Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Truslen i din stue

Danmark er ved at blive et digitalt foregangsland med boom i antallet af hurtige opkoblinger til internettet og regeringens målsætning om hjemme-PC og bredbåndsforbindelser på statens regning. Men udviklingen gør samtidig Danmark til slaraffenland for hackere, virusangreb og uønsket overvågning. Et slaraffenland for computervirus Nyttige links

Pludselig begyndte freelance-konsulent Christel Skousens computer at lyde mærkeligt. Harddiskens lampe blinkede uden, at hun havde sat den til at arbejde, og den reagerede ikke på hendes ordre.

»Jeg opdagede pludselig, at computeren var i gang med at slette hele sin hukommelse. Det var meget ubehageligt, for al mit arbejde lå gemt på den, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre,« fortæller hun.

Kort forinden havde Christel Skousen anskaffet sig bredbånd til hjemme-PCen, men hun havde slet ikke overvejet at beskytte computeren mod virus, selv om hun ofte var på internettet.

»Jeg troede kun, at det var noget, som store virksomheder skulle tænke på, og jeg fik ingen information om det, da jeg købte forbindelsen. Men jeg er blevet klogere. Det kostede flere tusinde kroner at få genoprettet computerens data,« fortæller Christel Skousen, der i dag aldrig kunne drømme om at bruge sin computer uden visse forholdsregler.

I foråret foretog verdens største IT-sikkerhedsfirma, Symantec, et forsøg blandt 300 private PC-brugere i Skandinavien. Forsøgspersonerne fik installeret et program, der loggede alle de kendte angreb som computeren blev udsat for under sin bevægelse på internettet. 94 procent af brugerne brugte verdens mest udbredte platform til at surfe på nettet - nemlig Internet Explorer, og størsteparten vurderer at have så følsomme oplysninger på deres computer, at et hackerangreb eller computernedbrud ville være alvorligt. Efter en måneds test, var resultatet forbløffende. Otte ud af ti brugere var blevet udsat for seriøse trusler, og heraf havde næsten hver tredje danske testcomputer logget et forsøg på angreb fra en såkaldt trojansk hest. En trojansk hest er et maskeret program, der lægger sig på computeren, hvor den enten direkte ødelægger data eller fungerer som fjernstyringsenhed for hackere. Langt de fleste angreb blev registreret på de svenske computere, hvor over halvdelen blev udsat for trojanske heste, men det er formodentlig bare et spørgsmål om tid, før også danske brugere, når op på samme sikkerhedsrisiko som den svenske.

På få år er antallet af virus mangedoblet, så eksperter i dag vurderer, at knap en ud af hver 400 sendte email på verdensplan indeholder en virus. Alene virus-ormen »I love you,« spredte sig i år 2000 i flere forskellige variationer og ødelagde for omkring 70 milliarder kroner, idet den satte virksomhedernes computernetværk ud af drift i timevis. Sidste år vurderer det amerikanske IT-researchfirma Computer Economics, at virus havde kostet verdens virksomheder omkring 90 milliarder kroner i skadesomkostninger - ikke mindst på grund af virusen »Code Red«, der vågnede op af sin dvale den 1. juli til 31. august 2001 og udnyttede en fejl i computernes styresystemer til at få adgang til computerne og sløve eller helt standse et netværk. Inden da havde det amerikanske Computer Emergency Response Team (CERT), FBI og Microsoft udsendt globale advarsler om »Code Red«, men selv om firmaerne derfor tildels var klædt på, blev mange IT-folk alligevel taget ved kaffeautomaten, da virusen slog til.

Det er længe siden, at den første virus kaldet »Brain« i 1986 blev fremstillet i Pakistan og havde den uskyldige funktion at omdøbe navnet på de inficerede disketter til »Brain«, og i dette år forventer internationale IT-sikkerhedsfolk, at virusangrebene bliver endnu mere avancerede end »Code Red« og vil sprede sig på hidtil ukendte måder.

»Traditionelt har man haft hacker-instrumenter i det ene hjørne og virus-skabere i det andet hjørne, men nu er de ved at mødes,« citerede Reuter forleden senior director i verdens største IT-sikkerhedsfirma Symantec for at sige.

Hacker- og virusangrebene bliver ikke mindst intensiverede, fordi flere og flere computerbrugere bliver koblet til internettet på bredbåndsforbindelser, der betyder hurtigere bevægelse på nettet, billigere priser, men for hackere og virusprogrammer kan være som en vidt åben hoveddør med rød løber lige ind til hjemmets eller firmaets allerhelligste.

Også i Danmark går udviklingen mod hurtigere bredbåndsforbindelser i rasende fart. Omkring 200.000 danskere har alene i år fået bredbånd, og med den nye regerings målsætning om at gøre Danmark til en IT-nation og tilbyde hjemme-PC og bredbånd på statens regning, vil udviklingen tage yderligere fart.

`

Jeg tror ikke, at mange almindelige mennesker er klar over, hvor farligt det er at surfe på internettet uden forskellige forholdsregler.

,

»Der er ingen tvivl om, at bredbånd gør en stor forskel med hensyn til computerens sikkerhed, og vi overvejer lige nu, hvordan vi kan sætte ind med information til danskerne,« siger Gert Nielsen, der er systemingeniør i den danske afdeling af sikkerhedsvirksomheden Symantec, der bl.a. sælger Norton antivirus-produkterne.

Antivirusproducenterne er ofte blevet beskyldt for at puste risikoen for virus i vejret, fordi virksomhederne bevæger sig på en hårfin grænse mellem ønsket om seriøse advarsler og et salg, der naturligvis påvirkes af forbrugernes frygt for virus. Alligevel udgør netop bredbånd en særlig risiko for computerbrugere, der nok er værd at advare imod, mener også andre dele af branchen. Et antivirusprogram, der jævnligt scanner computeren for virus, og en firewall, der kontrollerer hvilke programmer, der bevæger sig ind og ud af computeren, er et must, hvis man har en bredbåndsforbindelse til internettet og gerne vil surfe sikkert. Men også en jævnlig opdatering af ens operativsystem er meget væsentligt.

»Jeg tror ikke, at mange almindelige mennesker er klar over, hvor farligt det er at surfe på internettet uden forskellige forholdsregler. Der findes software, der fuldstændigt kan overtage styringen med fremmede computere, og en ting er, hvis det sker alene på ens egen computer, men hvis den samtidig er koblet op til virksomheden via hjemme-PC-ordning, så er den gal,« siger Peter Vestergaard, leder af Security Services i danske Vigilante, der foretager uvildige sikkerhedstest af software.

Af samme grund har Dansk Dataforening, der står bag det internationale kompetencebevis »PC-kørekort« i Danmark, netop udvidet det avancerede modul med en sikkerhedsdel.

»Uden at man skal fremmane et skrækscenarie, så ved mange danskere ikke, hvor meget de har risiko for at blive udsat for på internettet,« siger Per Buchwaldt, formand i Dansk Dataforening.

En af de mest grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger, som mange private brugere svigter, er opdateringen af deres operativsystem - og det vil for langt størstedelen af befolkningen sige en opdatering af Windows-programmet fra Microsoft, der er det mest udbredte. Hackerne finder løbende sikkerhedshuller i operativsystemerne, og de huller er vigtige at lukke ved at opdatere sine programmer. Selv om Microsoft i deres nyere produkter gør brugeren opmærksom på, at Windows skal opdateres, har Microsoft ikke overblik over, hvor mange, der rent faktisk gør det.

»Vi registrerer ikke opdateringerne, men det er altså meget væsentligt at opdatere, for de nye virus, udnytter sikkerhedshullerne og kan simpelthen ødelægge computeren, hvis de slipper ind. Vi synes, at vi gør meget for at fortælle folk, at de skal opdatere, men i sidste ende er det jo folks egen beslutning,« siger Martin Lundsgaard, teknisk chef i Microsoft Danmark.

Hacker- og virus-problematikken ligger tæt på diskussionen om decideret overvågning af folks færden på internettet. For mange hackeres vedkommende kan overvågningen være målet for at aflure folks adgangskoder til for eksempel bankonti, men arbejdsgivere og ikke mindst stater kan også have interesse i at overvåge folks elektroniske spor. I foråret blev fire medlemmer af HK fyret, efter at deres arbejdsgiver havde læst deres email, og i efteråret blev en ansat ved et ejendomsmæglerkontor fyret, fordi hendes chef mente, at hun sendte for mange emails - en konklusion han nåede frem til efter at have læst samtlige af hendes elektroniske breve.

Men efter terrorangrebet på USA den 11. september er diskussionen om efterretningstjenesternes langt mere omfattende overvågning også blusset op. I Danmark er en intensiveret overvågning af internettet en del af Folketingets såkaldte terrorpakke, og som forslaget ser ud i dag, vil det få store konsekvenser.

`

Der er ingen tvivl om, at bredbånd gør en stor forskel med hensyn til computerens sikkerhed.

,

I terrorpakken får justitsministeren lov til at fastlægge, hvilke trafikale data internetudbyderne skal pålægges at gemme om forbrugerne, og samtidig får politiet i hemmelighed mulighed for at installere såkaldte »snifferprogrammer« på mistænktes computere, så de bliver i stand til at aflæse al aktivitet. Alle tiltag, der bliver meget nemmere, hvis brugeren har en bredbåndsforbindelse. Kritikerne mener, at forslagene er et skred i retning af et egentligt overvågningssamfund, og foreningen Digital Rights, der ønsker at skabe opmærksomhed omkring rettigheder i det digitalte samfund, kalder forslaget for »et meget alvorligt indgreb i borgernes privatliv« og et indgreb af »helt usædvanlig intensitet«.

»Vores grundsynspunkt er, at man ikke skal gemme ting om folk, med mindre, de er mistænkt for noget. Forslaget om at gemme trafikdata i en bestemt periode, svarer til at optage alle telefonsamtaler på bånd og gemme dem i tilfælde af, at der pludselig bliver begået en forbrydelse. Kan man kalde det et frit samfund, hvis en båndoptager begynde at rulle hos politiet, hver gang en dansker løfter telefonrøret?« spørger Per Helge Sørensen, bestyrelsesmedlem i Digital Rights.

»Der hersker stadig en holdning om, at internettet er lidt useriøst, og hvis man vælger at bruge internettet, så er man også selv ude om det, når man bliver overvåget. Begår man i dag forbrydelser via internettet, så taler politikerne om, at man misbruger nettet - det er jo helt skørt, for man taler da ikke om at misbruge en bil til at begå et bankrøveri. Internettet er blevet en del af samfundet og et sted, hvor vi i lige så høj grad som i den fysiske verden foretager os ting. Det må ikke blive legitimt at tro, at internettet bare er et sted, man har lov til at overvåge, for det vil begrænse vores frihed,« siger Per Helge Sørensen.

Både hvad angår overvågning og virusangreb, går udviklingen i øjeblikket dog i retning mod stadig mindre frihed og stadig mere behov for sikkerhed. Næste mål for virusprogrammørerne bliver sandsynligvis mobiltelefoner og lommecomputerne, og med den øgede brug står også næste led på spring: Statens krav om at overvåge sine digitale borgere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen