Berlingske Business

Unge dropper a-kassen

I løbet af blot fem år fra 1996 til 2000 er 64.000 unge forsvundet fra a-kasserne. Det viser en analyse udarbejdet af Økonomisk Ugebrev.

Tendensen hos de unge til ikke at være medlem af en a-kasse bekymrer ikke Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg.

- Med de beskæftigelsesudsigter, der er for de unge mennesker, er det vel ikke så problematisk, siger Jens Vibjerg til Ritzau.

I takt med de forbedrede konjunkturer undlader flere og flere lønmodtagere at melde sig ind i en a-kasse. Således steg arbejdsstyrken i perioden 1996 til 2000 med 13.000 personer, mens antallet af a-kasse-medlemmer i samme periode faldt med 17.000.

Men udviklingen er mere dramatisk.

For under forudsætning af en uændret tilslutning til a-kassesystemet burde der i 2000 have været 63.000 flere medlemmer, end tilfældet er.

Det er specielt de unge mellem 20 og 29 år, der fravælger et medlemskab af a-kasserne. Således forsvandt der i femårs-perioden 64.000 medlemmer i denne aldersgruppe, men også gruppen af 30-34-årige viser samme tendens med en manglende tilgang på 21.000 medlemmer.

- Det er ikke noget, vi kan gøre noget ved, fordi det er op til den enkelte. Men det kommer vel af, at de unge mennesker i dag vurderer, at deres jobmuligheder er så gode, at der ikke er grund til at forsikre sig mod ledigheden, siger Jens Vibjerg, som ikke mener, at der skal gøres noget politisk ved tendensen.

I den ældre ende af aldersskalaen finder man den stik modsatte tendens. Flere og flere senior-lønmodtagere melder sig ind i en a-kasse. Således er andelen af forsikrede i alderen 55 til 59 år steget fra 87 til 96 procent fra 1996 til 2000. En logisk forklaring er dels en øget ledighedsrisiko og dels et ønske om at gå på efterløn inden folkepensionen.

Ritzau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen