Berlingske Business

Tysk topkarater til dansk økonomi

Den danske finans- og pengepolitik de sidste ti år er eksempler til efterfølgelse, siger en tysk rapport, offentliggjort i aftes. Og det danske nej til euroen er fra et økonomisk synspunkt kun af symbolsk betydning, siger analysen fra tænketanken DIW Berlin.

BERLIN

Danmark fik i aftes topkarakter af et af Tysklands førende, økonomiske institutter. I en rapport fra tænketanken DIW Berlin fremhæves den danske finans- og pengepolitik de sidste ti år som eksempler til efterfølgelse, ikke mindst i Tyskland selv, hvor arbejdsløsheden er i top og underskuddet på finansloven større end EU tillader.

DIW Berlin udsender i snit to europæiske landerapporter om året. De seneste omhandlede Storbritannien og Frankrig. En analyse om Danmark er således ingen selvfølge. Rapportens forfatter, økonomen Joachim Volz, siger, at man betragter Danmark som »et interessant eksempel«.

Volz lægger i sin rapport vægt på de såkaldte anticykliske bevægelser i den danske finanspolitik. »Strategien med, også over længere vækstperioder, at holde stigningen i statens udgifter på et lavt niveau er af særlig betydning i den danske model,« skriver han.

Samtidig er det »meningsfuldt«, at Danmark i tider med økonomisk nedgang eller stagnation »undgår en restriktiv politik«.

Ifølge den tyske analyse har Danmark altså under skiftende regeringer formået at holde tungen lige i munden: Man bruger ikke løs i opgangstider, til gengæld giver man afkald på hårde opbremsninger, når det går mindre godt. »Sådan er det ikke hos os. Danmark har simpelt hen udnyttet spillerummet i økonomien bedre,« siger Joachim Volz.

Euro-nej kun symbolsk
I sin rapport fremhæver Volz også de danske arbejdsmarkedsreformer, som betyder, at det er relativt nemt at afskedige medarbejdere. Virksomheder er derfor mindre tilbageholdende med at ansætte nye folk end i Tyskland, hvor arbejdsgivere frygter ikke at kunne mindske personalet i dårlige perioder. Rapporten afviser imidlertid, at disse reformer i sig selv kan være startskuddet for et opsving. »Det er således Danmarks og andre beskæftigelsesmæssigt succesrige lande som Finland og Storbritanniens fortjeneste, at man har taget mere hensyn til den anticykliske betydning i finanspolitikkens 'policy mix', end det har været tilfældet i mange lande i eurozonen,« skriver han. Det medfører bl.a., at der ikke har været behov for, som i Tyskland, at modvirke økonomisk nedgang med stærk løntilbageholdenhed.

Volz noterer også, at Danmarks foreløbige afvisning af euroen ikke har den store betydning. Den danske krones værdi i forhold til euroen er i det sidste årti blevet holdt nogenlunde konstant, siger han. »Beslutningen mod indførelsen af euroen er således fra et økonomisk synspunkt kun af symbolsk betydning,« fremgår det af rapporten.

Demografien
Ifølge Volz er også debatten om andre strukturændringer mere slagkraftig end i andre lande. Som et eksempel nævner han håndteringen af den demografiske faktor - altså, at stadigt færre unge skal forsørge stadigt flere ældre.

»I Tyskland har man bare noteret den demografiske udvikling uden at gøre noget. I Danmark er man i fuld gang med at fremrykke skolestarten og afkorte studieforløbet. Det er man først langsomt begyndt at tale om hos os,« siger han.

Joachim Volz vurderer, at der er flere grunde til, at det går bedre i Danmark end i Tyskland. »Størrelsen kan spille en rolle. Måske er det nemmere at nå til enighed i et mindre land. Desuden har Tyskland en føderal opbygning, hvor f.eks. undervisningspolitikken er lagt ud til delstaterne. Et eksamensresultat i en delstat er ikke nødvendigvis gyldigt i en anden. Det gør tingene virkelig svært. Også genforeningen 1990, der har kostet - og stadig koster - Tyskland milliarder, spiller en rolle.«

Men, siger Volz, »Danmark klarer sig jo ikke kun godt i sammenligning med Tyskland. Danmark ligger i spidsen i forhold til næsten alle andre europæiske lande«.

Modellandet
Volz oplyser, at han ikke i sin analyse har taget hensyn til, at skattetrykket er højere i Danmark end i Tyskland, og at tyskere generelt har flere penge mellem hænderne end danskere. Heller ikke det tyske sundhedssystem, f.eks., der normalt anses for at være bedre - om end mere kompliceret - end det danske, er taget med i vurderingen.

Volz fastholder alligevel, at »Tyskland har en del at lære fra Danmark, især når det gælder de anticykliske bevægelser i finanspolitikken og at tage fat på problemerne rettidigt«.

Adspurgt, om han ikke er stødt på negative forhold i sin danmarksanalyse, bryder Joachim Volz ud i latter: »I hvert fald ikke i forhold til Tyskland,« siger han.

»Måske kunne man have ført en endnu kraftigere finanspolitik. Men selv med dette forbehold må man sige, at man ligger lunt i forhold til andre lande.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen