Berlingske Business
17:07Lille kursfald til regnskabsaktuel bank

TV 2 Charlie inddrages i sag om ulovlig støtte

Endnu en gang tilspidses sagen om ulovlig statsstøtte til TV 2. Viasat, der ejer TV 3, har indbragt sagen for EF-Domstolen og udvider den til nu også at omfatte årene 2003 og 2004. Desuden inddrages TV 2 Charlie.

For fjerde gang denne sommer indbringes sagen om ulovlig statsstøtte til TV 2 for EF-Domstolen. Denne gang er det TV 3's ejer, Viasat, som mener, TV 2 er sluppet for billigt.

Da EU-Kommissionen i maj bekendtgjorde, at TV 2 skal tilbagebetale 628 mio. kr. plus renter for ulovlig statsstøtte i årene 1995-2002, lød begrundelsen, at TV 2 er blevet overkompenseret. Men ifølge Viasat er det meget værre:

»EU-Kommissionen har ikke taget højde for den kryds-subsidering, der er sket. TV 2 har i stedet ladet public service-penge gå til den kommercielle forretning. Det vil sige licenskroner, der skulle været gået til programmer, er blevet brugt på opbygning af TV 2 Zulu og senest også TV 2 Charlie. Den anden del, vi er utilfredse med, er, at man har dumpet priserne på reklamer. Priserne har simpelthen været sat for lavt. Derfor indbringer vi sagen for EF-Domstolen. Og vi udvider den til også at gælde årene 2003 og 2004,« siger direktør Jørgen Madsen, der står i spidsen for den danske ledelse af mediekoncernen Modern Times Group, som ejer Viasat. Han vil ikke sætte tal på, hvor mange ekstra kroner TV 2 skal betale tilbage til statskassen.

»Det er ret komplekst. Der skal regnes en del,« siger han.

Da TV Danmark i midten af juli erklærede, at man ligeledes ville gå til EF-Domstolen og tillige også inddrage årene 2003 og 2004, var vurderingen dog, at yderligere 200-220 mio. kr. ville blive krævet retur, hvormed TV 2 samlet risikerer, at skulle betale over en mia. kr. tilbage til staten

Juridiske angreb
»TV 2 havde næppe fået lov til at gå ind at lave de to nye kanaler - Zulu og Charlie - hvis man havde haft et underskud. Og havde Zulu og Charlie ikke været en del af TV 2-koncernen, så havde de aldrig haft råd til at indkøbe de programmer, de har i dag. Derfor mener vi, at penge til public service er blevet misbrugt til kommerciel virksomhed, hvilket er unfair konkurrence,« siger Jørgen Madsen, der fremhæver, hvordan årets store satsning, det journalistiske forbruger- og livsstilsprogram 16½, som TV 2-direktør Peter Parbo tidligere har fremhævet som noget af det ypperste, blev lukket på grund af for få seere: »Det viser, at det ikke drejer sig om public service, men alene at drive kommerciel virksomhed,« siger Jørgen Madsen.

Adm. direktør for TV 2, Peter Parbo, lod i går meddele via sin pressechef, at de mange juridiske angreb på TV 2 tages med »fuldstændig ro«.

Han ser først og fremmest TV Danmarks og TV3/Viasats »juridiske spilfægteri« som et udtryk for, at de to mindre konkurrenter frygter for en stærkt skærpet konkurrence fra et privatiseret TV 2.

»TV Danmark og TV3 frygter et privatiseret TV 2, så deres adfærd er et udtryk for ren desperation,« siger Peter Parbo.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen