Berlingske Business

Truende bankkonflikt i Grønland

Mens hundredvis af bankkunder i den grønlandske hovedstad, Nuuk, tirsdag stod i kø for at hæve deres penge i Grønlandsbanken, forsøgte Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og Finansforbundet en sidste gang at finde en forhandlingsløsning på de strandede overenskomstforhandlinger. Kommer den ikke, bliver en omfattende bankstrejke til virkelighed fra onsdag morgen.

Arbejdsgiverne og Finansforbundet indledte tirsdag morgen forhandlingerne, og arbejdsgiverne har spillet ud med et tilbud om en særlig uddannelsespulje på 500.000 kroner.

- Tilbuddet er en god model, der burde kunne opbløde de stivnede fronter. I bund og grund er det ikke meget, der skiller parterne. Vi mener, at konflikten bør afværges for ikke at påføre samfundet de omfattende og unødige gener, som en strejke vil udløse, siger direktør Ole Rud fra Grønlands Arbejdsgiverforening.

De ansatte i Grønlandsbanken er især utilfredse med, at de ikke opnår samme løn- og arbejdsvilkår som deres kolleger i den anden bank i Grønland, Spar Bank Vest Grønland. Og medarbejderne kræver derfor en lønstigning på knap 1700 kr. pr. medarbejder årligt de kommende to år. Desuden har de ansatte været utilfredse med manglende efteruddannelse, og det er på det punkt, at parterne forsøger at finde en løsning.

Banken lukkede tirsdag kl. 12.00 for at sikre, at alle ind- og udbetalinger var overført inden en eventuel konflikt. Bliver strejken til virkelighed, rammes både privatkunder og erhvervsdrivende hårdt. Bliver strejken en realitet, er det første gang, at der kommer en bankkonflikt i Grønland.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen