Berlingske Business

USAs topchefer scorer igen kassen

USAs topchefer scorer igen kassen - 1
To af de topchefer, som de tilbageværende ledere i amerikansk erhvervsliv kan takke for lønforhøjelsen. Tv. Poul Grasso, der blev fyret som chef for New York Stock Exchange, da det kom frem, at han havde sikret sig en milliard kroner i bonusordninger og løn. Th. den detroniserede leder af Tyco, Dennis Kozlowski, der havde svært ved at skelne mellem sine og Tycos penge. Foto: AP og Bloomberg.<br>

Erhvervsskandalerne i USA ser ud til at kunne betale sig for dem. Aflønningen af både bestyrelsesmedlemmer og direktører går op.

NEW YORK: Bestyrelsesmedlemmerne i USAs virksomheder får stadigt højere honorarer. Ironisk nok skyldes det ikke mindst de mange erhvervs- og finansskandaler, som landet har været igennem.

For skandalerne har ført til reform af bestyrelserne rundt omkring, og hvis medlemmerne får flere og barskere opgaver, ja så skal de naturligvis også have mere i bestyrelseshonorar.

Tænketanken The Conference Board siger i en ny rapport, at bestyrelsesmedlemmernes indtjening typisk er steget med 10.000 dollars - ca. 62.000 kroner - på et år. Researchen er foretaget i foråret 2003 og vedrører 606 virksomheder inden for tre sektorer - fremstilling, finans og tjenesteydelser.

Produktionsfirmaer er de mest generøse. Mellemhonorarer inkl. aktier - f.eks. optioner - er nu lige under 70.000 dollars - ca. 434.000 kr. for folk, der i sidder i bestyrelsen for en fremstillingsvirksomhed. Det vil sige det niveau, hvor halvdelen af de undersøgte virksomheder ligger over og halvdelen under. Produktion er ellers en sektor, der er i vanskeligheder - den har tabt næsten tre millioner arbejdspladser i løbet af de seneste tre år, først og fremmest fordi varefremstillingen er flyttet udenlands, hvor lønningerne er lavere. Til fabriksarbejderne, altså - ikke bestyrelsesmedlemmerne.

Renovation er godt
Sjovt nok får man mest, hvis man sidder i bestyrelsen for en renovationsvirksomhed, når man bare kigger på honorarer. Tager man aktie-allokeringer med, er det bedst at være i fødevaresektoren.

Der er en forklaring på, hvorfor amerikanske bestyrelsesmedlemmer skal have mere i honorar for deres indsats.

»Den øgede fokus på corporate governance i kølvandet på de nylige skandaler har lagt mere pres på bestyrelsesmedlemmerne. Især revisions- og lønudvalgene (i bestyrelserne, red.) er under pres for at overholde strikse standarder. Som resultat er honorarerne for disse to udvalg steget over det seneste år, drevet frem af det princip at øget indsats fortjener øget betaling,« skriver The Conference Board.

Men også landets direktører har haft fremgang. I en anden rapport - der dog vedrører året 2002 - kigger tænketanken nærmere på de fem højst betalte chefer i 2.877 børsnoterede firmaer inden for 14 sektorer. Her er tendensen den samme som i bestyrelserne: Op. Kun i den kriseramte telekommunikationssektor vender pilen den modsatte vej.

Nedgang i tele
Regner man både løn, bonus og værdien af aktieoptioner med, topper finansindustrien med de højeste lønninger. Her er mellemlønnen på 2,5 mio. dollars - ca. 15 mio. kroner. Nummer sjok er grossisthandel, hvor bosserne kun formår at hive 893.000 dollars - ca. 5,5 mio. kroner - hjem.

Beløbene er alle sammen gået op i forhold til året inden med procentsatser, der rangerer fra 0,9 pct. i computertjenester til 17,6 pct. i transportsektoren. Undtagelsen er telekommunikation, hvor cheflønningerne er faldet med 18 pct. The Conference Board mener, at det gode resultat for 2002, hvor økonomien ellers havde det skidt, skyldes, at året trods alt var bedre end 2001.

»Selv om økonomien var nedtrykt i løbet af 2002, var der generelt forbedringer i forhold til året inden. Og siden en betydelig del af direktørlønningerne har relation til årsresultaterne, så skyldes stigningerne formentlig denne forbedring af økonomien,« skriver tænketanken.

Måske kunne man også drage den slutning, at uanset hvor dårlige tiderne er, så er toplaget i USAs erhvervsliv særdeles gode til at forhandle sig frem til egen fordel.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen