Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Tyrkiet, ja tak!

Modsat mange politikere er Dansk Industris direktør ikke i tvivl. Selvfølgelig skal EU indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, som kan blive et enormt aktiv for EU.

Interview

Hvis det er svært at finde ud af, hvad politikerne mener om, hvorvidt EU skal indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, har Dansk Industri en anderledes utvetydig holdning: JA!

»Vi mener, at der bør indledes forhandlinger med Tyrkiet, mens selve beslutningen om optagelse skal tages senere. Vi ser ingen principielle hindringer for optagelse - når landet er klart. Det nuværende Tyrkiet vil ikke kunne blive optaget. Men et reformeret Tyrkiet i et reformeret EU vil være en gevinst for begge,« siger direktør Hans Skov Christensen, hvis organisation i dag udgiver en debatpjece, der skal være med til at højne niveauet i en debat, der ikke synes at imponere direktøren:

»Debatten har været præget meget af overskrifter - mange af dem negative. Debatten har fokuseret på myter og misforståelser.«

I så mange år har EU mere eller mindre eksplicit stillet Tyrkiet et EU-medlemskab i udsigt. 17. december skal EUs ministerråd så omsider tage stilling til, om man vil følge EU-Kommissionens anbefaling om officielt at indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Disse forhandlinger ville i givet fald vare mindst ti år uden garanti om medlemskab, som vil kræve, at Tyrkiet fortsætter den hastige reformproces, der i stilhed har forvandlet landet de senere år - drevet af udsigten til EU-medlemskab.

Tyrkiet skal ikke stødes væk
Nu skulle man måske tro, at Dansk Industri var mest optaget af de økonomiske argumenter for tyrkisk medlemskab. Men Hans Skov Christensen synes mere optaget af de sikkerhedspolitiske:

»Med til sikkerhedspolitikken hører ordentlighed og at vedstå sig sine ord. EU HAR givet tilsagn om, at medlemskab er en mulighed, HVIS betingelserne opfyldes. Det har vi sagt i 40 år. Det bedste sikkerhedspolitiske signal EU kan sende, er ikke at støde Tyrkiet fra os. De ekstremistiske kræfter ville fryde sig over at se, at man ikke kan regne med europæerne. Vi skal signalere overfor moderate muslimer, at demokrati og islam ikke står i modsætning til hinanden,« siger Hans Skov Christensen, der understreger, at en ordentlig sikkerhedspolitik er grundlaget for al økonomisk aktivitet.

Modsat mange politikere ser han imidlertid også mange rent økonomiske argumenter: »Tyrkiet er den økonomi i verden, der vokser næsthurtigst efter Kina. I 2014 er landets økonomi ifølge prognoserne vokset 70 procent. Vi er ret sikre på, at Tyrkiet som en af de stærkeste vækstøkonomier i verden vil blive en vækstdynamo i EU.«

Men er Tyrkiet ikke for fattigt? Ikke fattigere end Bulgarien og Rumænien, der efter planen er klar til optagelse i 2007.

For stort og indflydelsesrigt?Det sagde man også om Tyskland ved genforeningen, som imidlertid kun gjorde Tyskland mere europæisk og ikke Europa mere tysk.

Men hvad med vores arbejdsmarkeder, når 70 millioner tyrkere bliver lukket ind i det europæiske fort?

»Jeg kan slet ikke huske et tidspunkt, hvor vi ikke har været nervøse over arbejdsmarkedet. Først var vi sikre på at blive oversvømmet af italienerne Vi troede, at det vi havde her, var så attraktivt, at det ville virke som en magnet. Det troede vi også, da de sydeuropæiske lande blev optaget. Helt galt ville det gå med Østeuropa - men her er faktum, at flere danskere er rejst til Østeuropa end den anden vej,« siger Hans Skov Christensen.

Manglen på vækst
»Vi skal selvfølgelig ikke bare åbne grænserne og vores offentlige kasser. Men i øvrigt ved vi ikke, hvor meget arbejdskraft, vi har brug for i 2020, hvor danskerne er blevet mere tyndhårede og gråhårede og ikke har så mange til at forsørge os. Måske vil de slet ikke komme, når vi har brug for det. Mange udlændinge finder ikke Danmark særlig attraktivt.«

Men hvis argumenterne for Tyrkiets optagelse er så indlysende, hvorfor har debatten så mere handlet om argumenterne for ikke at optage Tyrkiet?

»Manglen på vækst i Europa ser jeg som den største årsag til den europæiske skepsis. Manglen på fremgang påvirker den opfattelse ganske meget. Mange europæere lever i den gamle opfattelse af, at det er muligt at hegne sig inde. Men jeg tror, at mange inderst inde godt ved, at det ikke kan lade sig gøre,« siger Hans Skov Christensen.

»Jeg tror ikke, debattens karakter skyldes vores syn på indvandrere. Men det var de lavest uddannede tyrkere, vi i sin tid fik til Europa. Og det har præget vores syn på Tyrkiet, selv om udviklingen i Ankara og Istanbul har været en helt anden.«Dansk Industri har udgivet en 30 siders debatpjece om Tyrkiets EU-optagelse, der kan downloades fra forsiden af www.di.dk eller bestilles på tryk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen