Berlingske Business

Tryg sælger fra og justerer strategien

Tryg har sagt farvel til sine forretninger i alle andre lande end Norden. Nu vil Tryg udelukkende bruge kræfterne på at vokse sig stor i Norden.

Tryg har solgt sit polske datterselskab, Tryg Polska. Dermed har Danmarks største skadesforsikringsselskab nu endegyldigt droppet enhver ambition om at blive en stor europæisk spiller.

Det er det tyske forsikringsselskab, HDI International, som har købt Tryg Polska. Prisen er hemmelig, men ifølge Berlingske Tidendes oplysninger har det tyske selskab måttet slippe omkring 200 mio. kr. for at købe Tryg Polska.

Så sent som tirsdag meddelte Tryg, at selskabet med øjeblikkelig virkning stoppede for nytegning i sit estiske selskab, Nordicum Kindlustus.

»Dermed kan vi fokusere udelukkende på Norden. Vi har fået nogle værdifulde erfaringer med, der klart viser, at hvis man vitterligt ønsker at være til stede på et marked, så skal der være tale om en tilstedeværelse, som kan mærkes,« siger Stine Bosse, koncernchef i Tryg.

Stine Bosse erkender selv, at en markedsandel på to pct. i Estland og markedets syvende største selskab i Polen har været ensbetydende med, at Tryg ganske enkelt ikke har været stor nok til at få en indbringende forretning ud af anstrengelserne.

Alvorlig lussing i England
Mens Trygs ophold i Polen og Estland kan rubriceres under den lettere eksotiske afdeling - frem for alt har der ikke været tale om alt for dyre oplevelser - har Trygs ophold på det britiske marked til gengæld medført en alvorlig økonomisk lussing.

»Eventyret«, der begyndte i det nu hedengangne Balticas dage i 1980erne, har samlet kostet et trecifret millionunderskud. Sidste år i juli måned blev det besluttet at lukke ned for nytegning i forsikringsselskabet, mens reassuranceselskabet TBI blev solgt den 1. oktober.

»Læren fra det britiske marked er, at det har været et geografisk område, hvor vi ikke har haft nogen kernekompetance. Det har ganske rigtigt været en overordentlig dyr oplevelse for koncernen,« siger Stine Bosse, der nu foretrækker at se fremad.

Med ejerskabet af Vesta i Norge er Tryg særdeles godt placeret både på det danske og det indbringende norske marked. Og Stine Bosse erkender sig gerne vækstambitioner i både Finland og Sverige.

Tryg er allerede på plads i Finland, hvor en samarbejdsaftale med partneren Nordea skal bane vej for en fremtidig pæn markedsandel.

Fokus på Sverige
Med den erklærede ambition i Finland, er det »kun« Sverige, som mangler på det nordiske landkort. Ambitionen om at købe Trygg-Hansa af Codan faldt til jorden, da Codan efter at have sonderet markedet meddelte, at Trygg-Hansa alligevel ikke var til salg.

»Vi er stadig interesseret i Sverige for nu at sige det mildt. Derfor sonderer vi stadig det svenske marked. Men alt har en pris, og hvis det viser sig at være for dyrt at komme ind på det svenske marked, så holder vi os væk,« siger Stine Bosse.

Genvejen til en stor markedsstørrelse i Sverige er naturligvis et opkøb/fusion. Men umiddelbart er det vanskeligt at se Tryg fusionere med et af de store svenske selskaber, da Tryg ønsker at have aktiemajoriteten.

»Derfor overvejer vi at igangsætte den alternative plan, som er organisk vækst via Nordea. Men det er klart, at før vi for alvor melder os på banen i Sverige, skal vi være overbevist om, at vi inden for en ikke alt for lang årrække kan få en tilfredsstillende markedsandel,« siger Stine Bosse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen