Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Udsigt til drama i Danske Invest

En kritisk investor søger valg til bestyrelsen og foreslår vedtægterne for Danske Invest ændret.

Der er udsigt til kampvalg om én ledig plads i bestyrelsen, når investeringsforeningen Danske Invest torsdag 1. april holder generalforsamling i Falconer Center i København.

Dramaet skyldes ikke mindst, at en kritisk, privat investor har stillet en vifte af kontroversielle forslag til nye vedtægter for Danske Invest. Det er cand.mag. Jan Hertel-Wulff fra Valby, som samtidig også søger valg til bestyrelsen for Danske Invest. Jan Hertel-Wulff får dog hård konkurrence fra to andre kandidater, direktør Lars Fournais og cand.jur. Ole Terkildsen.

Der er kun én plads ledig, fordi direktør Sven Gullev ikke genopstiller på grund af alder.

Danske Invest - som med fuldmagter plejer at sidde på flertallet af stemmer - anbefaler Lars Fournais, der er direktør i Grundfos koncernen, og som også sidder i en række andre bestyrelser.

Ole Terkildsen stiller op på egen hånd og har ikke noget med Dansk Aktionærforening at gøre. Han understreger også, at han ikke vil »løbe storm mod foreningen, eller føre en meget kritisk linie«.

»Jeg tager afstand fra frontalangreb på Danske Invest og stiller op for at slutte op bag foreningen og være med til at gøre et stykke arbejde. Samtidig vil jeg undersøge mulighederne for at skabe arrangementer til fremme af fælleskabsfølelsen i foreningen. Foreningen kunne eksempelvis være med til at indvie det nye operahus ved at invitere til Verdis »Aida« eller være med til at indvie den nye koncertsal i DR-Byen, hvor Radiosymfoniorkestret kommer til at spille,« siger han.

Savner debatforum
Kritikken mod Danske Invest - som især handler om, at deres omkostninger er for høje, og at der tilfalder Danske Bank for mange penge - betegner Ole Terkildsen som »ret hård og voldsom«.

»Men vi må jo så i bestyrelsen drøfte, om der er hold i kritikken, og så i givet fald gøre noget ved det. Men mit primære formål med at stille op, er at få foreningen til at fungere mere som et fællesskab.«

Samme blide melding kommer bestemt ikke fra Jan Hertel-Wulff, som vil have vedtægterne i Danske Invest ændret på flere afgørende punkter. Eksempelvis foreslår han:

At generalforsamlingen fremover skal ledes af dirigent, som vælges på generalforsamlingen.

At bestyrelsesmedlemmer højst kan genvælges tre gange i træk og derved maksimalt bestride posten fire år i træk.

At et bestyrelsesmedlem højst kan være medlem af 60 virksomhedsbestyrelser. Dette punkt er især rettet mod den nuværende formand Jørn Ankær Thomsen. Han er advokat og partner i advokatfirmaet Gorissen Federspiel Kierkegaard og sidder i et hav af bestyrelser.

At foreningen snarest stiller et elektronisk debatforum til rådighed for medlemmerne.

200.000 medlemmer
Danske Invest har også selv en række forslag. Eksempelvis foreslås grænsen for de maksimale omkostninger i aktieafdelinger hævet fra 1,5 pct. til 2,0 procent.

»Det skyldes,« siger underdirektør Torben Groth Hansen fra Danske Invest, »at vi i dag er forhindret i at lave meget specialiserede afdelinger. Fandt vi eksempelvis på at lave en afdeling med IT-aktier fra Indien, ville omkostningerne ikke kunne holdes nede under 1,5 procent,« siger han.

Danske Invest foreslår også, at grænsen for maksimale omkostninger i afdelinger med obligationer sænkes fra 1,5 til 1,0 procent. I dag svinger omkostningerne i disse afdelinger mellem typisk 0,55 og 0,89 procent.

Danske Invest har 200.000 medlemmer, som alle i princippet har mulighed for at møde op til generalforsamlingen og gøres deres indflydelse gældende.

Til sammen har de mere end 80 milliarder kroner placeret hos Danske Invest.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen