Berlingske Business

USAs korte rente sættes sandsynligvis op i dag

De amerikanske renter er uanset dårlige tal for beskæftigelsen på vej op og kan ende på måske fire til næste år. Frem til juni i år var renten helt nede på 1,0 procent.

USA begyndte at hæve sin korte rente 30. juni i år, og i dag klokken 20.15 dansk tid kommer anden forhøjelse fra 1,25 pct. til 1,5 pct. med meget stor sandsynlighed.

Men dette er kun begyndelsen. Meget mere af samme slags venter forude, vurderer danske økonomer, og det samme har den amerikanske centralbank også selv klart signaleret.

»Til september ventes en tredje renteforhøjelse, og ser man endnu længere ud i fremtiden, er det sandsynligt, at renten først i det nye år passerer 2,0 procent og hen mod årets slutning er oppe på 3,5 eller 4,0 procent,« siger Bo Overvad, cheføkonom i Handelsbanken.

Afdelingsdirektør Carsten Valgreen fra Danske Bank betegner det som »meget sikkert«, at renten sættes op i dag, og også han venter nye rentestigninger senere.

»Renten bliver sat op nu, også selv om der fredag kom overraskende dårlige jobtal fra USA. Der skal nærmest et jordskælv eller noget, som er værre, til, for at renten ikke bliver hævet,« siger han.

Europa ser tiden an
Både Carsten Valgreen og Bo Overvad er dog enige om, at forhøjelsen ikke vil påvirke de danske obligationer og renter, eftersom begivenheden har været ventet længe.

Samtidig er der ikke tegn i hverken sol eller måne på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) - og med den Danmarks Nationalbank - begynder at pille ved de korte renter. ECBs korte refi-rente er nede på 2,0 procent, og hos Danmarks Nationalbank har satsen heddet 2,15 pct. siden 6. juni 2003.

Disse lave satser udgør en slags anker for, hvor meget de korte danske renter - som har betydning for alle boligejere med flex- eller rentetilpasningslån - kan stige.

Rammer ned i valgkampen
Selv om selve rentehoppet i dag ikke ventes at få betydning på de finansielle markeder, kan de efterfølgende kommentarer godt skabe lidt turbulens.

Her vil den amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan muligvis antyde, at renten frem over skal stige i et lidt mere forsigtigt tempo, end tidligere antaget. De høje oliepriser er således gift for amerikansk vækst, og sætter Federal Reserve renten for kraftigt op, risikerer det også at blive et politisk tema i den amerikanske valgkamp, hvor især Republikanerne er nervøse for enhver lille ting, som kan bremse den aktuelle vækst i økonomien.

I valgkampen i 1992 - og under sidste periode med rentestigninger - rasede Republikanerne imod Alan Greenspan, som de mente førte en alt for stram pengepolitik under et spirerende økonomisk opsving.

Det vil formentlig gentage sig nu, hvis Alan Greenspan ikke går på listesko.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen