Berlingske Business
11:47ISS sælger anlægsgartnervirksomhed i det britiske

Ulven kom midt i december

Aftalen mellem den kinesiske statsvirksomhed Lenovo og amerikanske IBM er et kvantespring i arbejdsdelingen mellem øst og vest.

»TRUSLEN FRA KINA« har fyldt meget i den danske erhvervsdebat på det seneste. Så meget at man ikke kan fortænke erhvervsfolk i at vende det døve øre til, når de hører, at »Kina vil dominere fremtiden«, »globaliseringen vil kræve markant omstilling i europæiske virksomheder«, og at »selv veluddannet arbejdskraft kan outsources i dag«. Emnet er blevet så populært, at selv statsministeren, som ellers ikke virker tynget af internationalt udsyn, i dag taler om, at udviklingen i Asien kræver omstilling i det danske samfund.

Men der er ikke blot tale om tidens modesnak. Udviklingen i Kina, og i særdeleshed kinesiske virksomheders aggressive statsstøttede ekspansion, er en af de væsentligste erhvervstendenser i disse år. Det blev nok engang bekræftet, da det for nylig blev offentliggjort, at den kinesiske virksomhed Lenovo køber IBMs computerdel og brandet IBM for en fem års periode. Det gør det nye Lenovo-IBM til en af verdens største computerproducenter.AFTALEN ER BEMÆRKELSESVÆRDIG af en række grunde. Først og fremmest har den en symbolsk betydning i forhold til, hvordan magtforholdene er ved at ændre sig i internationalt erhvervsliv. Det er et tegn på stor styrke, dristighed og handlingskraft, at en statsejet virksomhed i et kommunistisk styre køber et af verdens stærkeste teknologibrands. Det er et klart signal fra det kinesiske styre om, at landet vil gå langt for at skabe konkurrencedygtige virksomheder på vestlige præmisser. Det understreges af, at staten som led i aftalen ikke længere vil have aktiemajoriteten i det nye firma, der også vil blive ledet af en IBM-person. Hvis andre kinesiske virksomheder er parate til at afgive kontrol og lade vestlige erfarne ledere komme ind, er en af de store forhindringer for kinesiske virksomheders dominans ryddet af vejen. ET ANDET PÅFALDENDE ASPEKT ved aftalen er, at Lenovo køber selve IBM-brandet. Selv om IBM ikke har produceret computere i mange år, så har mange analytikere peget på, at det ikke gjorde noget. Så længe IBM havde brandet, og sad med kundeforholdet havde de fat i den mest værdifulde del af værdikæden. Med denne aftale kan man sige at næste hop i den globale arbejdsdeling er taget. Nu overlader vestlige virksomheder ikke bare produktionen, men også brandopbygningen til Kina.

At IBM, som producerede den første computer for snart 25 år siden og trods alt stadig er en af verdens største på det marked, nu går helt ud af branchen hænger sammen med, at computerne er blevet et standardprodukt. I dag tager det en person ca. fem minutter at producere en computer, og de sælges næsten udelukkende på prisen. Avancerne er så små, at IBM ikke længere mener, at de har en berettigelse i den branche. Selv med et fabelagtigt stærkt brand og innovativ kraft kan IBM altså ikke tjene på at sælge computere. IBM vil i femtiden kun tjene sine penge på konsulent- og serviceydelser og på salg af store kraftfulde computere og servere. Det er åbenbart, hvad der er tilbage til vestlige virksomheder. DET ER FOR TIDLIGT at vurdere om Lenovo-IBM kan blive en succes. Meget vil afhænge af, hvor godt den kinesiske og amerikanske kultur kan samarbejde. Men uanset hvad, er aftalen et kvantespring i kinesiske virksomheders indtog på vestlige markeder og arbejdsdelingen mellem øst og vest. Ingen kan længere hævde, at truslen fra Kina er en tom råben om, at ulven kommer. For ulven er kommet. Ulven kom midt i december 2004.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen