Berlingske Business

Venstreviking slås for Jyske Bank

Venstreviking slås for Jyske Bank - 1
Det tilkommer ikke en bestyrelse at moralisere på vegne af andre folks penge. Man skal betale skat efter de regler, der gælder,« siger Jyske Banks formand, venstremanden Sven Buhrkall, om bankens skattefradrag. Foto: Liselotte Sabroe

Som en viking vil Jyske Banks ny formand, Sven Buhrkall, stå skulder ved skulder med bankens direktør, Anders Dam, og kæmpe for Jyske Banks selvstændighed.

Vikingerne var som bekendt på én og samme tid krigeriske og handelsfolk. På den måde blev de kendt i den store verden. Nutidens vikinger findes i Silkeborg, hvor Jyske Bank har hovedsæde. Banken bruger alle midler på at beskytte sig selv mod omverdenen, og samtidig lyser handelstalentet ud af bundlinien i regnskabet.

Banken har netop valgt ny formand. Det er venstrevikingen Sven Buhrkall, der passer til posten som en afstemt kasserapport. En af de første sætninger, han fremfører ved mødet med Berlingske Business, lyder således:

»Jyske Bank er en selvstændig bank med hjemsted i Silkeborg«.

Daytradere, aktieanalytikere, porteføljemanagere og andre investorer kan standse læsningen her. Der er nemlig intet nyt at berette fra den jyske bankfront. Det vil kræve mere end almindelig armvridning på både direktøren Anders Dam og den ny formand, Sven Buhrkall, at få banken solgt til anden side med en klækkelig gevinst til aktionærerne som sidegevinst.

Savner Sønderjylland
Sven Buhrkall blev valgt ind i Folketinget for Venstre i Aabenraa-kredsen ved valget i 2001, men han har allerede meddelt det politiske bagland, at han ikke har lyst til at tage endnu en periode i København. Det frister overhovedet ikke sidde alene i en lille lejlighed i Rødovre flere aftener om ugen, mens familien har udsyn til husmandsstedet og de ti tønder land i Øster Lindet i Sønderjylland. Lejligheden i Rødovre er et nødvendigt onde for ikke at bruge seks timer på transport om dagen mellem Øster Lindet og Christiansborg i København.

Sven Buhrkall er født i 1949 i Agerskov midt i det sønderjyske. Det er her, at han har sit liv, sin familie, sit netværk og sin erhvervsmæssige karriere, der ikke har været i finanssektoren, men inden for landbrug, transport og undervisning.

Efter realeksamen og traditionel kontoruddannelse gik turen til Aarhus Universitet, som han kunne forlade som cand.oecon. i 1980. Hovedopgaven på økonomistudiet handlede om, hvad et dansk medlemskab af EF ville have af konsekvenser for dansk landbrug. Det er historie nu, men interessen for landbruget førte til en stilling på Landskontoret for driftsøkonomi. I 1981 kom Sven Buhrkall i berøring med den danske finanssektor for første gang.

Det skete i et job i brancheorganisationen, Danmarks Sparekasseforening. Men sønderjyden i Sven Buhrkall fik ham til at kvitte jobbet, da sparekasserne gik sammen med bankerne og dannede Finansrådet, der blev placeret i København. Sparekasseforeningen havde kontor i Århus.

Derefter har karrieren stort set stået på transport og spedition lige siden - blandt andet hos Foreningen af Danske Eksportvognmænd, transportvirksomheden Spetra og Gasa Spedition.

Interessen fra økonomistudiet er holdt ved lige som ekstern lektor på Syddansk Universitet.

I 1998 gik Sven Buhrkall selv. Startede på en frisk med egen rådgivningsvirksomhed og bestyrelsesarbejde.

Efter seks år som menigt bestyrelsesmedlem i Jyske Bank har Sven Buhrkall nu sat sig i stolen for enden af bordet.

Højtråbende direktør
De danske banker er kendt for at have direktører, der er stærkere end deres formænd. Jyske Banks Anders Dam er da nok også mere både højtråbende og kendt i den brede offentlighed end den ny formand. Det generer ikke Sven Buhrkall.

»Jeg vil hellere være formand for en direktør, man skal holde fast i frakkeskånerne på, end en direktør, der skal skubbes til,« siger han.

Han får næppe behov for at skubbe til Anders Dam, og under alle omstændigheder er de to jyder enige om én ting:

Jyske Bank er ikke til salg! Både vikingegener og handelstalent vil blive brugt på at forsvare Danmarks tredjestørste bank.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen