Berlingske Business

Usikkerhed om Codan er skadelig for virksomheden

Professor Steen Hildebrandt undrer sig over, at der ikke bliver meldt klart ud om Codans fremtid.

Spekulationerne om Codans fremtid - eller mangel på samme - er så vedholdende og massive, at der er tale om en dybt skadelig udvikling for Codan.

Vurderingen kommer fra Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen i Århus. Steen Hildebrandt påpeger, at rygterne om Codan har været så massive, at også medarbejderne i Codan bliver berørt af dem.

»Et så massivt mediebombardement, som Codan har været udsat for, medfører forvirring og frustration i organisationen. Jeg undrer mig over, at der har været tale om en så langvarig proces, for tid er afgjort en faktor, når det gælder den ophobede frustration,« siger Steen Hildebrandt og henviser dermed til, at rygterne omkring salg af Codan har svirret i mere end et år.

Det er i realiteten kun britiske Royal & Sun Alliance (RSA), der ejer mere end 70 pct. af aktierne i Codan, som effektivt kunne stoppe spekulationerne - og dermed berolige medarbejderne i Codan - men RSA har været totalt tavs.

»Hvor er RSA henne i denne sag? Det er forståeligt, at de ikke kan sige noget hver dag, men nu har rygterne stået på i så lang tid, at det er et problem for Codan. RSA har været mærkeligt tavs i spørgsmålet om Codans fremtid,« siger Steen Hildebrandt.

Codans direktør, Jens Erik Christensen, vil fortsat ikke kommentere de mange rygter om salg af enten hele eller dele af virksomheden.

»Det er da altid ubehageligt, når der er så megen virak omkring et selskab. Omvendt er vi i Codan inde i en god udvikling. Og jeg tror da, at medarbejderne mener, at det kun er fint med interesse for deres arbejdsplads. Kigger man så samtidig på vores aktiekurs, kan man kun sige, at aktionærerne må være glade,« siger Jens Erik Christensen og henviser dermed til, at Codans aktiekurs nu er steget med ca. 15 pct. - svarende til en værdiforøgelse på ca. 1,6 mia. kr. - siden Berlingske Tidende bragte nyheden om det mislykkede salg af Codan Liv til Nordea.

Usikkerhed kan være svær at tackle. Hvad gør du for at berolige medarbejderne?

»Vi har haft stor fremgang de sidste fem år. Hvis vi var en virksomhed i krise, ville det have været ubehageligt med så megen omtale. Men fordi vi har succes, tror jeg faktisk på, at medarbejderne tolker interessen for Codan positivt.«

Har I indkaldt til medarbejdermøde?

»Vi kommer med vores regnskab på torsdag. Og der har vi indkaldt de ledende medarbejdere til et orienteringsmøde, men det gør vi altid, når vi aflægger regnskab. Så det er der absolut intet usædvanligt i,« siger Jens Erik Christensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen