Berlingske Business

USA-udvalg kræver øget åbenhed om medarbejdernes aktieoptioner

USAs revisionsudvalg, Federal Accounting Standards Board (FASB), foreslår, at landets virksomheder fra næste år skal vise værdien af aktieoptioner til medarbejderne i regnskabet. Men forslaget kan løbe ind i modstand i Kongressen.

NEW YORK

Fremover skal det have konsekvenser for bundlinjen, hvis et amerikansk firma giver medarbejderne aktieoptioner - dvs. retten til at købe firmaaktier til en bestemt pris. Det vil ikke længere være muligt blot at nævne optionerne i en fodnote. Optionerne skal værdisættes og trækkes fra i regnskabet.

Det foreslår FASB, det amerikanske revisionsudvalg, i et længe ventet initativ. Ender forslaget med at blive en fast regel, vil amerikansk praksis nærme sig det nye regelsæt, som The International Accounting Standards Board kom med i sidste måned.

Aktieoptioner er ofte blevet beskyldt for at udgøre en nærmest skjult belastning på lønningsregnskabet for firmaer, der bruger dem. Men på den anden side har især nystartede teknologiske firmaer taget dem til sig som en måde at knytte medarbejdere til sig på, som de små, nye virksomheder ikke har råd til at give megalønninger i kontanter. Med optioner er ideen, at medarbejderne så at sige investerer i virksomhedens succes.

Men noget tyder på, at selv firmaer, der allerede er begyndt at værdisætte optionerne, kan manipulere med dem. USAs finanstilsyn har indledt en undersøgelse af en række teknologifirmaer, som mistænkes for at have timet værdisættelsen sådan, at den blev foretaget kort tid før offentliggørelsen af nyheder om firmaet, der kunne påvirke aktiekursen.

Dermed kom det til at se ud, som om optionerne var mindre værd og dermed belastede bundlinjen mindre.

Selve værdifastsættelsen har sine egne problemer. Et forslag i Kongressen om et forbud mod at værdisætte optioner i virksomhedernes regnskaber har således vundet en vis støtte fra både republikansk og demokratisk side. Kritikken går på, at det alligevel er umuligt at finde ud af, hvad en option er værd på en fair måde.

Værdien svinger jo med aktiekursen, lyder det.

Samtidig er kritikerne bange for, at det vil gå ud over innovationen, hvis små startvirksomheder begrænses i at lokke gode folk til med optioner.

FASBs forslag er nu til høring i tre måneder, før der træffes en endelig beslutning. Godkendes udspillet, vil de nye regler træde i kraft fra næste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen