske valuta mindre attraktiv.

Det kinesiske mirakel
Pessimistiske indvendinger er det svært at finde i forhold til Kinas økonomi. Landet har haft otte procents årlig økonomisk vækst de sidste tyve år, og det officielle skøn er på 8,5 procent i år.

»Det skyldes først og fremmest Kinas bevægelse mod markedsøkonomi, men også, at omkostningerne til lønninger er lave i Kina, og at arbejdskraften veluddannet,« siger Fu Jun, vicerektor ved Peking Universitet.

Indkomstniveauet i Kina er stadig lavt, og urbaniseringen kun lige begyndt, hvilket gør det vanskeligt at få øje på alvorlige begrænsninger for Kinas økonomiske muligheder i fremtiden. Enkelte har udtrykt bekymring for risikoen for en overophedning, men den risiko eksisterer ikke lige nu, mener Fu Jun.

»Inflationen er lav, og der er ikke problemer på arbejdsmarkedet. Der overinvesteres heller ikke, måske lige med undtagelse af i bilindustrien,« siger Fu Jun.

Andre har peget på den kinesiske banksektor, der lejlighedsvis tilføres milliardhjælp fra regeringen, fordi sektoren kæmper med en stor mængde dårlige lån.

Et andet emne er den kinesiske valuta, der, til amerikanernes fortrydelse, er låst fast til dollaren. Verden venter i spænding på en opblødning i valutapolitikken fra Kina, men ifølge Fu Jun er den ikke lige om hjørnet.

Det svageste led
De anerkendte økonomer er enige om, at Europa er det svageste led i kæden lige nu. Den tidligere økonomiske rådgiver for Bill Clinton og rektor ved London School of Economics, Laura D. Tyson, sender et enkelt råd til Den Europæiske Centralbank, som hun mener er passive tilskuere til den kæmpende verdensøkonomi.

»Det er en fejl ikke at modgå efterspørgselskonsekvenserne af den faldende dollar med en lempeligere pengepolitik,« siger hun, med krav om rentesænkninger. Laura D. Tyson er heller ikke begejstret for, at USA skal klare verdensøkonomiens problemer lige nu.

Offentlig forbrug
»I USA er det offentlige forbrug i kraftig vækst. Det sker i en situation, med mange andre angstfremkaldende problemer. Opsparingen er lav og pensionsbomben lurer. Fortsætter denne udvikling, vil amerikansk økonomi komme i store problemer om ti år,« siger hun.

Jacob A. Frenkel ser det som et paradoks, at økonomerne først bekymrede sig for budgetunderskuddet i USA, og nu er nervøse over dollarens fald over for ikke mindst euroen.

»Dollarfaldet er måske begyndelsen på en løsning på problemet, så derfor ser jeg ikke noget behov for intervention i markedet (til fordel for dollarkursen, red.). Det kan få utilsigtede konsekvenser,« siger han.

Heller ikke IMF ser dollarsvækkelsen som en trussel mod verdensøkonomien, sagde fondens vicedirektør Anne Krueger på et pressemøde i Bombay i går. Tværtimod overvejer IMF at opjustere sin forventning om en global vækst på 4,1 procent i år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen