Berlingske Business
17:42

Vejen mod vækst

Ronald Reagans ufinansierede skattelettelser i begyndelsen af 1980erne banede vejen for 20 års økonomisk fremgang i USA og holdt de offentlige udgifter i ave. Det mener Robert J. Barro, en af verdens førende økonomer, som anbefaler Danmark at gå samme vej.

Interview

Vækst.

Så kortfattet kan regeringens erhvervsøkonomiske strategi opsummeres. Et enkelt ord, som kun de færreste kan erklære sig uenig i - forudsat selvfølgelig, at det sker miljømæssigt og socialt ansvarligt.

Mere vanskeligt er det at designe en politik, som tilvejebringer det ønskede resultat. For at blive inspireret - og måske provokeret - har Økonomi- og Erhvervsministeriet i den anledning inviteret Harvardprofessoren Robert J. Barro til en vækstkonference i København i dag. Berlingske Tidende mødte topøkonomen, der utvivlsomt styrer stensikkert mod en fremtidig Nobelpris, for at høre, hvilken vej han vil anbefale.

Ud over at Robert J. Barro løbende skriver klummer i Business Week og flittigt optræder i Wall Street Journals spalter, er listen over hans akademiske værker så lang som telefonbogen for en mindre landkommune. Desuden er han medredaktør på højprofilerede fagjournaler som Journal of Monetary Economics og Journal of Economic Growth og har været redaktør for Journal of Political Economy, Econometrica, American Economic Review - alle journaler i hvilke det for ambitiøse økonomer er altafgørende at få publiceret artikler.

Blå bog - Robert J. Barro

Født 28. september 1944.

Robert J. Barro fik sin Ph.D-grad ved Harvard University i 1970. Allerede i 1972 gjorde han sig bemærket med ny økonomisk forskning og har siden leveret den ene banebrydende indsigt efter den anden - ofte underbygget af massive, empiriske studier. Barro har undervist og forsket på prestigefyldte universiteter som Stanford, University of Chicago og UCLA.

I dag er han professor i økonomi på Harvard University, han beklæder et hav af tillidsposter på udenlandske forskningsinstitutioner og har siden 1978 været tilknyttet NBER (National Bureau of Economic Research) som forsker.

Hovedværker:

»Nothing Is Sacred: Economic Ideas for the New Millennium«, MIT Press, under udgivelse, 2002.

»Getting It Right: Markets and Choices in a Free Society,» MIT Press, 1996. Blandt andet oversat til arabisk, fransk, kinesisk, italiensk, japansk, koreansk, polsk og spansk.

»Economic Growth in a Cross Section of Countries,« Quarterly Journal of Economics, maj 1991.

»Rules, Discretion and Reputation in a Model of Monetary Policy«, skrevet sammen med D.B. Gordon, 1983, Journal of Monetary Economics.

»A Positive Theory of Monetary Policy in a Natural Rate Model«, skrevet sammen med D.B. Gordon, 1983, Journal of Political Economics.

»Rational Expectations and the Role of Monetary Policy,« Journal of Monetary Economics, januar 1976

»A General Equilibrium Approach to Money Supply and Monetary Policy,« Economic Inquiry, september 1974.
Robert J. Barros teoretiske værker har haft stor praktisk betydning, både for finansverdenen og den økonomiske politik.

Opgør med staten

Det er åbenlyst, at amerikansk økonomi - trods sine aktuelle problemer - har klaret sig langt bedre end Europa de sidste ti år. Hvorfor?

»USAs økonomiske fremgang begyndte faktisk allerede i starten af 1980erne, og den fortsatte så i løbet af halvfemserne. Det begyndte med, at man fik bugt med inflationen, og herefter klarede økonomien sig ganske godt, og jeg ser det som en næsten tyveårig periode med stærk økonomisk vækst,« siger Robert J. Barro.

Hvad skabte fremgangen?

»Delvist pengepolitikken, som slog inflationen ned, og delvist en tilbagevenden til markedsøkonomien, hvor den private økonomi fik mulighed for at virke mere effektivt. Det begyndte under præsident Reagan og fortsatte under Clinton, der ikke skiftede kurs.«

Men hvad med det store amerikanske budgetunderskud i 1980erne?

»Jeg mener, at det var sekundært. Det væsentlige var, at Reagan delvist bremsede væksten i den offentlige sektor. Det var et brud med fortiden, hvor velfærdsstaten i USA var i vækst. Økonomisk vækst handler i høj grad om at have en lille offentlig sektor og om at reducere skatterne.«

Barro mener, at de danske politikere tager grundlæggende fejl, hvis de tror, at provenuneutrale skattereformer kan øge den økonomiske vækst. Det er volapyk at tale for meget om et mere effektivt skattesystem, for den offentlige sektor i Danmark var aldrig blevet så stor, som den er, hvis ikke skattesystemet havde været uhyre effektivt. Og politisk mener han, at det er en katastrofe med nye skattekilder, fordi det bare gør det bekvemt for politikerne at øge den offentlige sektor.

»At væksten i den offentlige sektor blev holdt nede, og at der blev gennemført skattelettelser, var hovedgrundene til løftet i amerikansk økonomi,« siger Barro.

Sænk topskatten

Trods vor relativt store offentlige sektor er det jo gået ganske godt for dansk økonomi?

»Det undrer mig også. Jeg mener, at det er, fordi I samtidig har en veluddannet arbejdskraft, lav korruption og gode lovregler. Det er altså på trods af den store offentlige sektor og de høje skatter, at det alligevel er lykkedes at skabe et rigt samfund i Danmark.

Den bedste vækstperiode i Danmark var jo også fra 1955 til 1970, men sidenhen voksede skatterne og den offentlige sektor, hvilket har været til skade for den økonomiske vækst.«

Der må også være andre metoder til at øge den økonomiske vækst?

»Ja. I bør blandt andet se på niveauet for overførselsindkomsterne. Desuden mener jeg, at der burde være mere privatfinansieret uddannelse, specielt inden for de højere, videregående uddannelser, som i Danmark er offentligt drevet. Det er et plus i USA, at universiteterne er privat finansierede. Det øger konkurrencen mellem private og offentlige uddannelsesinstitutioner, og det er baggrunden for, at USA er førende inden for mange områder som f.eks. forskningen.

Man skal skabe et miljø, hvor man får førsteklasses forskning, og det lykkes bedst, hvis det forgår i privat regi.«

I Danmark diskuterer vi skattelettelser, og i givet fald hvem de skal komme til gode. Med det progressive danske skattesystem, hvor skal man så lette skatten - i bunden eller i toppen af skatteskalaen?

»I bør sænke de høje marginalskatter, hvis målet er at øge den økonomiske vækst. Der er heller ikke meget provenu i de høje marginalskatter.

Desuden er det ofte politisk umuligt at skære i den offentlige sektor. Specielt hvis der er høje skatteindtægter. Reagans plan i 1980erne var at reducere den offentlige sektor og lette skatterne. Han havde mest succes med skattelettelser, hvilket derfor gav et hul i statsbudgettet. Men jeg mener, at det var det rigtige at gøre. Det skabte et pres på politikerne, som jo ikke længere kunne udvide den offentlige sektor,« siger Barro, der anbefaler den danske regering at gennemføre ufinansierede skattelettelser - simpelthen fordi det er bedre end ingen skattelettelser overhovedet.

Ufinansierede skattelettelser skal altså disciplinere politikerne til at spare pengene på sigt?

»Ja. Man kan selvfølgelig ikke have underskud på statsbudgettet for evigt, men der findes ingen beviser for, at det amerikanske budgetunderskud i firserne var skadeligt på nogen måde. Tværtimod gik økonomien fremad.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen