Berlingske Business

Topdanmark udfordrer rentegarantien

Kunder med lav rentegaranti får nu stillet en højere kontorente i udsigt næste år. Det er et signal om, at rentegarantien er af det onde, mener pensionsekspert.

Ved at hæve kontorenten til 4,8 procent fra 4,5 procent for nye pensionskunder understreger Topdanmark forskellen på at have pensionsopsparing i en gammel og en ny ordning.

I den gamle ordning er kunderne garanteret en årlig forrentning på 4,5 procent, men det kræver betydelige hensættelser til reserver i perioder, hvor renteniveauet i samfundet er lavt, som det er tilfældet i øjeblikket.

Forskellige interesser
I den nye ordning, er kunderne kun garanteret en årlig forrentning på 2,5 eller 1,5 procent, og det kræver ikke så store hensættelser, og der er derfor mulighed for at investere en større del af opsparingen i aktier, som over tid har vist sig at give et større afkast.

»Vi har nogle forskellige kundegrupper, som i bund og grund har forskellige interesser,« siger administrerende direktør Christian Sagild fra Topdanmark Livsforsikring. Han henviser til, at de gamle kunder, der er garanteret en forrentning på 4,5 procent om året, har en interesse i, at selskabet kan levere de lovede renter år efter år.

Topdanmark delte ved det seneste årsskifte livsforsikringsselskabet op i to selskaber.

Opsplitningen skete for at sikre kunderne med garantien på 4,5 procent og for at give et større afkast til kunder, der er garanteret en lavere rente.

Konkurrenceudspil
»De vil gerne signalere, at en mere aggressiv investeringsstrategi kan betale sig. Derfor giver de et højere depotafkast til kunder i det nye selskab på trods af, at de sandsynligvis ikke har fået et højere afkast,« siger pensionseksperten Jesper Kirstein, der er direktør i eget rådgivningsfirma.

Han er overbevist om, at Topdanmark spiller ud med de højere kontorenter for at stå bedre i konkurrencen med andre pensionsselskaber.

»Her er et selskab, der er villig til at differentiere mellem kunder på forskellige grundlag, og det, synes jeg faktisk, er positivt,« siger Jesper Kirstein, der har den grundlæggende holdning, at garantisystemet i pensionsbranchen bør afskaffes.

»Garantier er en hæmsko for investeringerne, og derfor er det bedre at afskaffe dem. Det Topdanmark gør er anskuelsesundervisning: Hvis man er villig til at droppe garantien, så får man også noget,« siger Jesper Kirstein.

For lidt aktier
Rentegarantien på 4,5 procent er en klods om benet på pensionssektoren, fordi det slider på reserverne i en tid.

For at fastholde den høje rentegaranti kan pensionsselskaberne ikke agere optimalt på markedet.

De har således typisk ikke placeret mere end 15-20 procent af formuen placeret i aktier, fordi selskaberne er nødsaget til at minimere risikoen.

En ubehagelig effekt af det investeringsmønster er, at afkastet i pensionsselskaberne sakker markant bagud i gode aktieår, fordi selskaberne netop ikke har økonomisk overskud til at have så mange aktier.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen