Berlingske Business
07:49Her giver Danske Bank de nordiske banker baghjul

USA-elbiler vil satse på Europa

GEM - Global Electric Motorcars - har i otte år levet af at fabrikere elbiler til det amerikanske marked. Nu vil firmaet, der ejes af Daimler-Chrysler, ekspandere til resten af verden.

FARGO: De forurener ikke. De larmer ikke. De ser supersøde og nærmest lidt futuristiske ud, og de har normalt overhovedet ikke haft fremtiden for sig.

Elbiler har mildt sagt ikke været nogen salgssucces lige fra Whisper og Ellerten i det hjemlige til de store internationale bilfirmaers forsøg med genren.

Senest kom Ford i karambolage med miljøbevidste nordmænd, da den amerikanske bilfabrik opgav elbilen Think - som oprindeligt var udviklet i Norge - og ville skrotte de tilbageværende. Under stort ståhej kom de overlevende biler hjem til Oslo og omegn, hvor miljøvenner med landets kronprins i spidsen stod i kø for at købe dem.

Men for Fords vedkommende var det eventyr slut. General Motors synes også p.t. at have lukket for el-kapitlet, men af de tre store amerikanske bilmærker går Daimler-Chrysler den anden vej.

Passende tidspunkt
For GEM - som Daimler-Chrysler købte i slutningen af 2000 - har nu i otte år overlevet på at fremstille og sælge elbiler, primært til kunder i USA, hvor firmaet er førende på markedet.

Det har været en tilstrækkelig gedigen succes til, at firmaet nu også vil forsøge sig på andre markeder.

»Det er et passende tidspunkt i vores historie at gå uden for USA på,« siger direktør Rick Kasper fra GEM til en gruppe udenlandske journalister, som North Dakotas erhvervsministerium for nylig havde inviteret til Fargo, hvor fabrikken ligger.

»Vores ekspansionsplaner inkluderer Europa, men også andre dele af verden,« siger han.

Det gælder ikke mindst Kina, hvor det igangværende bilboom udgør et potentielt lukrativt marked, men de endelige beslutninger om, hvor og hvordan indsatsen skal koncentreres, er ikke taget endnu.

Skal man tage bestik af de amerikanske erfaringer, vil GEM satse på specifikke transportbehov.

For i USA har GEM overlevet på ikke udelukkende at være en slags grønt alternativ til en almindelig bil. Tag f.eks. farmerne som kundegruppe.

»Bilen larmer ikke, så den er god, hvis man skal i nærheden af dyr,« siger Kasper.

Kundekreds
Men kundekredsen er ganske bred.

»Vi sælger til myndigheder, militæret, universiteter og særdeles meget til »planned communities« (parklignende boligområder, ofte beregnet til pensionister, red.),« siger Kasper.

Brugen er dog naturligt begrænset af, at bilerne kun kan køre omkring 50 kilometer på en opladning via et almindeligt elstik, og det endda kun med en maksimal hastighed på ca. 40 km. i timen.

Til gengæld er prisen overkommelig - i USA koster en basis GEM-bil mellem 7.000 og 9.000 dollar - ca. 39.000-50.500 kroner - alt efter størrelse og udstyr.

Kasper fortæller, at det ikke på nuværende tidspunkt kan betale sig at fremstille en elbil, der kan køre hurtigere.

»Over de 40 km. i timen kommer der sikkerhedskrav på om f.eks. airbags, og derfor er der ingen forretning i det,« siger han.

GEM er allerede begyndt at markedsføre sig til et mere internationalt publikum, mest opsigtsvækkende ved G8-topmødet i juni i den amerikanske delstat Georgia.

Her kunne man i medierapporterne fra mødet se magtfulde mænd som f.eks. USAs præsident George W. Bush køre rundt i en GEM-bil designet som det amerikanske flag, som øjeblikkeligt blev døbt »The Bushmobile«. De andre landes regeringschefer havde biler i deres egne nationers farver.

Fremstød i 2005
Alt sammen er del af forberedelserne til et fremstød uden for USA i løbet af 2005, hvor GEM ikke blot vil slå på det miljøvenlige men også på, at elbilen skal være en praktisk løsning på et transportbehov. Og - ikke at forglemme - til en fornuftig pris.

»Bilen skal være omkostningseffektiv - ellers er den ikke en levedygtig transportløsning,« siger Kasper med slet skjult adresse til de andre hedengangne forsøg på elbiler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen