Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Udvidelsen kan blive afgørende

Der er flere muligheder end trusler for Danmark med udvidelsen af EU, mener udenrigsminister Per Stig Møller og konstaterer, at Danmark nu er i centrum i Østersøområdet.

»EU-udvidelsen den 1. maj er en proces, som er en del af en endnu større proces, nemlig globaliseringen. Derfor er det vigtigt, at Danmark i alle sammenhænge griber chancen og deltager aktivt i udvidelsen. For uanset udfaldet af vore anstrengelser vil det i sidste ende være til vor fordel.«

Det sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K), da han i går satte den geopolitiske scene for 400 danske erhvervsledere, der var samlet i Falconer Center til det årlige VL-døgn i Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.

»Erhvervslivet kan være med til at sikre fred i Europa. Jeg vil gerne understrege, at det er muligheden for varig fred, der er et meget vigtigt element i EU-udvidelsen, ikke blot velstand, velfærd og fremgang, men fred.

Østersøen er blevet et fredens hav. Stevns Fortet og Gåsetårnet er i dag turistattraktioner, men det er ikke så lang tid siden, det var værn mod frygtelige trusler.

Kan det lykkes? Det er uhistorisk at tro på fred, men vi må alle arbejde for det, og jeg ser ikke, at vi længe har haft bedre chancer,« siger Per Stig Møller.

Vældigt potentiale
Det nye EU bliver på 455 mio. mennesker og består 25 lande.

»Erhvervsmæssigt er der et vældigt potentiale. Europa kan blive dét helt afgørende marked for danske virksomheder, og samtidig kan det stå for en dynamisk udvikling.

Kinas og Indiens integration i verdensøkonomien sker sideløbende dermed, og det er netop udfordringen derfra, vi kan bruge EU-udvidelsen til at stå i mod med.«

»I kraft af udvidelsen kommer vi uden diskussion til at stå generelt stærkere markedsmæssigt. I første omgang vil mange nye jobs imidlertid gå til de nye EU-lande, også danske arbejdspladser, men i anden omgang vil det komme os alle til gavn, fordi det bliver et større, mere stabilt og sikkert hjemmemarked i Europa.

Tænk på at dansk erhvervsliv jo netop udmærker sig ved, at vi eksporterer til mange lande. Derfor er potentialet tilstede,« siger Per Stig Møller.

De nye lande er sultne. Banksektoren i Tjekket er faktisk mere frit end i Tyskland, og el-sektoren i Polen er mere liberaliseret end i Frankrig.

»Danmark er ikke længere i periferien. Vi er nu direkte i centrum sammen med de andre, specielt i Østersøområdet, og det skal vi forstå at udnytte.

Folkelig uro
EU-udvidelsen er en generalprøve på Danmarks deltagelse i den globale udvikling. Globalisering, Indiens og Kinas indtog er de væsentligste udfordringer i årtier, og hvis vi ikke gør os anstrengelser for at kommunikere og handle med vore nye kolleger, så har jeg svært ved at se hvordan skal kunne håndtere disse prøvelser,« siger Per Stig Møller.

Udenrigsministeren mener det er positivt, hvis Indien og Kina kan gentage det industrielle kunststykke Korea og Japan har præsteret, for hvis der ikke kommer mere velstand i disse to folkerige nationer, bliver der folkelig og politisk uro.

»Den globale demografiske vækst, også i Nordafrika og Latinamerika, giver geopolitiske problemer.

Det er vor generations problem, og vi må gå til opgaven med krum hals. Det er derfor EU-udvidelsen er så god en generalprøve.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen