Berlingske Business
17:42

Tvivl om dumpe-karakter til Ikea på nettet

På en splinterny hjemmeside offentliggør Forbrugerombudsmanden resultaterne af en kritisk gennemgang af udvalgte danske virksomheders hjemmesider. Ikea er den mest iøjnefaldende synder - men det beror på en fejl, siger det populære møbelvarehus til www.berlingske.dk

Fra i går af har offentligheden på www-net-tjek.dk kunnet se, at det populære varehus overtræder den forbrugerretlige lovgivning ved salg over internettet inden for samtlige af net-tjek-karakterbogens mulige områder.

Det gælder lige fra registrering og behandling af oplysninger fra kunden til oplysninger om fortrydelsesret og andre forbrugerrettigheder.

Forbrugerombudsmanden har senest i april kontaktet den svenske møbelkæde IKEAs danske afdeling for at få rettet op på firmaets danske hjemmeside.

Reaktionen fra møbelvarehuset udeblev ifølge den internetansvarlige, Annette Buch, da heller ikke:

"Vi skrev med det samme til Forbrugerombudsmanden, at vi ville rette op på tingene, men desværre viser det sig nu, at brevet er bortkommet i posten.

Samtidig viste det sig også, at vi på grund af tekniske problemer ikke kunne opfylde de rejste krav, og vi valgte derfor at lukke for on-line handelen, indtil vi kan leve op til kravene.

Ifølge fuldmægtig Malene Winther fra Forbrugerombudsmandens kontor vil man afvente at se brevet fra Ikea og derefter gennemgå de ændringer, firmaet angiver at have foretaget og justere karakterbogen derefter.

Skal I ikke lukke for net-tjek, indtil det er afklaret, i hvor stort omfang Ikea overtræder reglerne?

Nej. Vi vil vente at se, om der er ændringer, der er dokumenteret. Ligeså snart vi får dokumentation, går vi ind og retter. Hvad der derefter kommer fra Ikea - når de lukker op igen - vil vi tage til efterretning, og vurdere derefter. Der bliver ikke tale om at lukke for net-tjek.

Ialt 50 danske virksomheder har fået besked fra ombudsmanden om, at deres hjemmesider er udvalgt til en nærmere analyse, 11 hjemmesider er nu gennemgået, og af dem indeholder de 10 ulovligheder:

"De har alle sammen haft masser af chancer for at rette op på problemerne. Nogle er i gang med at få orden på sagerne, men andre slet ikke reagerer på vores henvendelser. Nu vil vi gerne se resultater fra de mere tøvende eller tilsyneladende ligeglade erhvervsdrivende også," siger Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen.

Det er vidt forskellige firmaer, der i første omgang blev udvalgt til at få netaktiviteterne nærmere undersøgt. Foruden IKEA har også bogguide.dk og homer.dk fået dumpekarakterer, mens en af de handlende, Bog&Idé, fik rettet de fejl, der blev fundet og lever i dag fuldkommen op til alle karakterbogens punkter.

Både IKEA og de øvrige firmaer, hvis net-opførsel nu ligger til offentlig beskuelse på www.net-tjek.dk har ifølge Forbrugerombudsmanden fået mindst tre henvendelser hver i forbindelse med undersøgelsen. Første gang inden testen, anden gang da testen var gennemført, og tredje gang før resultaterne blev lagt på www.net-tjek.dk. I den forbindelse har Forbrugerombudsmanden oplyst om de regler, som de erhvervsdrivende skal leve op til på nettet.

Forbrugerombudsmanden vil i den kommende tid se nærmere på en ny række både større og mindre virksomheder og på rene on-linevirksomheder og virksomheder, der også er etableret i den fysiske verden, ligesom firmaer, der i forvejen har e-handelsmærket heller ikke kan vide sig sikre.

Det er i sidste ende strafbart at vende det døve øre til Forbrugerombudsmandens påbud:

"Vi skal nu i gang med at vurdere, hvilke butikker der overtræder loven så groft, at det kræver et påbud. Af dem vil vi kræve, at de skal rette op på tingene inden en bestemt dato. Hvis de ikke gør det, er det strafbart, og så vil der falde bøder."

Forbrugerne kan også komme til orde på den ny hjemmeside og klage over uønsket elektronisk post på adressen: spam@fs.dk.

Allerede på førstedagen blev der sendt over 100 klager til mail-adressen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen