Berlingske Business
17:16

Tryghedsnarkomanen

Tryghedsnarkomanen - 1
»Jeg har lært meget af at bo fem år i England, og jeg er også med på at søge andre græsgange, hvis muligheden opstår. Ikke af utilfredshed, men jeg kan godt lide variation og nye udfordringer,« siger Jens Erik Christensen, som for få måneder siden vendte hjem til Danmark og Codan på fuld tid. Labradorhvalpen Hodja er et halvt år gammel. Foto: Liselotte Sabroe

Manden i spidsen for Codan er blevet kaldt Danmarks dygtigste forretningsmand. Men Jens Erik Christensen er også far til fire, en selverklæret tryghedsnarkoman, mere moderne på jobbet end derhjemme - og helt bevidst om, at han ikke har været nærværende nok over for sine børn og sin hustru. Ikke mindst under hendes fire år lange kamp mod kræft.

Interview

»Aktuar? Du mener arkivar...,« lyder vittigheden selvironisk fra manden i spidsen for forsikringskoncernen Codan. Og jo, han har hørt den mange gange før. Og er helt med på, at nogle vil mene, at der ikke er den store forskel. For en mand, som kan brænde for forsikringsvidenskab, må da være lidt kedelig. Eller i hvert fald nørdet.

»Jeg er et meget privat menneske, og som person kan jeg nok virke lidt utilgængelig. Sådan lige ti skridt væk, ikke sandt? De fleste, der kommer ind på livet af mig synes dog, at jeg i grunden er en meget flink fyr, tror jeg. Men måske har jeg også en måde at tale på, der gør, at jeg virker uvenlig eller lidt tør. Det kan du måske afgøre?« spørger Jens Erik Christensen nysgerrigt opfordrende, da interviewet er ved at være slut.

Herfra er dommen, at han privat er en hybrid af især lune, blufærdighed og ærlighed. Hans lysende begejstring for og fascination af matematikkens muligheder ved hjælp af blot et stykke papir, en blyant og en portion hjernevirksomhed virker mere smittende end nørdet - selv på en matematisk analfabet. Og hans lidt formelle, gammeldags formuleringer og jævnlige brug af vendingen »ikke sandt?« som afslutning på noget, der egentlig ikke er et spørgsmål, kan lige så godt hænge sammen med, at han netop er vendt hjem efter fem år i høflighedens højborg, England.

Han kom til Danmark i oktober, resten af familien fulgte med senere, og i disse dage er de for alvor ved at flytte ind i deres nyindkøbte rækkehus i Hellerup. Malerierne er endnu ikke kommet op, håndværkerne er ikke helt færdige, og ikke alle møbler har fundet deres endelige plads. Det samme gælder familien, som ikke forlod den engelske bopæl sydvest for London helt frivilligt.

Årets student i 1969
Efter fem år som europæisk chef for Codans hovedaktionær, Royal & Sun Alliance, er Jens Erik Christensens ansvarsområde skåret ned til Skandinavien på grund af en alvorlig kapitalkrise og nødvendigt frasalg. Resultatet er reelt, at han nu har den post, han allerede i de forløbne fire år har haft sammen med jobbet i London - plus lidt ekstra.

»Det har især været svært for min kone og børnene. De faldt næsten for godt til i England. Hvis jeg kom hjem i morgen og sagde, at jeg havde fået et job i Cairo, så var min kone klar til at rejse igen. Hun er næsten med på den værste og er lidt af en sigøjner. Det er nok mig, der er tryghedsnarkomanen i vores forhold,« lyder det selverkendende fra en mand, hvis personlige drivkraft dog også er lysten til udvikling.

Og en hel del har den selvudnævnte tryghedsnarkoman flyttet sig siden opvæksten i Vorgod uden for Herning, hvor faderen drev farfaderens småkagefabrik videre. Jens Erik Christensen sætter stadig pris på en god vanillekrans, kan godt huske den perfekte blanding til makroner - og var selv i mange år en habil rugbrødsbager. Men fabrikken hverken ville eller skulle han overtage, for forældrene bakkede både ham og storebroderen op i deres ønsker om at få en videregående uddannelse.

Det blev i første omgang til en kåring som Årets Student i Herning i 1969 og endte med en titel som aktuar. Det første kom som en overraskelse, og det andet skete ved et tilfælde. En god ven ville læse forsikringsvidenskab og overtalte Jens Erik Christensen til det samme, selv om han aldrig havde hørt om studiet før. Udsigten til at blive noget andet end gymnasielærer trak - og det samme gjorde muligheden for at få et godt betalt studiejob. Og karrierens foreløbige højdepunkt blev nået, da han i 1998 blev tilbudt topjobbet i England. Et job, som betød et farvel til hans to ældste børn fra et tidligere ægteskab, selv om de ellers boede fast hos ham.

»Hanne og Asger var 16 og 18 år og så gamle, at de i høj grad kunne klare sig selv. Og det er altid et problem med teenagebørn, for det er svært at hive dem op. De ville helst blive hos deres venner i Danmark, og det forstod jeg jo godt,« siger Jens Erik Christensen om sin søn, som fik sin egen lille lejlighed til stor glæde for alle gymnasievennerne - og om sin datter, som flyttede hjem til sin mor.

Til gengæld flyttede hans nuværende kone Anne-Marie og parrets to børn med. Også selv om hun var nødt til at forlade et job som administrerende direktør på Privathospitalet Hamlet.

»Jeg har været yderst privilegeret, fordi min kone opgav sin karriere for at tage med mig. Hvilket jo ikke er rimeligt. Men jeg må være ærlig og sige, at hvis hun ikke havde gjort det, havde jeg ikke kunnet arbejde, som jeg har gjort,« erkender Codan-bossen med henvisning til sit reelle dobbeltjob i fire år, hvor han hver uge pendlede til København i to-tre dage.

»Om jeg ville have gjort det samme for hende? Hmmm. Hvis jeg skal være ærlig, ville jeg selv have svært ved det. I princippet burde det ikke være anderledes, men det er det nok. Måske fordi jeg er en ældre mand og derfor vokset op i en periode, der var endnu mere mandsdomineret end i dag. Men det ændrer ikke ved, at jeg har haft og har dårlig samvittighed. For Anne-Marie er på mange punkter en meget bedre leder end jeg,« siger den 53-årige Jens Erik Christensen om sin kone, som han mødte, da han i sin tid ansatte hende i Baltica, hvor han var chef - og hun skulle opdyrke sundhedsområdet.

»Man kan jo ikke have, at chefen flirter med en ansat. Men når det som i det her tilfælde var dybt seriøst, får jeg forhåbentlig tilgivelse i diverse personalepolitikker,« kommer det med et bredt smil. Og det var det. Seriøst, altså. For til maj kan de fejre kobberbryllup.

Familieliv med kræftdiagnose
Smilet bliver bredere - og også lidt forlegent - da han bliver spurgt, om han er en moderne leder på jobbet og gammeldags derhjemme.

»Sådan har jeg aldrig tænkt på det, men det er nok ret rammende. Også selv om jeg intellektuelt godt ved, at det burde være anderledes.«

Men den dårlige samvittighed gælder ikke kun i forhold til at have hevet sin hustru væk fra en spændende karriere. Den gælder især, fordi Anne-Marie i samme periode som sin mands dobbeltjob fik konstateret kræft. De forløbne næsten fire år har den diagnose været en del af familiens liv - sammen med i alt tre seje forløb med kemobehandlinger, hvoraf den seneste netop er overstået.

»Selvfølgelig har angsten for at miste hende ligget i baghovedet, men jeg er grundlæggende optimist. Derfor har jeg nok kunnet skubbe det lidt væk. Samtidig har vi hele tiden forsøgt at leve ret normalt, og sygdommen har heller ikke domineret hele vores hverdag. Vi har været åbne om den. Også over for børnene. Man kan alligevel ikke skjule noget for børn, så der er ingen grund til at prøve. Men der har da været rigtig mange behandlinger, og det har været hårdt. Men nu håber vi!« siger Jens Erik Christensen stille og ryster på hovedet, da han bliver spurgt om, hvordan man klarer at have et krævende job, børn og en alvorlig sygdom tæt inde på livet. Samtidig.

»Det klarer man kun, fordi man har en kone, der er ufattelig stærk. Men spørgsmålet er ikke, hvordan jeg klarer det. Men derimod hvordan en kvinde, som får en alvorlig sygdom, klarer sig med en mand, som er lidt forfløjen. For jeg klarer mig nok. Det har været og er mere urimelige vilkår for Anne-Marie,« erkender han og lægger ikke skjul på sin dybe beundring for, hvordan hans 48-årige kone har tacklet sit sygdomsforløb og resten af familien samtidig.

»Ind imellem stiller jeg mig selv spørgsmålet om, hvordan hun har klaret det. For det er åbenlyst, at hun er blevet tappet for energi undervejs. Men hun har en jernvilje. Undervejs har hun haft overskud til at være aktiv i spejderbevægelsen, og i foråret gik hun en walkathon på 42 kilometer i London. Hvis hun ikke var blevet syg, er jeg også sikker på, at hun havde fundet et godt job i England,« fortæller hendes mand med åbenlys stolthed i øjnene.

Undervejs har han fortalt sine nærmeste medarbejdere, at hans kone var syg. Men han har ikke arbejdet mindre eller for alvor overvejet at droppe sine egne 50-55 timers arbejde om ugen - eller pendleriet.

»Selvfølgelig kunne vi klare os for mindre, og det ville også have været rart i den her sammenhæng at have arbejdet mindre. Men det er bare pokkers svært de facto at gøre det, med mindre jeg dropper mit job og satser på noget andet. For enten er man oppe i gear, eller så er man ikke. Det kan være, at jeg er for meget tryghedsnarkoman. Eller har for ringe en tro på mig selv. Eller måske handler det om bekvemmelighed, fordi Anne-Marie har klaret det så flot, at jeg ikke har været nødt til for alvor at tage beslutningen. Jeg ved det ikke. Men hvis jeg kunne gøre noget om, ville jeg i hvert fald forsøge at være mere nærværende. Over for børnene og over for min kone. For Anne-Marie har måttet klare meget selv.«

Ikke helt tilfreds med sig selv som far
Det med nærværet har han en mulighed for nu. For plussiden af et liv i Danmark er dels, at han er tættere på sine to ældste børn - og dels at han trods alt er mere hjemme end han har været i de forløbne år med fast pendling mellem Danmark og England.

»Alle mine børn har været efter mig på et eller andet tidspunkt. Fordi de ikke mente, at jeg var nok hjemme. Den bedste til det er nok min yngste datter. Dér er ingen barmhjertighed. Hun er elskelig og meget bestemt, og jeg har opgivet at klare diskussioner med hende. Jeg bliver altid den lille, for hun har en ufattelig viljestyrke. Og hun har da sagt: »Du må være noget mere hjemme, far«. Sådan. Færdigt arbejde. Hvilket jo i grunden er udmærket,« hævder faderen til fire, som gennem alle årene har forsøgt i det mindste at frede sine weekender. Og i øvrigt ikke synes, at lange arbejdsdage er noget at prale af. For ingen kan være effektive hele tiden.

»Om deres bemærkninger har hjulpet? Jeg har prøvet at forbedre mig, men jeg falder hurtigt tilbage. Jeg håber dog, at jeg alligevel kan være en form for rollemodel for mine børn. Men hvis du spørger, om jeg selv synes, at jeg er en god far, må jeg sige, at jeg ikke er helt tilfreds. Jeg må åbent erkende, at jeg godt kunne tænke mig at være lidt mere involveret i deres liv og aktiviteter. Men det er jo heller ikke for sent.«

Det er da blevet til svømning hver søndag med datteren Anastasia Tiffany, og sønnen Walther har også fået sin far til at bygge en hule ved familiens sommerhus. Og hans kone har især fået en mand, som er blevet sit ansvar som mand og far endnu mere bevidst. Fordi fælles oplevelser på udebane og sygdom ryster en familie sammen.

»Om jeg er en god ægtemand? Så længe du ikke spørger, om jeg er en god elsker... Men ægtemand? Jeg tror godt, at jeg kunne blive bedre. Man skal passe på ikke at tage noget alt for givet, men jeg har klart i perioder taget min familie for givet og ladet mig rive med af jobbet i en grad, så jeg følte, at det var det vigtigste. Men der er en grund til, at jeg har en familie, ikke sandt?«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen