Berlingske Business

Toplederen er alene

Toplederen er alene - 1
Jane Blichmann (tv) og Stig Kjerulf har samlet deres erfaringer om executive coaching i en brugsbog rettet specielt mod topledere. Foto: Børsens Forlag

Der skal mere end erfaringer fra sportsverden til, når topchefer søger executive coaching. To erfarne erhvervspsykologer udgiver håndbog for den øverste ledelse - og dem der er på vej.

Direktionsmedlemmer fra private virksomheder, bestyrelsesmedlemmer, departementchefer og ministre. Sådan lyder stillingsbetegnelsen på nogle af de topledere, som gennem en årrække har været i kontakt med Jane Blichmann og Stig Kjerulf.

De to har med udgangspunkt i psykologien specialiseret sig i executive coaching - personlige udviklingssamtaler med mennesker i nøglepositioner.

»Executive Coaching« er da også titlen på en bog, der udkom i går, med deres navnetræk på titelbladet. En bog om og for topledere og dem, der er på vej mod toppen, som Stig Kjerulf udtrykker det.

Bogen tager fat på begrebet coaching og beskriver gennem en række cases de faser, et coachingforløb kan have. Der er i høj grad tale om en brugsbog, der prøver at forene den teoretiske erfaring med praktiske anvisninger.

Nyhedsbrev om coaching
Risikerer I ikke at gøre jer selv overflødige ved at give opskriften på coaching fra jer?

»Det tror jeg næppe,« siger Stig Kjerulf. »Faktisk oplever vi, at flere og flere topledere udtrykker ønske om coaching. Derfor har vi fundet det relevant at samle vores erfaringer og give dem videre på en let forståelig og håndterbar måde. Vi har også planer om at udgive et nyhedsbrev specifikt om coaching og sætte nogle uddannelsesforløb i gang. Topledere skal jo i stigende grad være coaches for andre.«

Hvorfor opstår den store interesse for coaching?

»Der sker en voldsom udvikling i ledelsebegrebet i disse år. Vi bevæger os væk fra den kendte ordregivende ledelse og til moderne leadership, hvor lederen er den, der formår at sætte selvstyrende grupper i gang, inspirere til teamarbejde og motivere medarbejderne.

Det kræver mere uddannelse, og vi har set en bølge fra 1970ernes motivationskurser til dagens målrettede MBA-uddannelser, som er ved at være et must for mange lederaspiranter. Men det er ikke nok at have uddannelsen, holdningsværdierne og værktøjerne i orden. Man kan ikke agere som leder, hvis ikke man selv er i stand til at reflektere over, hvad man kan kalde de lidt højere mål for virksomheden. For mange ledere er coaching redskabet til at nå den refleksion.«

Toplederens dilemma
Hvad er de særlige problemer for topledere, der kræver coaching?

»Toplederne er dem, der skal drive forandringsprocesserne. Det kan f.eks. være fusioner eller organisationsændringer. Ofte efterlader det lederen med nogle dilemmaer. Han skal på den ene side leve op til bestyrelsens krav og på den anden side motivere - eller coache - sine fagdirektører og medarbejdere.

Han har en bundlinje, en deadline eller salgstal, der skal opfyldes, og samtidig skal han udvikle organisationen. Det kan give nogle rollekonflikter, og coaching er et vigtigt element i at løse de dilemmaer. Lederen skal finde sit ståsted, så han både kan agere som leder og i mere eksistentiel forstand være den, andre kan forholde sig til,« siger Stig Kjerulf.

Mere end sport
Bogen har ingen konklusion, men har til formål at anvise en række metoder til, at lederen kan forbedre lederegenskaberne.

»Vi mener selv, det er første gang, man tager fat på executive coaching udfra et psykologisk perspektiv,« siger Stig Kjerulf.

»Der er en tendens til at blande coaching med elementær lederudvikling eller foretage sammenligninger med idrætspsykologi og træningssituationer fra sportsverden. Al respekt for det. Jeg har selv været coach for sportsfolk. Men coaching af topledere er langt mere kompliceret, fordi topchefer sidder i en speciel situation. De er alene, men samtidig dem, andre skal spille bold op ad. De skal evne at håndtere dilemmaer, der fører til win-win situationer i stedet for - som i idrættens verden - at vinde førsteprisen foran alle andre. I sport er der kun en vinder, at blive nr. 2 er det samme som at tabe. I erhvervslivet kan og skal der være flere vindere.

Derfor er det vigtigt at have en solid forankring i psykologien og at sætte refleksioner i gang hos lederen. Det er den komplicerede proces, vi prøver at beskrive på en forhåbentlig enkel måde.«Jane Blichmann og Stig

Kjerulf: »Executive coaching - ledelsesudvikling i psykologisk perspektiv«. 252 sider. Kr. 455,-. Børsens Forlag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen