Berlingske Business

TV 2 i aftale med ATP om investeringsportal

En af Danmarks mest besøgte hjemmesider, tv2.dk, venter øget trafik efter eksklusivt samarbejde med ATP om den kommende folkebørs. TV 2s netportal bliver nemlig eneste genvej til Danmarks nye investeringsportal.

For at få danskerne til at interessere sig maksimalt for deres egen Særlige Pensionsopsparing (SP), som fra 3. januar frit kan investeres, indleder ATP nu et samarbejde med tv2.dk om den nye elektroniske investeringsportal - Folkebørsen.

Tv2.dk er i dag en af Danmarks mest besøgte hjemmesider med over 500.000 brugere om ugen, og ATP håber dermed på flest mulige besøgende. Til gengæld har ATP måttet acceptere, at tv2.dk bliver den eneste genvej til Folkebørsen, som bliver en del af TV 2s online univers.

»Når vi har valgt TV 2, så skyldes det, at vi betragter deres hjemmeside som temmelig seriøs. Desuden har en analyse af deres brugere vist, at de passer meget godt på den befolkningsgruppe, vi gerne vil have i tale,« siger Keld Nicolaisen, underdirektør i ATP.

TV 2 håber for sin part på at øge antallet af netbrugere:

»ATP er i gang med en af de største internet-satsninger herhjemme. 3,3 mio. danskere vil med et slag få deres egen netbank, hvor de kan følge med i og få indflydelse på deres egne penge i den Særlige Pensionsopsparing. Det er attraktivt indhold, som vi ser frem til at kunne tilbyde de besøgende på TV 2-sitet,« siger souschef og redaktionschef Lars Emtekær fra TV 2/Interaktiv.

Keld Nicolaisen forventer, at ATP kan nå folk, »det ellers ville være svært at få i tale«.

Han ønsker ikke at oplyse om prisen for at få pladsen på tv2.dk

»Det er en balancegang om at nå ud til flest muligt uden at bruge alt for mange penge. Men da vi ved fra andre ordninger, at det er begrænset, hvad pensionsopsparerne har af lyst til selv at investere, så føler vi os forpligtet til så bredt som muligt at gøre opmærksom på Folkebørsen,« siger Keld Nicolaisen, der ikke har opsat måltal for, hvor mange danskere der skal gøre brug af muligheden for at flytte deres penge et andet sted hen.

Indholdet af Folkebørsen, som kan ses direkte på web-adressen folkeborsen.dk, har ATP det fulde ansvar for. TV 2 bidrager til genægld med trafik og i begrænset omfang salg af annoncer relateret til Folkebørsen i TV 2's eget univers.www.folkeborsen.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen