Berlingske Business

Tyske motorvejsafgifter afsporet af tekniske problemer

Den tyske motorvejsafgift, der skulle være trådt i kraft sidste sommer, kommer tidligst i gang 31. december - og kun i en begrænset udgave.

BERLIN

Lastvogne vil også hele dette år kunne køre gratis på tyske motorveje. Den planlagte motorvejsafgift, der skulle være trådt i kraft sidste sommer, kommer næppe i gang før tidligst 31. december.

Den besked fik Tysklands hårdt plagede trafikminister Manfred Stolpe i går. Og mens nyheden vil skabe glæde hos vognmænd og speditører, udløser den ny frustration hos politikere af alle kulører. For ikke alene vil den nye forsinkelse være yderligere dårlig PR for tysk teknologivirksomheder, der ikke kan få det udstyr, man selv har udviklet, til at virke. De manglende indtægter efterlader et hul i den tyske statskasse, der mangler penge til planlagte forbedringer af tog- og vejnettet.

Giganttab
Tabet siden august, hvor det satellitstyrede system skulle være sat i gang, er allerede nu på 800 mio. euro (seks mia. kr.), og hver måned tabes yderligere 180 mio. euro (1,4 mia. kr.). Moderniseringen af den trafikale infrastruktur er nødvendig bl.a. af hensyn til VM i fodbold, der holdes i Tyskland 2006.

Mange politikere, herunder ikke mindst kansler Gerhard Schröder, ville formentlig helst kappe forbindelsen med systemets bagmænd, Daimer-Chrysler og Deutsche Telekom, der er gået sammen i selskabet Toll Collect, helt. Men alternativet er på nuværende tidspunkt endnu ringere. Selv en simpel afgift i form af en plakette, som i f.eks. Østrig eller Tjekkiet, vil tage mindst et år at gennemføre. Et mere avanceret system ville tage længere tid at udvikle.

Manfred Stolpe foretrækker derfor at vende skråen, inden han og Schröder tager stilling til, om samarbejdet med Toll Collect skal opsiges.

Ny tidsplan
Toll Collects reviderede tidsplan taler nu om en etapevis indføring fra 31. december. Det betyder, at satellitsystemet i hele 2005 kun kan operere på det hidtidige motorvejsnet til den allerede fastsatte afgift på 12,4 cent (93 øre) pr. kilometer. Nye strækninger vil først kunne omfattes af afgiften 2006. Det samme gælder en eventuel forhøjelse af afgiften. Endelig skal det udstyr, som op til august sidste år blev installeret i titusindvis af lastvogne, også i Danmark, formentlig tages ud igen, fordi det er behæftet med fejl.

Den tyske regering har altså valget mellem pest og kolera. Og beslutningen om, hvad man skal foretrække, vil næppe blive taget det første par uger. Dramaet om afgiften fortsætter dermed i foreløbig ubegrænset tid.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen