Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Varm velkomst for ny valuta i Europa

I flere lande har folk så travlt med at veksle de gamle nationale sedler til euro og slippe af med de sidste mønter i butikkerne, at euro ventes at blive det dominerende betalingsmiddel allerede fra næste uge.

BRUXELLES

Hvis ekspedienter og kassedamer over det meste af Europa onsdag aften gik hjem fra arbejde mere trætte end sædvanligt, var det fuldt forståeligt.

For på Europas første hverdag med euroen var de udset til at være stormtropperne i operation E-dag og måtte jonglere med to forskellige slags mønter - den gamle nationale og euroen.

Men i alle 12 euro-lande blev der meldt om, at både de ansatte og kunderne var gået til opgaven med at vænne sig til Europas fælles mønt med humør, hvilket glattede ud på, at folk måske skulle vente lidt længere end normalt.

De store supermarkeder havde forberedt sig på den første handelsdag med euroen med næsten militær præcision. I en filial af den belgiske supermarkedskæde Match blev kunderne således mødt med indkøbsvogne, der nu var indstillet til at tage imod en en-euro mønt i pant frem for den tidligere belgiske 20 franc. Alle prisskilte i butikken var ændret, så prisen nu klart fremgik i euro, og ved kassen var der ingen som blinkede eller fik nervøse trækninger ved synet af en euro-seddel. Manøvren med at give de rigtige byttepenge retur, hvis kunden insisterede på at betale med belgiske franc, forløb også glat takket være kasseapparater, som automatisk omregnede. De gamle franc-sedler og mønter forsvandt ned i en pose under kassen til tilbagelevering til banken og senere destruktion.

Mest tid gik med, at kunder, som ville betale med euro-mønter, lige skulle finde frem til de rigtige, hvor de to små cent-stykker på en og to var uvante for mange hænder.

I de mindre butikker som aviskiosken i nærheden gik det lidt langsommere.

»Sådan der. Det bliver 12,72 euro. De vil betale med franc - jah, retur på 1.000 (pause mens hun flittigt tastede på en euro-omregner). Værsgo, det bliver 12 euro og syv cent tilbage,« sluttede hun og rakte en seddel og to mønter tilbage, som kunden med noget svømmende øjne gik derfra med.

At den europæiske detailhandel har knurret over at være udset til at blive gratis »vekselkontor« i forbindelse med euro-ombytningen var måske forståeligt. Men alt tydede på, at butikkerne i Europa i stort omfang levede op til forpligtelsen om at tage imod både euro og den nationale mønt fra første dag, og at man i hovedparten af butikkerne bestræbte sig på også kun at give igen i euro.

Turbofart

Det vil betyde, at de nationale sedler og mønter vil forsvinde ud af omløb hurtigere end forventet, idet der også har været stormløb på bankerne på deres første åbningsdag.

Især i Spanien og Tyskland blev der meldt om lange køer foran bankerne. Nogle var parat til at vente i op til 40 minutter for at få vekslet deres pesetas og D-mark til euro.

»Folk kommer ind, tømmer indholdet af deres tegnebog på skranken og forlanger euro,« berettede bankassistenten Oliver Fröhlich i Frankfurt. Nogle af de tyske banker opfordrede endda deres kunder til at vente et par dage med ombytningen frem for at stå i kø med henvisning til, at D-marken trods alt er gangbar mønt ind til udgangen af februar.

Presset for at få euro var overraskende størst i de østtyske delstater, hvor mange ellers har været utilfredse med at skulle igennem en ny pengeombytning kun 11 år efter at have fået D-marken.

»Man kan lige så godt gøre rent bord,« som en kvindelig pensionist i Leipzig udtrykte det over for tysk TV. Hun havde vekslet sin kontante beholdning til euro, bortset fra én D-mark, som hun ville beholde som souvenir.

Sammenholdt med, at 80 procent af de 200.000 bankautomater i Euroland i går blev meldt omstillet til fremover kun at spytte euro-sedler ud, betyder det, at pengeombytningen ser ud til at gå i tempo, som overstiger selv Den Europæiske Centralbanks forventning. I en pressemeddelelse i går lod ECB forstå, at man forventer størstedelen af de gamle nationale sedler og mønter samlet ind inden for to uger, og EUs økonomikommissær Pedro Solbes sagde på en pressekonference, at alt forløb glat.

»Det har været en varm velkomst for euroen trods det kolde vejr udenfor. Jeg er yderst tilfreds med begivenhedernes gang,« sagde Solbes.

Den største langsommelighed med at gå over til euroen blev der meldt om fra Grækenland og Frankrig. Langt hovedparten af de græske småbutikker fortsatte med kun at tage imod drachmer, mens franskmændenes overgang blev hæmmet af en bankstrejke. Samtidig synes franskmændene også at være parat til at give sig selv mere tid til omstillingen, selv om den franske regering har sat den 17. februar som udløbsdato for den franske franc.

Automater tømt

Italienerne gik entusiastisk til værks og tømte bankautomater på rekordtid. Samtidig opstod der kilometerlange køer ved betalingskasserne på de italienske motorveje, fordi mange brugte dem som banker. Ved at betale med store lire-sedler fik bilisterne store beløb i euro tilbage og sparede dermed gangen til banken.

Også på de franske og spanske motorveje blev der meldt om mindre køer ved betalingskasserne.

Den kollektive trafik så dermed ud til uden problemer at klare både vinterkulden og euro-overgangen. Af storbyerne meddelte kun London - som ligger uden for euro-zonen - om store forsinkelser på det nedslidte og forsømte net af lokaltog ind til den britiske hovedstad. I langt hovedparten af euro-landene var billetautomater omstillet til at tage imod euro, og folk, som hævdede, at de ikke at kunne trække billetter, fordi de kun var i besiddelse af de gamle, nationale mønter, slipper indtil videre for bøder.

»Vi vil nogle dage endnu se gennem fingre med det. Men i næste uge går det nok ikke,« sagde billetkontrolløren Kare Ojaniemi i Helsinki, hvor mange kørte gratis med sporvogn og bus.

Den lokale sparekasse i den spanske landsby Fuentesaro så ud til at få den tvivlsomme ære af at være det første pengeinstitut i de 12 euro-lande, der blev udsat for et røveri efter euroens indførelse. To røvere stak af med 91.300 euro (ca. 680.000 kr.) efter at have overmandet bestyreren.

Og i østrigske Graz fik en bankansat røde ører og nytårstømmermændene rystet hurtigt væk, da han fandt ud af, at han havde siddet og solgt en »prøvepakke« med euro-sedler til en værdi, som lå på kun fem procent af den rigtige. Han havde solgt for et beløb svarende til næsten 20.000 kr, før han opdagede fejlen. Langt hovedparten af kunderne var imidlertid så ærlige, at de pænt vendte tilbage og betalte det rigtige beløb, da de opdagede fejlen.

Europæerne opførte sig i det hele taget så civiliseret på den første hverdag med euroen, at mange konkluderede, at det her skulle vi have gjort for lang tid siden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen