Berlingske Business

Tyske revisorer mangler arbejde

Store revisionsfirmaer i Tyskland har ikke nok at bestille. Ernst & Young tilbyder medarbejderne kortere arbejdstid med tilsvarende mindre løn.

BERLIN: Tysklands økonomiske stilstand rammer nu også landets store revisionsfirmaer. Således har den tyske afdeling af verdensfirmaet Ernst & Young i en e-mail til omkring 6.600 medarbejdere foreslået arbejdstidsforkortelser på op til 40 procent.

Henvendelsen er signeret af den øverste chef Herbert Müller, skrev Financial Times Deutschland i går. E-mailen tilbyder en »social rimelig reduktion af personaleomkostningerne« ved at arbejde mindre med tilsvarende lavere løn. Ernst & Young har intet mål for, hvor mange medarbejdere man ønsker skal nedsætte deres arbejdstid, siger en talsmand. Han udelukkede, at fyringer kommer på tale.

Ernst & Young har 22 afdelinger i Tyskland og en omsætning på omkring 900 millioner euro (6,8 mia. kr.). Det er således landets tredjestørste revisions- og rådgivningsfirma.

Også andre ledende revisionsfirmaer som KPMG, PricewaterhouseCoopers og Deloitte har problemer med indtjeningen i Tyskland. Dels er firmaernes rygte beskadiget af regnskabsskandaler især i USA, dels er konjunkturen stadig svag uden udsigt til snarlig bedring.

Det har, skriver avisen, udløst en priskrig. Men mange kunder har slet ikke midler til store rådgivningskontrakter. Endelig er marts og april traditionelt vanskelige måneder i revisionsbranchen, som på dette tidspunkt er færdig med årsregnskaberne.

Den stramme, tyske arbejdsmarkedslovgivning gør det uhyre vanskeligt for firmaer at afskedige folk, selv om økonomien tilsiger det. I stedet prøver man som nu hos Ernst & Young at nedbringe omkostningerne ved at indføre frivillig deltid i en periode.

KPMG, PricewaterhouseCoopers og Deloitte har dog ikke planer om deltidsordninger. KPMG nedlagde stillinger allerede sidste år, men alle selskaber mærker de vanskelige tider, hedder det. Hos PricewaterhouseCooper har man i efteråret sendt mange medarbejdere på efteruddannelse for at udnytte ordremanglen. Ifølge firmaets chef Hans Wagener spores der dog en bedring.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen