Berlingske Business
07:02Olieprisen stiger efter uro i Nordirak

Universiteterne køber for småt ind

Mens universiteterne med rygvind fra erhvervsliv og oppositionen på Christiansborg har tordnet mod regeringens sparekrav, har de i årevis ignoreret muligheder for millionbesparelser på deres egne indkøb.

På trods af at universiteterne er trængte på pengepungen efter års nedskæringer i bevillingerne, er det ikke ligefrem nøjsomhed, der præger deres indkøbspolitik.

Mens store dele af den offentlige sektor har scoret mangecifrede millionbesparelser ved at trimme sin indkøbspolitik og gennemføre benhårde forhandlinger med erhvervslivet om varer og ydelser, foretages den overvejende del af universiteternes indkøb decentralt og i små mængder.

»Universiteterne har en oplagt chance for at forhandle sig frem til meget store rabatter, hvis de benyttede sig af den forhandlingskraft, de har når deres indkøbsbudgetter er så store, som det er tilfældet. Der kan spares rigtig mange penge ved en større grad af koordinereng af deres indkøb,« siger Per Baltzer Overgaard, ekspert i offentligt indkøb og lektor i økonomi ved Århus Universitet.

Forklaringen på de mange spildte skattekroner skal blandt andet findes i universiteternes struktur, hvor institutter og fakulteter køber ind i forhold til hver deres budgetter, i stedet for at opnå bedre priser og større rabatter i fællesskab.

Det mærker medarbejderne hos SKI, Statens og Kommunernes Indkøbscentral, tydeligt.

»Universiteternes indkøb foregår i høj grad decentralt. Når vore medarbejdere opsøger universiteterne og tilbyder dem 15-20 procent i rabatter på en lang række varer og ydelser, har det ikke den store interesse, da de enkelte fakulteters eller institutters budgetter hver i sær er meget små. Det er meget svært at overbevise de indkøbsansvarlige på universiteterne om, at der kan være store fordele at hente ved at benytte sig af de rabatter, vi tilbyder,« siger Niels Frederiksen, direktør for SKI.

Han oplyser, at der er meget stor forskel på universiteternes indkøb gennem SKI.

»Nogen universiteter bruger os stort set ikke. Andre gør, men kun i begrænset omfang. Og der er stor forskel på, hvilke varer, de køber gennem os,« siger Niels Frederiksen.

Der findes ingen egentlige opgørelser over universiteternes samlede årlige indkøbsudgifter, men Peter Plenge, formand for udvalget for universitetsdirektører under rektorkollegiet, anslår, at der meget vel kan være tale om et beløb på op mod en mia. kr.

Universiteterne som i sidste uge rasede

Ved at få ti procent i rabat på 500 mio. kr. ved indkøb gennem SKI kan universiteterne få en gevinst på 50 mio. kr., hvilket er en ottendedel af regeringens sparekrav på 400 mio. kr., som universiteterne i nu en uge har raset imod.

Universiteterne har allerede fået bevist, at de i fællesskab kan opnå store resultater. Det skete, da de sammen forhandlede sig frem til en fælles aftale om teleydelser. Her opnåede de under forhandlingerne med teleselskaberne vilkår, som eksempelvis Slots- og Ejendomsstyrelsen ikke kunne trumfe, da den senere skulle gennemføre lignende forhandlinger.

»Det er sikkert rigtigt, at vi har en betydelig forhandlingskraft, som vi kan udnytte mere systematisk, end det sker i dag. Vi er begyndt at undersøge mulighederne, men det er en vanskelig omstilling, fordi de fleste beslutninger om indkøb tages decentralt,« siger han.

Økonomen Per Baltzer Overgaard understreger, at det ikke er køb af alle former for ydelser og varer, der egner sig til at blive centraliseret.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der for alle varer og ydelser, hvor det er muligt objektivt at beskrive standarder, kan spares rigtigt mange penge, som så i stedet kan bruges på uddannelse og forskning,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen