Berlingske Business

Trængt norsk rigmand tynget af lånegebyrer

Aker Kværners Kjell Inge Røkke har de seneste år måttet bøde 180 millioner norske kroner på låneomlægninger.

Den kriseramte norske forretningsmand Kjell Inge Røkke har måttet sande, at det er dyrt at være fattig.

De seneste år er hans investering i Aker Kværner-koncernen blevet syv-otte mia. mindre værd på grund af tidernes ugunst, og det har betydet heftig aktivitet med at holde styr på finanserne for at holde kreditorerne fra døren.

Nu afslører det norske dagblad Dagens Næringsliv, at hvad der har været skidt for Røkke, har været godt for hans bankforbindelser.

Bladet skriver, at alene hans mæglerforbindelser Enskilda Securities og Pareto har scoret 180 mio. norske kr. i honorarer på at være behjælpelige med låneomlægninger via bl.a. aktieemissioner.

Mens Røkke personligt nok en tid endnu er økonomisk trængt, så virker fremtidsudsigterne for Aker Kværner nu lysere med god kontrakttilgang og en større reorganisering.

Selskabet fik for nylig ny bestyrelsesformand i danske Lone Fønss Schrøder - der indtil for et par år siden var højest placerede kvinde hos A.P. Møller - og senere på året tiltræder Statoils hidtidige finansdirektør Inge K. Hansen som ny adm. direktør, efter at den hidtidige Aker-chef Helge Lund har sagt ja til at blive ny Statoil-chef.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen