Berlingske Business

USAs store aktier tæt på toppen

USAs store aktier tæt på toppen - 1
Handlen med selskaber i det amerikanske Dow Jones-indeks går lystigt. I disse dage leger indekset med ny toprekord og maner dermed frygten for en forestående nedtur til jorden. Foto: Scott Olson/AFP

Trods trusler om høj inflation, ejendomskrak og en brat økonomisk opbremsning så flirter USAs store aktier med at sætte ny rekord. Der er en tro på, at den amerikanske økonomi kan holde balancen under en blød landing.

Troen på en blød landing for den amerikanske økonomi fik det klassiske aktieindeks Dow Jones Industrial Average til at svinge omkring sin højeste slutværdi nogensinde i denne uge. For nogle måneder siden frygtede investorerne en kombination af høj inflation og en brat nedkølet økonomi, men tilliden til, at økonomien holder balancen, breder sig. Ikke for kold og ikke for varm. Lidt lavere vækst og mindre inflation uden nye rentestigninger.

Efter en støt stigning med en gevinst på ni procent på to måneder rundede Dow Jones torsdag morgen amerikansk tid sin egen rekord for en afsluttet handelsdag. Den stammer fra 14. januar 2000 - før den bristede IT-boble hev hele aktiemarkedet med ned - hvor Dow Jones endte på 11.722,98. Men torsdag blev investorerne nervøse ved udsigten til en milepæl. Et lille hop i olieprisen og mange investorers ønske om at tage en gevinst hjem, sendte indekset ned. Men hurtigt gik det opad igen, og Dow Jones landede torsdag mindre en fem point fra rekorden.

Det er den amerikanske centralbanks fastholdelse af rentesatsen efter to års stigninger samt en mærkbart lavere oliepris, der har opvarmet investeringsklimaet, og aktierne fik et nyt skub tirsdag, da september måneds tal for forbrugertillid viste sig at være bedre end forventet. Nye tal for ordrer for varige forbrugsgoder onsdag var svagere end forventet, men det prellede af. Stigningen fortsatte. Analytikeren Alfred Kugel fra Atlantic Trust/Stein Roe sagde til avisen The Wall Street Journal, at folk køber aktier på grund af de dårlige ting, der alligevel ikke er sket. Nu gælder det om at få del i gevinsten.

»Folk er bange for, at toget er kørt, og de løber for at hoppe ombord,« sagde han.

Opbremsning
Frygten for en beskæring af olieproduktionen aftog, men nye tal viste torsdag en markant økonomisk opbremsning. Bruttonationalproduktet voksede i andet kvartal i et tempo svarende til 2,6 procent på årsplan. Forventningen var 2,9 procent, hvilket i sig selv havde været langt under første kvartals voldsomme 5,6 procent. Kerneinflationen steg som ventet 0,2 procent i august, kom det frem fredag, og i forhold til sidste år er inflationen nu 2,5 procent, hvilket er den højeste i 11 år og et pænt stykke over centralbankens ønskede interval på en-to procent.

Men i en balanceøkonomi er dårligt nyt nogle gange godt nyt. Den lavere vækst mindsker inflationspresset og dermed risikoen for rentestigninger, og Dow Jones fortsatte i går sin drilske flirt med rekorderne. For at sætte rekord skal indekset enten runde 11.750 i løbet af en handelsdag eller ende dagen over 11.722,98. Den amerikanske handel sluttede i går efter avisens deadline.

Symbolsk flirt
Selv om Dow Jones' flirt med sine egne rekorder er mest symbolsk, så viser ugen, at investorerne ser lysere på fremtiden end i foråret. Det betyder dog ikke, at alle amerikanske aktier sætter rekord.

Det bredere S&P 500 og det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt mere dramatisk fra 2000 til 2002 end Dow Jones-indekset med de store virksomheder som Exxon Mobil, General Electric og Boeing, og begge de to indekser befinder sig langt fra deres egne historiske rekorder, selv om også S&P 500 satte ny rekord for de seneste fem et halvt år.

Medvirkende til den høje Dow Jones-kurs kan også være, at investorer søger mod store og kendte virksomheder forud for en økonomisk landing, der typisk rammer små og mellemstore virksomheder først. Også selv om det skulle blive en blød landing.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen