Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Tryg i topform nærmer sig børsen

Tryg i topform nærmer sig børsen - 1
Beslutningen om børsnotering af Tryg eller ej tages inden for det næste halvandet år, siger koncernchef Stine Bosse. Analytikere venter, at det vil ske hurtigere, fordi forsikringsbranchen står usædvanligt stærkt for tiden. Arkivfoto: Morten Juhl

En børsnotering af Tryg er en lækkerbisken for mange investeringsbanker, som derfor bejler til selskabet nu. Den gode indtjening på skadesforsikringsmarkedet kan betyde børsnotering snart.

Danmarks største forsikringsselskab er særdeles ombejlet af alverdens investeringsbanker, der er vældigt ivrige efter at sikre sig den lukrative opgave, det er at føre så stort et selskab ind på børsen.

»Der er mange, der ringer til mig,« konstaterer topchefen Stine Bosse fra Tryg, der dog ikke ville sætte dato på, hvornår Tryg bliver sat på aktier.

»Vi forbereder os, og vi beslutter os endeligt inden for halvandet år,« sagde Stine Bosse, da hun præsenterede koncernens årsregnskab i går.

Tryg ejes i dag 100 procent af det fondsagtige selskab Tryg smba, og ved en børsnotering vil maksimalt 49 procent af aktierne blive udbudt til salg. Et forsigtigt skøn, hvor der tages udgangspunkt i prisen på konkurrenten Codan, tyder på, at Tryg er cirka syv milliarder kroner værd ved en børsnotering.

At Tryg vil på børsen understreges af, at selskabet pr. 1. januar i år har besluttet at »opføre sig« som et børsnoteret selskab.

Det betyder, at Tryg vil efterleve de børsetiske regler på Fondsbørsen.

Usædvanligt stærkt
»En børsnotering kan komme, før man aner det. Stine Bosse siger godt nok inden for halvandet år, men det kan ligeså godt være inden for halvanden måned, fordi skadesforsikringsmarkedet er usædvanligt stærkt i øjeblikket,« siger aktieanalytiker Michael Sandfort fra Danske Equities.

Han peger på, at ikke bare Tryg men stort set alle de danske forsikringsselskaber har øget indtjeningen markant gennem de sidste 18 måneder. Selskaberne skaber igen overskud fra den egentlige drift, og fremtidsudsigterne er virkeligt gode som følge af de gennemførte præmieforhøjelser og mindsket konkurrence fra udenlandske selskaber.

En anden af de få danske analytikere, der bruger energi på forsikringsaktier, er enig i vurderingen.

»Konkurrencesituationen mellem forsikringsselskaberne har stort set aldrig været bedre. Alle er enige om, at der skal tjenes penge,« siger Jesper Brydensholt fra Nordea Securities.

Han mener, at det vil være godt med endnu en forsikringsaktie på Københavns Fondsbørs, som i dag kun har Topdanmark, Codan og Alm. Brand at byde på.

Stor fremgang
Tryg Vesta Gruppen, der har Tryg i Danmark og Vesta i Norge som de vigtigste aktiviteter, kom igennem 2003 med et overskud på 742 mio. kroner. Det er markant bedre end året før, hvor der var et underskud på over to milliarder kroner. Fremgangen skyldes både større overskud fra den egentlige drift og bedre held på værdipapirmarkedet. Driften gav et overskud på 136 mio. kr. mod minus 851 mio. kr. året før, mens investeringsvirksomhed kastede 675 mio. kr. af sig mod tab på 175 mio. kr. i fjor.

Selv om Tryg har gennemført betydelige præmiestigninger i både Danmark og Norge, har der kun været ubetydelig afgang af kunder. Ifølge Stine Bosse kan det skyldes, at andre selskaber også har hævet præmierne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen